*

 

Digitalt

Kvinder frifundet for pirateri

Selv om deres internetforbindelse var brugt til fildeling af musik, blev to kvinder frifundet for al skyld i piratkopiering. Dermed slap de for sekscifrede bøder.

Populære kunstnere som Mariah Carey er ofte udsat for piratkopiering. Arkivfoto

En dom ved landsretten fredag får store konsekvenser for danskere, der downloader musik fra nettet. To kvinder slap for store erstatninger, som musikbranchen ellers havde krævet, og dommen kommer andre til gode, vurderer advokat Per Overbeck. Han har rådgivet hundrede af danskere, der siden 2003 har fået breve med erstatningskrav fra Antipiratgruppen.

- Det er en usædvanlig klar og præcis dom. Det er sagsøger, der har bevisbyrden. Mange der har fået breve med erstatningskrav har fået indtryk af, at de havde pligt til at betale. Men det har vi nu rettens ord for, at det har de altså ikke. Det er ikke nok at sige, at man er skyldig i pirateri ved at eje en bestemt internetadgang, siger Peter Overbeck til Ritzau.

I Piratgruppen vækker fredagens dom også begejstring. Gruppen går ind for deling af filer på nettet, og talsmand Sebastian Gjerding opfordrer nu Antipiratgruppen til at droppe breve med erstatningskrav.

Absurd påstand

- Man kan ikke blive ved med at sende trusselsbreve til folk. Antipiratgruppen og pladebranchen repræsenteret af pladebranchens forening Ifpi bør sende en undskyldning i stedet. Det er en absurd påstand, at man er ansvarlig ved at eje en internetforbindelse. Mange netværk kan hackers og misbruges, siger Sebastian Gjerding.

Antipiratgruppen har dog ikke planer om at sende en undskyldning til de danskere, der har fået breve med erstatningskrav. Det er snarere en sag for Højesteret, lyder det fra advokat Torben Steffensen.

Fredagens dom slår nemlig fast, at der er begået noget ulovligt, men ejeren af internetforbindelsen kan ikke dømmes. Det kan være en anden i hustanden, der har downloadet ulovligt.

- Vi mener ikke, at denne retstilstand er hensigtsmæssig, og vi er uenige i landsrettens afgørelse. Der bør sikres en retstilstand, som beskytter kunstnerne mod at miste deres indtægter på grund af ulovligheder. Derfor vil vi gerne have at Højesteret behandler problemstillingen, udtaler Torben Steffensen.

Forsvareren for de to kvinder tvivler dog på, at sagerne ender ved Højesteret. Først byret og nu landsret har taget stilling, og sagerne kan kun ende ved Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet siger ja til det.

- Jeg kan ikke forestille mig, at det sker. Retten har fulgt normal retspraksis. Det er sagsøger, der har bevisbyrden. Hvis den ikke er løftet, så har man tabt sin sag, siger Per Overbeck.

De to kvinder fik en dag brev med krav om at betale 152.000 og 160.000 kroner i erstatning, fordi deres internetforbindelser var brugt til at dele piratkopieret musik. Begge havde fildelingsprogrammer på deres maskiner.

Musikbranchen med rettighedsorganisationen Ifpi i spidsen trak de to kvinder i retten, fordi de mente, at de som indehavere af internetforbindelsen må have bevisbyrden. Det skal altså være kvinderne, der beviser, at de ikke selv har delt musik med andre.

Men Østre Landsret har i dommen slået fast, at den byrde kan man ikke lægge på kvinderne.





/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Et liv uden sex?

Mange par lever et liv uden sex. Men hvad gør det egentlig ved os, hvis vi aldrig dyrker sex? Og skal man droppe et godt forhold, hvis man ikke kan finde ud af sex-delen?
Annonce
Annonce
TV
Annonce
altomdata.dk
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Gennemtænkt til mindste detalje: Her er huset, der kun koster 500 kr. i drift om måneden
Byg som Sofie og Peter Thrane-Nielsen, og få et passivhus, hvor varmeregnskab og vedligeholdelseskrav er noget nær nul. Boligen er nu nomineret til IdéPrisen 2016. 
Se flere
»Så kan de også lige se blonden på kjolen – og blondinen selv«
Birthe Kjær er et sikkert hit på festivaler i hele landet og blandt grandprix-fans, der stadig har ”Vi maler byen rød” fra 1989 på deres topti. Nu er hun til Aarhus Festuge, hvor hun vil helt tæt på sit publikum. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her