*

Hus 29.01.2013 kl. 20:44

10 gode råd før og efter storm

Tjek om tagsten og -plader sidder ordentligt fast og fjern store grene tæt på huset inden stormen. Få andre gode råd om, hvad du kan gøre før og efter storm.

Voldsom blæst og væltede træer kan udrette store skader på huset. Arkivfoto: Steen Wrem

1. Du kan undgå skader på dit hus ved at se huset efter før stormen. Tjek at der ikke er sternbrædder, skodder og andre dele af huset, der ser ud til at kunne blive revet løs i stormen. Kig på taget og se, om alle sten eller plader ligge på linje. Er det ikke tilfældet, er de "skæve" plader eller sten sikkert gået løs og skal skiftes eller gøres fast.

2. Gennemgå træer nær boligen og fjern grene, der kan gøre skade, hvis de knækker. Fæld eventuelt enkelte træer, hvis de står ret op ad huset. Navnlig, hvis der er råddenskab at spore i stammen. Du kan ved udsigt til storm flytte bilen, så den står langt fra større træer.

3. Gå en runde om huset inden stormen og sørg for at haveredskaber, havemøbler og andre løs ting er sat ind i skuret eller et andet sikkert sted.

4. Luk samtlige døre og vinduer helt til – også i skuret. Dels kan stormen let få åbne vinduer til at smække voldsomt og måske gå i stykker, dels kan de "fange" vinden og forårsage skader. I en garage risikerer du f.eks., at der opstår et voldsomt vindpres nedefra, som et almindeligt plasttrapeztag i værste fald ikke holder til.

5. Kontroller, at alle nedløbsrør sidder ordentlig fast. Fjern blade og skidt fra tagrender og nedløbsbrønde, så den eventuelle ekstra nedbør kan komme væk fra huset.

6. Hav en presenning og et par spande klar, så du kan dække af og mindske skaden inde i loftrummet, hvis stormen skulle rive hul i taget. Husk at fjerne indbo, hvis der kommer regn ind.

7. Begræns skaderne i det omfang, du kan komme til det – men lad endelig være med at kravle op på taget, mens stormen raser!

8. Du kan trygt tilkalde fagfolk til nødtørftigt at udbedre stormskader på f.eks. naboens hus (f.eks. tildække ituslåede vinduer), hvis du ved, at der ikke er nogen hjemme; denne udgift vil du aldrig skulle afholde selv.

9. Kassér ikke beskadiget indbo, før du har talt med forsikringsselskabet.

10. Det er en god idé at se huset og haven efter, når stormen er ovre, så du kan se, om der er sket skader på hus og grund.

LÆS OGSÅ: Tjek, om dit hus er stormsikkert

LÆS OGSÅ: Tjek dit hus efter stormen

LÆS OGSÅ: Husets Kalender - vedligehold hus og have året rundt

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig lige nu
Tophistorie

Verdensberømte designere genopliver peddigrøret

I mange år har det været dømt ude, men nu har både Ikea og verdensberømte designere som Jamie Hayon taget kurveflet og de gode, gamle peddigrør til sig – nu under navnet rattan.
forsiden lige nu

Valgkampen bliver historisk dyr, men ingen ved, om penge flytter stemmer

Eksperter og partierne forventer ny historisk dyr valgkamp. Effekten er dog tvivlsom.

Al-Qaeda-alliance har indtaget vigtig by i Syrien

Syriens regime har mistet kontrol over provinshovedstad efter hårde kampe.

Sverige har genoprettet forhold til Saudi-Arabien

Löfven er tavs om, hvorvidt forholdet er blevet genoprettet med undskyldning.

Efterforskning efter flyulykke går i flere retninger

Tysk avis skriver, at andenpilot fik behandling af adskillige psykiatere og neurologer.

Fynsk psykiater er suspenderet efter 10 års mistanke om fejlbehandling

Misforståede kollegiale hensyn kan være en forklaring på Sundhedsstyrelsens dårlige tilsyn med læger og psykiatere, mener patientforening.

Sommertid: Skal uret stilles frem eller tilbage?

Natten mellem lørdag og søndag går vi mod sommertid. Se hvordan uret skal stilles her.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce