*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Hus 17.12.2012 kl. 17:10

Hvor meget kan du spare ved at skrue ned for varmen, før du tager på juleferie?

Du behøver ikke lade radiatorerne varme på normal temperatur, når du tager på ferie. Skru ned og sænk varmeregningen.

Spar penge ved at skrue ned på termostaten, før du tager på juleferie. Foto: Carsten Ingemann

Skru ned på termostaterne, før du smækker døren bag dig og drager på juleferie. Så kan du spare omkring 150 kr. i varmeudgifter i løbet af den uge, du er væk.

Hvor meget du sparer, afhænger af, hvor høj din varmeregning normalt er, hvor effektiv din varmekilde er, hvor meget du skruer ned for varmen, og hvor lang tid du er væk.

LÆS OGSÅ: Gør dit hus klar til vinterens ferier

Spar 5 pct. ved at skrue 1 grad ned

Ifølge Dong Energy sparer du omtrent 5 pct. på varmeregningen for hver grad, du sænker stuetemperaturen. Hvis din normale stuetemperatur er 22 grader og du skruer 5 grader ned, kan du spare 25 pct.

På de fleste fyr er det muligt at lave natsænkning eller feriesænkning. Så skal du blot indstille fyret til dette.

Har du ikke denne mulighed, kan du skrue ned for termostaterne i de enkelte rum. Sørg for at have lidt varme på. Stil termostaten på mindst 1.

LÆS OGSÅ: De 10 bedste råd til at nedsætte varmeregningen

Energitjenesten anslår, at et velholdt hus på 150 m2 typisk bruger 86 kWh til varme og varmt vand i et koldt vinterdøgn.

Det vil sige, at du kan spare 21,5 kWh i døgnet. Med et nyt oliefyr vurderer Energitjenesten, at en kWh koster dig 0,97 kr., og dermed sparer du altså 146 kr. i løbet af en juleferie.

Se alle tips og gode råd her

LÆS OGSÅ: Husets Kalender - vedligehold hus og have året rundt

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig lige nu
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce