*

Hus

Her er de gamle og nye regler for solceller

Med de nye regler kan man med fordel flytte tøjvask m.v. til solskinstimerne.

Den nye lov for afregning af el fra solcelleanlæg forventes at blive vedtaget inden udgangen af 2012. Arkivfoto: JP

Regeringen har den 20. november i år fremsat et forslag til ny lov for afregning af el fra solcelleanlæg. Der er på forhånd sikret flertal for forslaget i Folketinget, og det forventes, at det bliver vedtaget inden udgangen af 2012.

De nye regler gælder fra den dag, lovforslaget er fremsat – og dermed for alle anlæg, hvor der indgås aftale om køb af anlæg efter den 19. november 2012.

Overgangsperiode for gamle regler og anlæg på maks. 6 kW

Alle, der har et solcelleanlæg, eller får et, der kan opfylde alle tre kriterier nedenfor, kan anvende de gamle regler i 20 år – altså indtil 20. november 2032:

  • Der skal være indgået bindende aftale om køb af solcelleanlæg senest 19. november 2012.
  • Netselskabet skal have modtaget en anmeldelse af anlægget inden den 20. december 2012. Det betyder, at elinstallatøren skal have udfyldt og fremsendt Energinet.dk’s stamdatablanket til det lokale netselskab.
  • Anlægget skal være monteret og nettilsluttet senest 20. maj 2013 – altså inden der er gået seks måneder.

Hvis alle tre betingelser er opfyldt, kan man fortsat anvende de gamle ordninger – henholdsvis nettomålerafregning på årsbasis og de skattemæssige afskrivningsregler.

For dem, der anvender den nettomålerordning, hvor der opspares el på nettet og afregnes efter et år, vil ordningen altså gælde indtil november 2032. Derefter overgår afregningen til at ske til markedspris, hvilket vil sige, at der betales for den el, der produceres. Prisen vil være den pris, el har på markedet til den tid.

De, der anvender de skattemæssige afskrivningsregler, vil kunne anvende reglerne i hele anlæggets levetid.

De nye afregningsregler for anlæg op til 400 kW

For solcelleanlæg, hvor der er indgået bindende kontrakt om køb af anlæg efter den 19. november 2012 – eller, hvor ét eller flere af de nævnte forhold vedrørende indberetning eller installation ikke kan overholdes, gælder der helt nye afregningsregler.

Der er stadig tale om en nettomåler-afregningsordning, men hvor man tidligere kunne spare den producerede el op på nettet i et år, kan man med de nye regler kun spare op i en time. Den nye nettomålerordning kaldes derfor for en ”timebaseret nettomålerordning”. Som det er antydet i overskriften, kan ordningen anvendes på solcelleanlæg op til 400 kW. Dermed er grænsen på 6 kW forsvundet.

I praksis betyder den ”timebaserede nettomålerordning”, at hvis man anvender den strøm, solcelleanlægget producerer, mens det produceres, så sparer man udgiften til det elforbrug, der svarer til det, solcelleanlægget har produceret. Hvis solcelleanlægget producerer 250 W, og man forbruger 100 W, vil man spare udgiften til de 100 W, man har forbrugt. De resterende 150 W sælger man til nettet til en forhøjet elafregningspris. Bruger man 300 W, hvor solcelleanlægget kun producerer 250 W i timen, skal man betale for de 50 W, som man har brugt mere end det, anlægget har produceret.

Den strøm, man ikke kan bruge samtidig med, at den produceres, afregnes til en forhøjet elafregningspris, der udgør:

• 1,30 øre / kWh for el produceret på solcelleanlæg, hvor den bindende kontrakt er indgået efter den 19. november – eller i 2013. Afregningsprisen gælder i 10 år, hvorefter der afregnes til markedspris.

• 1, 16 øre / kWh for el produceret på solcelleanlæg, der er indgået aftale om efter 31.12. 2013. Afregningsprisen gælder i 10 år, hvorefter der afregnes til markedspris.

Den forhøjede elafregningspris falder altså fra 2013 til 2014 og forventes at falde yderligere i årene derefter – indtil afregningsprisen svarer til markedsprisen.

Et eksempel

Et nyt solcelleanlæg med en effekt på 6 kW kan, hvis det er et godt anlæg med en god placering, producere 6.000 kWh / året. For en ganske almindelig familie vil det ikke være muligt at anvende al den el, solcelleanlægget producerer, mens det bliver produceret. Derfor vil der blive tale om, at den enkelte familie skal sælge en del af strømmen til nettet. Hvis al den producerede el sælges til nettet, har familien en indtægt på 7.800 kr. på salg af strøm. Denne årlige indtægt er altså garanteret i 10 år, hvis anlægget producerer 6.000 kWh om året. Indtægten er skattepligtig, men der er særlige fradragsregler.

Hvis vi forudsætter, at en familie kan bruge 1/3 af den strøm, solcelleanlægget producerer time for time mens det produceres, vil familien spare 2.000 kWh til en pris af ca. 2,00 kr. / kWh – altså en besparelse på i alt 4.000 kr. på elregningen. De sidste 4.000 kWh skal sælges til 1,30 kr. pr. kWh. Det giver en indtægt på 5.200 kr. I alt en ”gevinst” på 9.200 kr. på et år.

Salg af el til nettet er skattepligtigt, hvorfor der skal svares skat af de 5.200 kr., der udgør indtægten fra salg af el til nettet. Der er dog et bundfradrag på 7.000 kr., så hvis man ikke allerede har anvendt fradraget (f.eks. til gevinst på vindmølleanparter), vil der ikke være nogen skat at betale af indtægten.

Den endelige økonomi i solcelleanlægget afhænger af den investering, der skal foretages, samt de renter, der skal betales for et eventuelt lån. Hertil kommer naturligvis, at den strøm der anvendes, samtidig med at solcelleanlægget producerer, kan stige i værdi, hvis elprisen stiger.

Den store usikkerhedsfaktor i økonomiberegninger for fremtidige solcelleanlæg er, hvor stor eller lille andelen af sammenfaldet mellem elproduktion og egetforbruget er.

Det gør immervæk en forskel på forrentningen af solcelleanlægget, om det er 1/10 eller 1/3, man selv kan aftage. Ved 1/10 bliver besparelsen i eksemplet således "kun" 8.220 kr./år, altså knap. 1.000 kr. mindre om året eller en forskel på 10 pct. i forhold til et egetforbrug på 1/3.

Stadig økonomi i at spare på strømmen 

De nye regler har fået mange skældud for, at det så ikke længere vil kunne betale sig at slukke for lyset, når man tager hjemmefra – især ikke hvis solen skinner, da det jo så vil være ”gratis” at bruge strøm. Det er selvfølgelig ikke rigtigt!

Al den strøm, der bruges unødvendigt (f.eks. ved at man ikke slukker for tv eller lys, når det ikke bruges), koster jo stadig penge og er anledning til unødvendigt CO2-udslip, da andre så ikke kan bruge den strøm, der produceres. Ved at bruge unødvendig strøm, mens solcelleanlægget producerer, går man glip af de 1,30 kr. pr. kWh, som man ellers kunne have tjent.

Flytning af elforbrug

For den enkelte familie vil der være god økonomi i at flytte noget af elforbruget – f.eks. opvask, tøjvask, støvsugning o.s.v. til de timer på dagen, hvor solen skinner. De fleste husholdningsmaskiner kan tidsindstilles, så de kan gå i gang på det på forhånd valgte tidspunkt. Dermed kan man planlægge at flytte sit nødvendige elforbrug til de timer på dagen, hvor der normalt er en god produktion fra solcelleanlægget.

Hos Energitjenesten kan du få råd og vejledning om solceller og andre muligheder for at udnytte vedvarende energi. Sker det via telefon eller over nettet, er det gratis!

Læs mere på www.energitjenesten.dk

10 gode råd før du monterer solceller

 

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her