*

Have 16.02.2013 kl. 15:51

Sådan fodrer du bedst fugle om vinteren

Fugle har brug for ekstra mad om vinteren. Læs hvad der tiltrækker forskellige fugle.

Man tiltrækker forskellige fugle, alt efter hvilket fuglefoder man serverer. Foto: Colourbox

Når frosten bider, og sneen ligger dyb og tung, har fuglene for alvor brug for din hjælp til at finde føde.

Hvor tit skal du fodre fugle?

Det er bedre at fodre fuglene med lidt mad hver dag end at give dem en ordentlig portion en gang om ugen. For hvis fuglene ikke får spist op, ligger der mad tilbage, som rotter kan komme og spise efter mørkets frembrud.

Derfor er det også bedst at fodre fugle om morgenen. Så har de tid i løbet af dagen til at få spist maden, så der ikke ligger noget tilbage til ubudne gæster.

LÆS OGSÅ: Sådan får du flere fugle i haven

Hvilken slags mad tiltrækker hvilke fugle?

  • Mejsekugler: Mejser og andre småfugle som fx musvitter
  • Solsikkefrø og hampefrø: Solsorte, dompapper, musvitter, bogfinker, gråspurve
  • Spæk eller andeskrog: Flagspætter
  • Rådne æbler på jorden: Bogfinker, rødhalse, drosler, solsorte, sjaggere
  • Vildfugleblanding: Fasaner, guldspurve

Gode råd, når du skal fodre fugle i haven

  • Hvis du placerer foderbræt eller foderautomat tæt på buskads, træer eller anden vegetation, vil fuglene føle sig mere trygge, fordi de hurtigt kan gemme sig, hvis der kommer en spurvehøg.
  • Placér evt. mejsekugler i et særligt designet metalstativ, så de større fugle ikke kommer og hapser kuglen ud af nettet og stikker af med den.
  • Ved meget sne: Ryd evt. et lille stykke under foderbrættet, hvor resterne kan falde ned og komme andre fugle til gode.
  • Ved hård frost har fuglene brug for vand. Vandet fryser hurtigt til, så giv dem gerne frisk vand morgen og eftermiddag – og gerne på det samme tidspunkt. Så vænner fuglene sig til at komme og få vand der.
  • Når foråret kommer, kan fuglene klare sig selv. Du kan evt. trappe langsomt ned med fodringen.

Se billedserien "Vinterens fugle i haven"

Kilder: Vicky Knudsen, Dansk Ornitologisk Forening

Så mange fugle dræbes af kulden

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig lige nu
Tophistorie

Mange begår den samme fejl på planteskolen

Hvis du vil have blomster i haven hele sommeren, skal du tænke dig om, når du aflægger planteskolen et forårsvisit.
forsiden lige nu

Enhedslisten åbner opgøret om grundskyld i rød blok

Hidtil har boligejernes stigende grundskyld kun udløst politiske sværdslag i blå blok. Nu åbner et forslag fra Enhedslisten også rød uenighed: Regeringspartierne vil ikke hjælpe de lavestlønnede.

Danmark udspillet, da Frankrig gad

Sjældent er landsholdet blevet udspillet i en halvleg, som det skete mod Frankrig.

Danske Bank mørklægger indtjening på salg af investeringsbeviser

Forbrugerrådet Tænk beskylder Danske Bank og Danske Invest for aftalebrud.

Kraftig regn giver trafikale problemer på Sjælland

Det har natten til mandag regnet og regnet, og på Holbækmotorvejen ligger vandet på kørebanen.

Portræt: Bjarne Riis må forlade sit livsværk

Søndag måtte et af landets mest prominente sportsnavne forlade sit livsværk Tinkoff-Saxo.

Blå blok vil tillade salg af museernes kulturarv

Flere partier ser positivt på at lade museer sælge ud. Minister afviser forslaget.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce