*

Have

10 gode råd om bærbuske

Bærbuske som ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær og brombær kan forsøde din tilværelse. Læs her, om de skal vandes og gødes, hvornår de skal beskæres, og hvordan du undgår, at bærbuskene får sygdomme.

Vil du have store bær på dine buske, skal du sørge for, at planten får vand nok. Så kan du få store, fine ribs som disse. Foto: Bolius

1. Bærbuske kan plantes hele året, hvis de købes i potter. Er buskene ikke i potter, skal de plantes, inden der kommer blade på dem – det vil sige tidligt forår eller om efteråret i oktober og november.

2. Bærbuskene elsker fuld sol, dog tåler ribs, solbær, stikkelsbær og brombær lettere skygge.

3. Sørg for, at bærbuske får vand i tørkeperioder. Især på det tidspunkt, hvor bærrene vokser og skal modne. Hvis buskene ikke får vand, bliver bærrene meget små.

4. Sygdomme og skadedyr behøver ikke at være noget problem, når der dyrkes bærbuske. Men køb resistente og sunde planter i stedet for at bekæmpe diverse skadevoldere.

5. Undgå sygdom i buskene ved at vælge disse bærsorter:

  • Ribs: Jonkheer van Tets
  • Solbær: Titania
  • Stikkelsbær: Hinnomäki (gule bær)
  • Brombær: Armensk eller Thornfree (uden torne)
  • Hindbær: ’Glen Prosen’ og ’Autumn Bliss’, den sidste giver bær i perioden august-november.

6. Beskær hindbær- og brombærbuske lige efter plukning. Beskær skuddene helt ned. De nye skud giver bær til næste år. Ved ribs, solbær og stikkelsbær fjernes de ældste skud i forbindelse med plukningen. På denne måde bliver der udtyndet, og der kommer lys og luft imellem skuddene.

7. Bærbuske bruger mange af jordens gødningsstoffer. Så giv buskene en grundgødning med ca. 20 gram NPK-gødning pr. plante i april og juni, eller drys et tykt lag kompost omkring de enkelte planter.

Gør det selv-guide: Blomsterige pergolaer og buegange til sommerhaven

8. Sørg for at beskære bærbuskene godt, så der kommer lys og luft mellem grenene. På den måde undgår du problemer med svampesygdomme. Især hvis du samtidig køber resistente sorter.

9. Du kan også købe opstammede solbær-, ribs- og stikkelsbærbuske. Det er nemmere at plukke bærrene på opstammede bærbuske, men de giver normalt ikke så mange bær som traditionelle buske.

10. Alle bærrene kan plukkes og spises direkte fra planterne. Bærrene er særdeles velegnede til at lave frugtsaft og marmelade af, og de kan fryses.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Bolius

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her