*

Have

Nu skal du til kamp mod dræbersneglene

Det gælder om at bekæmpe dræbersneglene tidligt, så de ikke vokser sig større og formerer sig.

Store, fede dræbersnegle.

De fleste haveejere kender og hader dem, fordi de æder af køkkenhaven og formerer sig med lynets hast. Og det er nu, du skal i gang, hvis du vil vinde over de forhadte snegle.

Dræbersneglene vågner nemlig af dvalen nu, og det gælder om at bekæmpe dem, før de vokser sig store og formerer sig, siger Inga C. Bach, der er hortonom og fagredaktør i Haveselskabet.

- Dræbersnegleunger kan kendes på, at de har to længdegående fartstriber på ryggen, fortæller hun.

Så hvis du allerede har set sådan én i haven, eller der er gnasket i blomsterne på dine vintergækker eller dorothealiljer, har du snart større dræbersnegle i haven.

Et godt våben vil være allerede nu at sprede jernfosfat ud i haven, siger Inga C. Bach.

- Det spreder man ud, hvor sneglene foretrækker at være. Steder med bunddække, buske og stauder eller steder, hvor der ligger blade.

Ifølge Inga C. Bach virker jernfosfatet bedst i tørvejr, og hvis man bruger det nu, behøver man ikke ret store mængder. Det skader heller ikke havens pindsvin og fugle, hvis det bruges korrekt.

- Man kan bruge meget mindre sneglebekæmpelsesmiddel nu, hvor sneglene er små frem for om sommeren, hvor de er store og fede, siger hun.

Fra april kan du bruge det biologiske bekæmpelsesmiddel Nemaslug, som bruges meget i England og Norge, siger Inga C. Bach. Det indeholder nematoder, som er bittesmå orme, der er dræbersneglens naturlige fjender.

- Men det kræver, at man forstår biologien for at bruge det rigtigt, fordi nematoder er levende organismer, forklarer Inga C. Bach.

Nematoder virker bedst ved en jordtemperatur på 15 grader, men man kan begynde at sprede dem ud ved fem grader. De blandes med vand og bruges, hvor dræbersneglene også er: hvor der er fugtigt, skygge, bunddække og gode gemmesteder, siger Inga C. Bach.

Nematoderne er en del af "Kannibalmetoden", som den norske civilagronom Torstein Mo har været med til at udvikle. For et par år siden ledte han en nematode-aktion i Konnerud i Norge, hvor 1500 personer spredte en blanding af bundfald fra ølproduktion og nematoder ud i haverne.

Få dine pindsvin til at spise dræbersnegle

Dræbersneglene blev lokket til af ølduften, spiste øl- og nematodeblandingen og døde. De døde snegle lokkede deres kannibalske artsfæller til, som spiste dem og dermed også nematoderne, så de selv døde, forklarer Torstein Mo.

"Konnerudmetoden" eller "Kannibalmetoden" var en succes, der let kan overføres til danske haveejere, siger Torstein Mo. Nematoderne bør blandes op i en stor mængde vand og deles ud blandt naboerne, så man gør en fælles indsats og ikke bare får nye dræbersnegle fra nabohaven, siger han. Man kan også hælde nematoderne i den klassiske ølfælde.

- Dræbersnegle er voldsomt glade for øl. Så går de hen og drikker af øllet, bliver syge og dør en uge efter. Så enkelt er det, siger Torstein Mo.

Til kamp mod dræbersneglen:

  • Dræbersneglens unger er ofte lyse med mørke striber langs siden. En voksen dræbersnegl kan være rødbrun, sort og albino.
  • Den forveksles let med en rød eller sort skovsnegl, men har man mange snegle i haven, er det oftest dræbersnegle.
  • Foruden jernfosfat og nematoder kan man også bruge sneglehegn, der dog forudsætter at området er dræbersneglefrit, før du hegner ind.
  • Senere på sommeren, hvor dræbersneglene er større, kan du hakke dem over med en spade. De døde snegle vil lokke andre dræbersnegle til, så gentag efter en halv time.
  • Man bør ikke bruge salt eller salmiakspiritus, da det skader planterne og dræber sneglene langsomt.

Kilder: Miljøstyrelsen, Inga C. Bach, Torstein Mo.

/ritzau/FOKUS

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Nu styres køleboksen via mobiltelefonen
Moderne kølebokse kan nu betjenes via din smartphone. Dermed bliver campinglivet endnu mere komfortabelt, men det er en god idé at opgøre behovet, inden man kaster sig ud i at købe nyt køleudstyr. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her