*

Have

Gode råd til haven i februar

Der er masser, du kan lave i haven i februar, hvis det kribler i fingrene med at komme i gang udenfor.

Mange buske kan du beskære i februar. Foto: Bigstockphoto

Vand med gødningsvand

I februar kan du begynde at gøde dine planter med gødning igen. I takt med at dagslængden forøges, og planterne kommer i vækst, sættes dosis langsomt op til normal. Vand med en flydende gødning og mikrogødning, så skal du ikke tænke på koncentrationen, hvis du følger vejledningen.

Sæt hårdføre planter i drivhuset

Sidst i februar kan lidt mere hårdføre planter, som f.eks. nerie, oliven, laurbær og palmer, placeres i et uopvarmet drivhus, hvis der ikke er dagsfrost. Fagekspert i Bolius, Jesper Carl Corfitzen, anbefaler, at man altid har aviser og bobleplast til at dække planterne om natten.

Et almindeligt paradisæbletræ, som er blevet kraftigt beskåret. Foto: Ukendt, Bolius

Beskær buske og lad grenene blomstre indendørs

Almindelige blomstrende buske som forsythia, dronningebusk, syren, uægte jasmin, stjernetop og ildtorn kan med fordel beskæres nu. Brug et ørnenæb, og fjern altid de ældste skud først – altid helt nede ved jorden. Mange af de afklippede grene kan du få til at blomstre indendørs. Husk, at almindelige roser først skal beskæres til april.

Læg kartofler til spiring

Læg dine kartofler til forspiring i et frostfrit drivhus. Læg kartoflerne i spande med jord, når der er gode spirer. På den måde kan du få kartofler meget tidligt.

Lav nye planter med stiklinger

Februar er også en god måned at fremstille nye planter ved stiklinger. Stik stiklingerne i god pottejord, og sæt en plastpose over. Fjern plastposen nogle timer om dagen, så undgår du lettere svampesygdomme. Plant ud, når du kan se de første rødder på stiklingerne. Det kan du se ved forsigtigt at løfte stiklingerne op.

Gå ikke på græsplænen i frostvejr

Undgå at gå på græsplænen, hvis den er frossen uden at være dækket af sne. Græsplanterne har ikke godt af at blive trykket i frostvejr. Det kan give synlige skader på græsplænen senere på foråret.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Bolius

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her