*

Have

Hvad gør vi med al den regn?

Klimaforandringer betyder mange flere voldsomme skybrud. Det har vi igen i denne sommer mærket meget til herhjemme. Her kommer nogle løsninger på de problemer, der herved opstår.

En tønde til opsamling af regnvand er en god og nem løsning til at samle regnvandet, der senere kan bruges til vanding i haven. Regnvandstønder fås i mange udgaver. Min egen gamle vintønde af egetræ rummer små 300 liter og pynter, samtidig med at den er praktisk. Foto: Louise Møller/Haveselskabet

Klimaet ter sig mere og mere ekstremt. Både globalt og herhjemme. I Danmark er vi heldigvis sparet for de helt store oversvømmelser, men alligevel får vi perioder med “monsterregn”, som de heftige skybrud ofte kaldes, og indimellem kan vi opleve perioder med langvarig tørke, hvor der er brug for vand til haverne.

Det gælder altså både om at aflede og opsamle. Kloaknettet kan mange steder slet ikke hamle op med de store vandmængder, og vi er som haveejere også personligt ansvarlige for at yde et bidrag til at løse problemerne.

Mange løsninger

Jo mere regnvand, vi kan bortlede via vores haver, så det siver ned til grundvandet, jo mindre belastes kloaksystemet, og jo færre oversvømmede områder og kældre skal vi slås med.

Særligt én havetype oplever massiv fremgang: Forening kimes ned af havefolk, der vil være en del af succesen

Nogle steder er mere udsatte end andre. Hvis ens hus er højt beliggende, har man måske slet ingen problemer med en oversvømmet kælder og en druknet grund. Hvis man bor på en vej, der skråner, vil husene/grundene på toppen have færrest gener i forbindelse med voldsomt regnvejr, og så er det fristende ikke at gøre noget som helst. Men det er meget usolidarisk, for med mindre man sørger for forsvarlig afledning af vandet på egen grund, vil problemerne blot blive transporteret ned ad bakken, så dem, der bor nederst, også må kæmpe med det vand, der strømmer ned fra de huse, der ligger ovenfor.

I stedet for en heldækkende uigennemtrængelig belægning, som bl.a. ses i mange forhaver, kan man vælge andre løsninger. Her er det et miks mellem fliser, skærvebelægning og bede, som tillader vandet at sive ned. I midten er der endvidere udgravet et lille regnvandsbassin som fyldes med vand, når det regner kraftigt. Foto: Louise Møller/Haveselskabet

Flere får øjnene op for smukke kastanjehegn: Få havearkitektens råd til at bruge dem i haven

Et par af metoderne til afledning af vand er regnbede samt at erstatte (nogle af) de hårde belægninger med gennemtrængelige og beplantede områder, der opsuger og bortleder vandet. Det giver mulighed for spændende nye anlæg i haven, hvor vandet bliver en ressource og en genvej til anderledes former for beplantning.

Regnvandet fra tagrenden føres via et rør og en afløbsrende ned til regnbedet, hvor der er plantet hindbær, fennikel, salvie og purløg og et bunddække af skovjordbær. Foto Louise Møller/Haveselskabet

Et regnbed er kort fortalt et bed, som i regnperioder får tilført vand fra bl.a. nedløbsrør og fra øvrige dele af haven. Vandet føres ad render, kanaler/grøfter eller nedgravede drænrør til lavere beliggende områder, hvor bedet er anlagt. I regnfulde perioder vil lave områder være fugtige eller måske ligefrem stå under vand, mens de i tørkeperioder vil tørre ud. Disse forhold kræver en beplantning med vækster, der kan tåle både det ene og det andet. Man kan også anlægge en lille sø i haven og lede vandet ud i den.

Regnbedet er gravet ud, så det er en lille smule under flisebelægningens niveau og kantet med betonsten. Derved kan det rumme mere af det vand, som ledes hertil via renden, der ses nederst til højre på billedet. I bedet vokser løvefod, bronzeblad, hosta, akeleje, stjerneskærm m.fl.

En faskine er i princippet et stort hulrum i jorden, hvor tagvandet ledes hen til og derfra siver ud gennem faskinens bund og sider. Hulrummet kan være fyldt op med et materiale, som bremser, men ikke hindrer udsivningen, f.eks. grus eller småsten.

En regnvandsrende kan fx være støbt eller bygget af (chausse)sten, som det ses her. Den kan gå tværs gennem græsplænen eller følge bedets forkant – eller have en helt tredje udformning. Det vigtigste er, at renden leder vandet ud til de områder af haven, som opsamler det, og hvorfra det kan sive ned i jorden. Foto Louise Møller/Haveselskabet

Kom med til et sydsvensk haveparadis

Også træer i haven er med til at optage en del af den regn, som falder. Eksempelvis kan et udvokset birketræ drikke 200-300 liter vand i døgnet. Så i stedet for ærgrelse og frustration over oversvømmelser kan generne altså mindskes – eller måske helt forsvinde – med en gennemtænkt planlægning. Det skal dog i denne sammenhæng siges, at haveejerne alene ikke kan løse alle problemer – kommunerne skal med ind over med nye regnvandsstrategier, hvilket man mange steder allerede er godt i gang med.

Gode hjemmesider:

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her