*

Have

Den vilde have er blevet trendy

Naturlige haver bliver stadig mere populære i disse år. Måske som en reaktion mod den mere og mere mekaniserede verden, vi lever i.

I denne have er græsplænen omdannet til store blomsterenge og –bede. I forgrunden ses et lille vandløb med en bro over, og ellers er der kun stier af græs gennem det bølgende blomsterhav med bl.a. katost, storkenæb, læge betonie og eng-nellikerod. Foto fra bogen ”Vilde blomster i haven”

Vilde haver har noget yndefuldt og uformelt over sig, som taler til den indre ro. Jeg er sikker på, at mange deler den opfattelse af det naturlige haverum. I hvert fald er den vilde have igen blevet en trend. Med finanskrise, global opvarmning og angreb på naturen søger vi tilbage til det nære og ægte, og de vilde haver falder absolut ind i den kategori.

Når vi taler om vilde haver, handler det ikke om en tilfældig beplantning eller et forvokset krat, hvor planter og træer vokser uhæmmet ind i hinanden. Den vilde have er derimod en have, hvor beplantningen er nøje overvejet og fortrinsvis består af de planter, vi finder i naturen. Det er blomster, som er dyrket af frø, samlet i vores omegn eller selvsåede – og ikke forædlede sorter fra gartnernes drivhuse.

I balance med naturen

Den vilde have har mange fordele. Ud over at være smuk, er den også i balance med den omkringliggende natur, og det gavner både mennesker og dyr. I sådan en have tilgodeser man både planter og dyrs behov og søger bevidst at understøtte biodiversiteten. Man planter de blomster, der trives med de forhåndenværende jordbundsforhold og fremmer en mangfoldig fauna ved at skabe gode livsbetingelser for dyrene – som bl.a. har brug for gemmesteder samt let adgang til føde og vand. En anden fordel ved at plante vilde blomster i haven er, at de ofte indeholder mere næringsrig nektar end de fleste kulturplanter, der først og fremmest er avlet for at se dekorative ud.

Korsknap er en lille, fin plante, som bare bliver mellem fem og 15 cm høj. De klare blå blomster sidder i etager, og planten trives i muldjord i både sol og halvskygge. I naturen kan man finde den i skovbryn, samt i krat og på enge. Foto fra bogen ”Vilde blomster i haven”

I den vilde have skal der være en balance mellem det, man tager og giver til haven. Man gøder ved at kompostere planterester og andre materialer – og får udbytte i form af skønne blomster, fuglekvidder og insekter.

Den vilde have passer ikke sig selv

Selvom det umiddelbart kan se sådan ud, skal man ikke tro, at den vilde have passer sig selv. Som med alle andre planter i haven er nogle mere livskraftige end andre. Det betyder, at de stærkeste planter med tiden vil overtage, og de svagere efterhånden vil trives dårligere eller helt forsvinde. Der skal også beskæres og bindes op, ganske som i andre haver. Den vilde have kræver styring, præcis som en almindelig have.

Her er en af forårets store havetrends

Vi forbinder ofte de vilde planter med grøftekantsblomster, som enten er svære at få til at gro, eller som spreder sig vildt. Der findes selvfølgelig planter, man skal overveje nøje, om man vil have ind i sin have. Det er nok især planter med underjordiske udløbere, der næsten ikke er til at udrydde. Mange vilde blomster ejer evnen til at indrette sig efter de forhold, der nu en gang er til rådighed.

Hvordan starter du en vild have?

For at starte din egen vilde have er du nødt til at samle frø, gerne i naturen. Men en del af de planter, der indgår i en vild have, er faktisk arter, som vi også kender fra almindelige villahaver.

Hvad er vel smukkere end en buket af vilde blomster? Det sender tankerne tilbage til barndommen, hvor en lille buket, plukket af grøftekantens blomster, var den bedste gave til mor. Foto fra bogen ”Vilde blomster i haven”

Der findes ca. 70 fredede arter af vilde planter (primært orkideer) i Danmark, og disse er det selvfølgelig ikke lovligt at røre. Men overalt på offentlige steder står der planter, hvis frø du roligt kan tage. Der går ca. en måned, fra planterne er afblomstret, til frøene er modne nok til at samle. Find en tør og klar dag, så dine frø ikke er fugtige, for så er de tilbøjelige til at rådne. Pak dem i papirsposer eller kaffefiltre, skriv navn på, og opbevar dem tørt og køligt, til de skal sås.

Vårens krukker i smukke opstillinger

Alternativt kan man købe vilde frø en del steder på nettet, dog bør man undgå de billigere netbutikker fra udlandet, da man her kan risikere at få frø, som ikke trives i Danmark.

Bog om vilde blomster

  • Hvis du vil læse mere om vilde haver og blomster, er bogen ”Vilde blomster i haven” en guldgrube til inspiration, illustreret med meget smukke fotos. Bogen er skrevet af Lise Gartmann og er netop udkommet på forlaget Siesta. Den koster 249 kr.
    Bog om vilde blomster Hvis du vil læse mere om vilde haver og blomster, er bogen ”Vilde blomster i haven” en guldgrube til inspiration, illustreret med meget smukke fotos. Bogen er skrevet af Lise Gartmann og er netop udkommet på forlaget Siesta. Den koster 249 kr.

10 gode vilde blomster til haven

Der findes et hav af forskellige planter til den vilde have. Her er 10 gode begynderplanter, som har nemt ved at gro og tilpasse sig.

  • Almindelig knopurt.
  • Baldrian.
  • Due-skabiose.
  • Eng-nellikerod.
  • Kongelys.
  • Moskus-katost.
  • Oksetunge.
  • Skovvalmue (almindelig valmuesøster).
  • Slangehoved.
  • Vild merian.
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere
Ungt par afsatte fire år til ombygning: Halvråddent håndværkertilbud blev til drømmebolig med luksusudsigt
At sove på den overdækkede balkon med udsigt til solopgangen over Vejle Fjord er hele umagen værd, når Kirsten og Brian Reinholt tænker tilbage på deres netop overståede renoveringsproces. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her