*

Bolig 19.03.2012 kl. 11:42

En heldig kartoffel

Kartofler er en skøn spise, som man sagtens kan dyrke til husbehov selv i en lille have.

Hvad er vel bedre end smagen af årets første hjemmedyrkede kartofler?

Det er ren nydelse at gå ud i haven og grave knoldene op, koge dem med skrællen på og servere dem straks efter, blot med iskoldt smør og et drys salt - og måske et klip dild.

Det er i hvert fald en af sommerens bedste oplevelser her i vores have, som ikke er ret stor. Men plads til et kartoffelbed skal der være. Det er nu, at kartoflerne skal forspires, hvis de skal nå at blive klar til at lægges i maj, når jorden er varm og tilpas.

Killas fornemmelse for kartofler

Kokken, forfatteren og fotografen Kille Enna bor i Sydsverige, og hun er fascineret af kartofler. Dem dyrker hun i alle afskygninger, og det har hun skrevet en hel bog om, ”Kartofler på bordet”.

I bogen fortæller hun både om glæden ved at dyrke jorden, hun præsenterer en lang række mindre kendte sorter, giver forslag til, hvorledes man kan anvende kartoflerne - og bringer masser af lækre opskrifter, der viser nye smagsmæssige veje for den gammelkendte grøntsag. I flæng kan nævnes krydret kartoffel-linsesuppe med kyllingeboller, glaseret kartoffel-æbletærte med orange og ovnbagte kartofler med jordnødde-baconvinaigrette og blommer.

Kille Ennas passion er de gode, friske råvarer. Hun værdsætter glæden ved at gå ud i sin køkkenhave og hente egne, hjemmedyrkede grøntsager, som forvandles til herlige retter. Også i naturen finder hun året rundt inspiration og bruger sæsonens råvarer, som måtte vise sig på turene i det skånske landskab.

Som engageret kok elsker Kille Enna at eksperimentere og afprøve nye sammensætninger. Hun har gjort det til sin levevej at afsøge nuancer, sorter, smage og dufte i råvarer. Hun er garant for smag og duft i ekstreme kompositioner og en af nutidens mest interessante opskrifts-designere. I hendes retter spiller det hele sammen til en skøn helhed: Smagen, duften og synet.

LÆS OGSÅ: Dette kan du gøre i haven i marts

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Boom i pakkelevering udløser krav om skrappere regler

Der er ”wild west”-tilstande på landevejene. Transportbranchen vil have bremset smuglere, spritbilister og konkursryttere.

Jøder kræver mere politibeskyttelse

Hvis ikke politiet står ved jødisk skole hele dagen, så vil forældrene melde børnene ud, siger Det Jødiske Samfund.

Find gamle luftfotos af dit hjem

Se luftfotos fra hele Danmark i 1954. Eller søg i samlingen ”Danmark set fra luften – før Google”.

Skat klar til stormløb på årsopgørelsen

SKAT sidder klar ved tasterne på Facebook, når årsopgørelsen for 2014 mandag lægges online.

Mystikken breder sig om fyrede Mærsk-chefer

Kolleger er chokerede over fyringen af tre højtstående Mærsk-chefer. Retskafne og ordentlige mennesker, lyder skudsmålene blandt andet.

Hvad forhindrer udvikling i yderområderne?

Toppolitikere diskuterede udkant og udvikling på whisky-virksomhed.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce