*

Bolig 26.03.2012 kl. 12:38

Spagnum i din have ødelægger klimaet

Spagnum lavet af mosetørv er en stor klimasynder og helt unødvendig ifølge en haveekspert.

Spagnum bruges typisk til jordforbedring i haven. Men det er kun nødvendigt til surbundsbede, mener haveekspert. Foto: Colourbox

Det er forår, og danskernes havelyst går amok. Det samme gør indkøbet af de mange tusinde tons sække med spagnum, som danskerne slæber hjem fra byggemarkeder og havecentre til krukker og ikke mindst til jordforbedring i haverne.

Men det er skidt for klimaet, og ifølge eksperter også helt unødvendigt.

Når spagnum, der produceres af tørv fra moser, graves op, frigives kulstof i store mængder.

110.000 tons om året

Beregninger udført af DTU Miljø viser, at hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, skriver Ingeniørens Nyhedsbrev.

Det vurderes, at cirka halvdelen af et samlet årligt dansk spagnumforbrug på omkring 110.000 tons ryger ud i de private haver, krukker og drivhuse.

Lav din egen kompost

Men ifølge lektor Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer - Havebrugsproduktion ved Aarhus Universitet, kunne det meste nemt undværes. Selv bruger han kun spagnum til surbundskrævende rhododendron.

"Jeg kunne aldrig drømme om at bruge spagnum andre steder. Den smule kompost, du skal bruge hjemme i din have, kan du lave selv eller hente på genbrugsstationen," siger han til Ingeniørens Nyhedsbrev.

Tørv er biomasse

Tørv vokser i højmoser, hvorfra regnvandet ikke kan drænes væk. De dækker 3 pct. af klodens landareal og binder 550 gigatons kulstof. Det er næsten dobbelt så meget som i al verdens træ.

Tørvemoserne vokser naturligt opad oven på de døde plantedele. Tørv betragtes som biomasse, men lagrene bliver bygget op over titusindvis af år.

Ifølge seniorforsker Steen Gyldenkærne fra Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab er tørv en afgrøde, som bliver høstet. Men det varer meget længe, inden den har vokset sig til igen.

"Vi har store diskussioner om, hvor meget skov vi må fælde. Men hvorfor må vi så grave spagnum op til gartneri og havebrug, uden at det indgår i C02- regnskabet," siger han.

LÆS OGSÅ: Dette kan du gøre i haven i marts

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

21-årig erkender skyld i Boston-bomber

Dzhokhar Tsarnaevs forsvarsadvokater forsøger at undgå, at klienten får dødsstraf.

Strejke er en kæmpegave til SAS

Det skandinaviske flyselskab kan hente trecifret milliongevinst, hvis strejken i Norwegian bliver ved i mange dage.

Skat klar til stormløb på årsopgørelsen

SKAT sidder klar ved tasterne på Facebook, når årsopgørelsen for 2014 mandag lægges online.

Hvad skete der i de tre sekunder inden Alonso kørte galt?

Mens FIA prøver at finde svaret på Fernando Alonsos blackout, er han i fuld gang med at foreberede sig til Grand Prixet i Malaysia.

Kronik: Udkanten har brug for mere end snak og skåltaler

Venstre er optaget af reel handling. Derfor kommer vi nu med samlet landdistriksoplæg.

”Jeg har kæmpet med Air Berlin i halvandet år”

Familien Løfstrøm Sørensen fra Roskilde strandede i Düsseldorf. De kendte ikke reglerne for kompensation - gør du?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce