*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Bolig 07.02.2012 kl. 12:36

Scimitar - krumsabelstolen

Inspirationen til Scimitar-stolen er hentet i Mellemøsten, hvor krumsablen har sin oprindelse.

Scimatar bliver ofte kaldt krumsabelstolen pga. af udformningen af stolens stålstel. Arkivfoto

Jørgen Kastholm og Preben Fabricius står bag den klassiske stol Scimitar i rustfrit stål og læder, og den blev første gang præsenteret på en udstilling på Kunstindustrimuseet i København 1963. Scimitar er navnet på den typiske krumsabel, der er kendt fra Mellemøsten. Og netop krumsabelens karakteristiske form går igen i stolens stålstel. Derfor bliver den ofte blot kaldt krumsabelstolen.

Det var da også i Mellemøsten, ideen til stolen tog sit udgangspunkt. Her arbejdede Jørgen Kastholm i begyndelsen af 1960'erne - i Beirut i Libanon - med at indrette det lokale SAS kontor. Ind imellem fik han tid til at tegne på nye ideer, og én af dem var Scimitar.

Hjemme i Danmark igen fandt Jørgen Kastholm sammen med Preben Fabricius, og i fællesskab fik de tegnet stolen færdig og begyndte at lede efter en producent.

Men stolen var meget kompliceret at lave, så det var ikke så let. Men makkerparret mødte tapetserermester Ivan Schlechter, der indvilligede i at påtage sig opgaven.

»Der var flere udfordringer i at lave en Scimitar-stol. Den første var stellet i rustfrit stål. Vi endte med at støbe det i tre dele og svejse det sammen. Den næste udfordring var selve sædet og ryggen, som er lavet i ét stykke. Her skabte vi en kæmpe form til fineret, som vi støbte den i. Problemet var bare, at alt det overskydende finér endte ud i en grim spids, mellem sæde og ryg. Så vi måtte finde på noget. Løsningen blev, at vi skar det grimme væk og lavede "hullet" i sædet,« forklarer Ivan Schlechter, der i dag er 93 år.

Så oprindeligt var Scimitar ikke tænkt med et "hul" mellem sæde og ryg. "Hullet" er simpelthen et resultat af en praktisk løsning på et produktionsproblem.

Ivan Schlechter producerede Scimitar i cirka 20 år. I 1986 købte Gert Auhagen fra Bo-ex rettighederne til Scimitar af Ivan Schlechter. Men først i 2002 blev Bo-ex klar til at producere stolen igen med nye værktøjer til fremstillingen. I dag bliver stolen produceret i 13-lags bøgefiner betrukket med skind, og alle stole er mærket, så den rette ejer kan spores i tilfælde af tyveri.

Kilder: Ivan Schlechter
www.boex.dk/Gert Auhagen
www.bruun-rasmussen.dk/Peter Tholstrup

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce