*

Bolig

Flyt postkassen eller få en bøde

Har du ikke flyttet din postkasse inden 2012 - ligesom 775.000 andre skal - kan du få en bøde.

Foto: Colourbox.com

Mange danske husstande skal flytte deres postkasse inden den 1. januar 2012. Sker det ikke, kan det i værste tilfælde ende med politianmeldelse, bøde og et stop i leveringen af post.

Den nye postlov - som trådte i kraft den 1. januar 2011 og som bl.a. betyder, at portoen stiger til 8 kr. fra den 1. april - medfører, at 775.000 husstande skal flytte postkassen til skellet.

Huse, der er bygget efter 1973, har allerede postkasser opstillet på denne måde, så postloven rammer de husstande, der er fra før 1973.

Overtrædelse af lov giver bøde

Postloven hører ind under Trafikstyrelsen, og her medgiver man, at lovbestemmelserne betyder, at sager med folk, der ikke vil flytte postkassen, vil blive overgivet til politi og anklagemyndighed. Og det kan i sidste ende medføre en bøde. Det står klart i postlovens paragraf 28.

"Vi håber jo på, at alle får flyttet postkassen - der er stadig 10 måneder tilbage af året. Men det er vigtigt, at vi kommer ud i god tid og får informeret folk. Flyttes en postkasse ikke, kan man risikere, at posten ikke kommer. Og det kan jo være yderst ubehageligt og problematisk," siger Thorbjørn Ancker, der er kommunikationschef hos Trafikstyrelsen.

Han oplyser, at de konkrete sager vil blive vurderet enkeltvist, og at der skal ganske meget til, før de går videre med en sag.

"Det drejer sig jo om en lov, der er vedtaget. Det betyder, at hvis man overtræder loven, vil den yderste konsekvens være, at sagen går videre til politiet og domstolene. Vi er jo bare myndighed på området. Men vi går ud fra og håber på, at alle får flyttet postkassen," siger Thorbjørn Ancker.

Kan stoppe postleveringen

Hos PostDanmark er man i øjeblikket i gang med at oplyse de pågældende husstande om den nye lovs betydning. Henrik Larsen, der er chef for Post Danmark Privatkunder, påpeger, at virksomheden kan stoppe med at levere post, hvis postkassen ikke er flyttet.

"Konsekvenserne i 2012 kan være, at de ikke får post. Det er ikke sådan, at vi kommer og slår folk oven i hovedet, hvis frosten eksempelvis allerede går i jorden fra oktober. Men det er jo i en god sags tjeneste - det er til glæde for postbude og andre omdelere," udtalte Henrik Larsen i sidste uge.

Læs mere om den nye postlov her

LÆS OGSÅ: Det sker der, hvis du ikke flytter postkassen

LÆS OGSÅ: 775.000 skal flytte postkassen

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Hun købte overetagen på en dobbeltvilla og skabte et nyt, interessant hjem
Carina Kjærsgaard købte den nederste etage af en stor villa i Aalborg, da hun manglede et sted at bo. Bagefter købte hun overetagen, da familien blev udvidet. Få ideer her til, hvordan man kan indrette, når man pludselig har to af alt. 
Se flere
Hun købte overetagen på en dobbeltvilla og skabte et nyt, interessant hjem
Carina Kjærsgaard købte den nederste etage af en stor villa i Aalborg, da hun manglede et sted at bo. Bagefter købte hun overetagen, da familien blev udvidet. Få ideer her til, hvordan man kan indrette, når man pludselig har to af alt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her