*

Boligreportage

Arkitektegnet lavenergihus gør familien selvforsynende

I Birkerød fandt Brian Prüss og familien den perfekte grund, og sådan startede drømmen om et arkitekttegnet og energivenligt typehus. I dag er familien stort set selvforsynende ved hjælp af jordvarme og solceller.

Huset i Birkerød er 150 kvm stort. Det viste sig at være heldigt, i det der i henhold til de kommunale regler ikke måtte lægges fliser foran, hvis huset var større.

Fakta

Her bor

  • Hvem: Brian Prüss sammen med hans kone Conni Prüss med deres femårige datter, Clara.
  • Hvad: Nybygget hus på 150 kvm fordelt på fire værelser, køkken-alrum med forskudt stue, et bryggers, en lang fordelingsgang, et privat badeværelse og et gæstebadeværelse. Huset stod færdig i november 2013 og er fra M2 Plus, som laver arkitekttegnede typehuse, og bygget af Lasse Larsen Byg. Med i købet er den fulde energipakke. Det betyder, at huset har jordvarme, som er placeret i haven og føres ind til huset, samt solceller på taget.
  • Hvor: Nord for København.

Vejen i Birkerød ligner de fleste andre danske villaveje og så alligevel ikke. Blandt husene på vejen står nemlig et helt nyt hus og lyser op mellem de gamle. Her bor Brian Prüss med sin kone Conni Prüss og deres datter Clara.

Det hvide etplanshus ligger på en lille bakkeskråning, og mens jordvarme sørger for, at huset ikke bliver koldt, klarer solcellerne elektriciteten. Med en mild vinter og efterfølgende solrig sommer har familien formået at være selvforsynende, siden de flyttede ind i 2013.

»Vi kan godt lide at bo minimalistisk,« siger Brian Prüss, da han tager imod ved hoveddøren af glas.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

»Derfor passede det os faktisk ret godt med et nybygget hus, hvor vi har kunnet holde huset i så rene linjer som muligt.«

Brian Prüss er egentlig revisor, men fik ideen til det energivenlige hus, da han sammen med konen fandt en grund i Birkerød.

Huset er 150 kvadratmeter, som er fordelt på en stue med tilhørende køkken-alrum samt fire værelser, et bryggers og to badeværelser. Hvert værelse prydes af store glasdøre, som giver lys og luft til rummene, og i den sydøst-vendte stue lukkes lyset ind af vinduer fra gulv til det høje loft.

God akustik og indeklima

Indeklimaet er behageligt, selv om man ikke har vinduerne åbne hele tiden.
Brian Prüss

I bryggerset summer den store varmtvandsbeholder, som regulerer det varme vand, mens temperaturen i det radiatorløse hus pumpes direkte ind fra jordvarmeslangerne i haven. Varmen genereres op gennem egetræsgulvet og reguleres af en pumpe i energiskabet i løbet af døgnet, og små ventilatorer lukker frisk luft ind i husets rum 50 gange om dagen. For huset, som nybyggede huse skal være, er et helt tæt – til gengæld sørger ventilatorerne for, at indeklimaet bliver behageligt, og loftet i køkken og stue er fyldt med et hulmønster for at skabe en god akustik.

I køkken-alrummet står ellipsebordet fra Piet Hein på det røde tæppe fra Haslund Interior. Omkring bordet står Arne Jacobsens 7’er-stole, og PH-lampen er fokus. De klassiske møbler står godt til det minimalistiske køkken fra italienske Poliform.
Køkkenet er skabt af italienske Poliform og udført af Haslund Interior. Skabene er i hvid glans, og der er masser af skabsplads til porcelæn og køkkenting.
»Den gør mig helt glad i låget,« siger Brian Prüss om den røde blender fra KitchenAid, som lyser op i det hvide køkken.
»Man kan selv regulere ventilatorerne, hvis det for eksempel er meget varmt udenfor. Men indeklimaet er behageligt, selv om man ikke har vinduerne åbne hele tiden,« forklarer Brian Prüss og fortsætter:

»Det har desuden vist sig at være rigtig godt med det akustikdæmpende loft, så hvis der var én ting, vi kunne ændre, ville vi have haft det i alle rummene.«

Anne Kirstines drøm var et svømmebassin - så det fik hun på 3,5x13 meter - i kælderen

Drømmen om at være selvforsynende lå umiddelbart ikke i planerne for Brian og Conni Prüss, da de startede husjagten for år tilbage. Lejligheden på Østerbro var blevet for lille efter Claras ankomst, og som så mange andre familier ønskede de at komme lidt udenfor byen. Men så faldt de over en grund med et gammelt nedrivningsklart hus.

Der hænger endnu ikke megen kunst på væggen, men her er alligevel en tegning i kontoret skabt af femårige Clara. I gangen ses de specielle LED-lamper fra Haslund Interior.

»Derfor begyndte vi at kigge på, hvad der var af muligheder, hvis vi selv ville bygge vores hus og valget faldt på M2 Plus, hvor en energipakke med solceller og jordvarme var med i købet,« fortæller Brian Prüss og tilføjer, at huset blev opført af byggefirmaet Lasse Larsen Byg.

Et strejf af farver

Brian og Conni Prüss har haft medbestemmelse i forhold til, hvordan huset skulle bygges op. Det har blandt andet betydet, at huset er blevet kantet fremfor helt kvadratisk, og det har netop givet huset et arkitektonisk præg.

Strikdesignerens usædvanlige hus

»Køkkenet har vi valgt at få lavet udover. Det er fra italienske Poliform og opført af Haslund Interior,« siger Brian Prüss om det hvide og moderne åbne køkken-alrum, som får et klassisk præg af Piet Heins ellipsebord, de hvide 7’er-stole fra Arne Jacobsen og PH-pendlen. Samt en ildrød KitchenAid-blender, som står på køkkenbordet.

Alle værelser i huset har store glasdøre i stedet for vinduer. Her er det det vestvendte kontor, som nyder det smukke lysindfald.
»Alt er jo meget lyst og minimalistisk, så jeg kan godt lide, at nogle af tingene har farve. Jeg bliver helt glad i låget, når jeg ser på den røde blender,« griner Brian Prüss og peger så på gulvtæppet under ellipsebordet:

Familie byggede hus side om side med håndværkere

»Derfor har vi også valgt, at gulvtæppet skal have en stærk farve. Og så leder vi efter det rigtige kunst og nogle lette reoler, for væggene er noget bare endnu.«

Rene linjer

For at holde husets rene linjer gennemførte, har man valgt at sætte køkkenets emhætte i loftet, og i gangen er der lavet et indbygget skab uden greb i samme materiale som køkkenet. Fordelingsgangen, der bliver lyst op af smukke og specielle led-lamper fra Haslund Interior, fører ned mod kontoret for enden af gangen. På vejen ligger femårige Claras værelse, som det eneste rum i huset eneste bryder med stilen og byder på “maksimalistisk” pink prinsessedrøm; dernæst et ekstraværelse og et gæstebadeværelse, hvor det smukke efterårslys ved dagens besøg kommer til sin ret, når det skinner fra ovenlysvinduet.

I gæstebadeværelset er der ovenlys fra det lange, store vindue. Det høje spejl ved vasken er særligt lavet til badeværelset, da man ønskede et mere specielt look. Håndvasken er fra Duravit.

I gæstebadeværelset, som på det private badeværelse, er der en bruseniche af glas.

I gæstebadeværelset er der, ligesom i det private badeværelse, en brusekabine af glas og bag vasken tårner sig et stort spejl op, som får badeværelset til at virke endnu større. Endnu en af de ting, som familien valgte at få speciallavet til huset.

»Man plejer at sige, at man skal bygge mange huse, før man bliver helt tilfreds, men det er faktisk lykkedes os i første omgang,« siger Brian Prüss og slutter:

Et lavenergihus kan være en dyr fornøjelse

»Jeg har boet flere steder, og jeg elsker også gamle huse, men at kunne sætte sit eget præg på et hus og se det blive færdigt, er nu noget helt specielt.«

På græsplænen må der ikke anlægges for mange buske, da jordvarmen ellers ikke kan arbejde.

Hvad kan lavenergihuset?

  • I 2014 har huset produceret 6400 kw, hvilket er over det forventede. Rent praktisk fungerer det sådan, at når huset producerer mere energi, end der er brug for, sælges det ind til energiselskabet, og når der produceret mindre, købes det tilbage, dog til en lidt dyrere pris.
  • Solcelle- og jordvarmeanlægget koster hver især 150.000 kr. Det svarer til, at familien skal bo i huset i 20 år, før det er helt tjent ind. Til gengæld skal de ikke betale for varme, når den tid kommer.
  • Huset opvarmes af gulvvarme, som kommer direkte fra jordvarmeslangerne i haven og reguleres i energiskabet, som står i bryggerset morgen og aften og afhængig af årstiden.
  • Varmvandsbeholderen i bryggerset regulerer tilsvarende vandet, som kommer ud af hanerne i huset.
  • I hvert rum er der ventilatorer, som sørger for, at der kommer frisk luft ind, uden varmen siver ud. I familien Prüss’ hus stod den på niveau 2 ud af 4, hvilket betyder, at luften skiftes 50 gange om dagen, men den kan indstilles til at skifte helt op til 80-90 gange. På niveau 4 vil den dog summe lidt, det gør den ikke på niveau 2.
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Egnsteater har stor succes med eksport til hovedstaden

Traditionelt set er det Det Kongelige Teater, der tager ud i provinsen og viser dets teaterstykker frem. Det har Fredericia Teater lavet om på. Med dets Disney-musicals har teatret to somre fyldt Det Kongelige Teater i København. Fredag havde de premiere på den tredje, ”Klokkeren fra Notre Dame”.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her