*

Bolig

Pep terrassen op: 8 tips til under 1000 kroner

Vi har fundet de en række smarte idéer og fine ting, der kan forvandle din terrasse til en rigtig sommeroase.

De kølige vintermåneder er snart et minde blot, og det er derfor tid til at gøre klar til grillsæsonen og milde sommeraftener på terrassen. For mange af os gør det sig nok gældende, at udeområdet er blevet temmelig overset siden sidste sommer, og måske er det blevet tid til at give det et lille ansigtsløft? 
Det behøver ikke være særligt smertefuldt for tegnbogen - der findes masser af trendy og budgetvenlige produkter i butikkerne lige nu, og de kan gøre din terrasse til hjemmets bedste samlingssted. Her er 8 tips, der hver især kan peppe terrassen op for under 1.000 kroner.

Glem ikke lyset!

En ting, der kan løfte hele udtrykket på din terrasse, er den helt rigtige belysning, når aftenen bevæger sig mod skumring. Med lyskæder hæves hyggestemningen med det samme. Har du en terrasse uden buskads, skal du bruge en lang lyskæde, som du kan hænge tværs over terrassen. Hvis du derimod har en terrasse med buske og træer, er batteri- eller soldrevne lamper den mest miljørigtige og perfekte måde at slippe for stik og udtræk på i haven. 

Priseksempel:
 Lang LED-lyskæde med store pærer fra Lampegiganten, 563 kroner

En vuggende fornemmelse

I en hængestol kan du nyde en bog i fred og ro, og du kan style stolen helt personligt. 
Det kræver dog, at du har et sted at hænge den - hængestole fungerer bedst på terrasser med stabile tag eller på kraftige bjælker. Sørg for, at krogen du hænger den i, sidder godt fast, og at rebet ikke er gammelt! Der findes også mange varianter på stativ. Find det, der passer bedst til din terrasse. 

Få inspiration til udendørs loungemøbler

Priseksempel: Hængestol fra Bloomingville hos Drømmeliv.dk, 599 kroner

Figen er det nye

Oliventræet er en klassiske måde at opnå middelhavsstemning på terrassen. Men hvorfor ikke prøve noget nyt som både er nemt at holde, og som kan bidrage til sommerens retter? Figentræet har en af de mest smagfulde frugter. De trives i vækstzone 1 og 2, da de er perfekte at plante i krukker på en terrasse med både sol og skygge. Giv dem rigeligt med vand!

Priseksempel: Figentræ fra Plantorama, 229 kroner

Øg temperaturen

En bålkurv forhøjer stemningen med mange grader. Til de sene sommeraftener med familien eller festlige begivenheder er den det ultimative samlingspunkt. Vælg en tung og solid kurv, som ikke blæser omkuld. Det er ikke kun praktisk og hyggeligt, det er også en flot indretningsdetalje udenfor året rundt. 

Priseksempel: Ildkurv fra Röshults hos Royaldesign, 995 kroner

LÆS OGSÅ: 15 TERRASSER FÅR OS TIL AT DRØMME OM SOL OG SOMMER

Forlæng udepladsen

Har du ikke trægulv eller fliser at møblere på, eller har du blot begrænset med plads på terrassen, kan du skabe en hyggelig oase på græsplænen. Med en pavillon eller et telt kan du med lanterner og tekstiler skabe en romantisk atmosfære. Supplér med puder, tæpper, plaider og gardiner og brug paller som borde. 

Priseksempel: Havepavillon i tekstil fra Coop, 599 kroner

Prikken over I’et

En budgetvenlig måde at få mere farve på terrassen er at lægge en mønstret voksdug, der følger resten af indretningens farver, på bordet. Det er også praktisk, da den er let at tørre af efter middagsgæster eller børnenes leg. Køb et par stykker og skift dem regelmæssigt ud alt efter dit humør. Dugen er også god, hvis man bruger havebordet som plantebord eller laver mad udendørs. 

Priseksempel: Blomstret voksdug fra Notre Dame, 138 kroner pr. meter

Stilfuld solbeskyttelse

En parasol er ikke kun god til at skærme for solen - den er også ideel til at skabe en stemning af hyggelig overdækket gårdhave. Vælg en med en stabil base og gerne i en farve, der matcher havemøblerne eller facaden. 

Priseksempel: Parasol fra Bauhaus, 700 koner

LÆS OGSÅ: ÅH, DEN ELSKEDE TERRASSE - SÅDAN STYLER DU DEN TIL SOMMEREN

Skab rumfølelse

For alle os, som ikke har en havestue eller en frodig gårdhave, er et espalier en gode måde at indramme en åben terrasse på. Det giver en illusion af et rum, selv om man er udenfor. Espalierer er ikke kun gode til slyngplanter, men er også perfekte til at hænge lanterne og krukker på - og ikke mindst til at dekorere med pynt til fest. 

Priseksempel: Espalier, 1 stk., fra Ikea, 150 kroner

Artiklen er publiceret i samarbejde med Houzz.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her