*

Bolig

»Vi vil give en gave til brugerne og byen«

For Dorte Mandrup handler arkitektur om at skabe bygninger, der har respekt for deres omgivelser. For som arkitekt har man et ansvar over for de mennesker, der er “tvunget” til at leve blandt ens bygninger.

Dorte Mandrups bygning Opalen for Ingeniørforeningen skal oplyse havnefronten på Kalvebod Brygge i København og give det ellers lidt “døde” område et ikonisk løft. Foto: Rendering/Brick

I følge Dorte Mandrup skal arkitektur tage udgangspunkt i mennesker. Foto: Torben Eskerod
Om Dorte Mandrup
  • Dorte Mandrup åbnede egen tegnestue, Dorte Mandrup Arkitekter A/S, i 1999 og har siden da gjort sig bemærket med sine visionære metoder, der indebærer grundig udforskning af nye materialer og brug af rum.
  • Tegnestuen med 25 ansatte søger at kombinere den poetiske oplevelse af rum med en konceptuel klarhed i både helheden og detaljen.
  • Dorte Mandrup har vundet adskillige nationale og internationale priser gennem sin karriere, herunder den anerkendte Bauwelt-pris, AR Award for Emerging Architec-ture og C.F. Hansen Medaljen.
En svævende, ovalformet bygning, der kaster lys i alle regnbuens farver fra en oplyst facade ned i vandspejlinger på Kalvebod Brygge. Bygningen ligner et luftskib, der lige er landet fra det ydre rum – og det er ikke et tilfælde. Det visionære byggeri skal være et symbol på den innovation, som ingeniørgerningen repræsenterer, fortæller Dorte Mandrup, hvis seneste projekt er Opalen, tilbygningen til Ingeniørforeningens nye hovedkontor.

»Vi arbejder med en visionær konstruktion, der skal svæve mellem Ingeniørforeningens eksisterende bygninger. Den er kun båret på to ben og er holdt tilbage af en trækstang. Ingeniørmæssigt er det en ret avanceret konstruktion,« siger Dorte Mandrup, indehaver og stifter af Dorte Mandrup Arkitekter.

At Ingeniørhusets nye tilbygning tager navn efter smykkestenen med det livlige farvespil er en metafor for Ingeniørforeningen, der på samme måde rummer et væld af forskelligartede medlemmer.

»En opal samler alle spektrets farver i modsætning til f.eks. en diamant. Ingeniører laver også mange forskellige ting. De laver ikke kun konstruktioner. Det er den symbolske forklaring bag bygningen,« forklarer hun.

Opalen er ikke kun til for Ingeniørforeningen, men er også en måde at tilføre noget ikonisk til Kalvebod Brygge, lyder det fra Dorte Mandrup.

»Det er et relativt lille projekt, men det handler om at forandre stedet og lave noget mere ikonisk i området,« fortæller hun og uddyber, at det “døde” område omkring Kalvebod Brygge skal lyses op.

Derfor er Opalens facade et “kommunikationsværktøj”, der kan lyssættes på forskellige måder og skabe vandspejlinger i havnefronten.

»Med belysning bag et lag halvtransparent stof kan man iscenesætte hele skallen med lys,« siger hun og fortæller, at Opalen indeholder Ingeniørforeningens nye konferencesal og restaurant.

Skal Ikke ikonisk bare for at være ikonisk

Opalen er et ikonisk projekt, men det er langt fra alle Dorte Mandrups projekter, der er det.

»Arkitektur skal ikke være ikonisk for at være ikonisk. Det er vigtigt, at man arbejder sig ind i programmet, skaber merværdi og giver noget tilbage til det sted, man arbejder,« udtaler hun.

På tegnestuen, placeret på Vesterbro i København, er det vigtigste således at skabe visionære projekter med situationsfornemmelse hver gang.

Opalen er Ingeniørforeningens nye tilbygning på Kalvebod Brygge og er Dorte Mandrups seneste projekt. Foto: Rendering/Brick
»Vi tænker altid på det sted, vi er, og overvejer, hvordan vi kan få mest muligt potentiale frem. Kan projektet give noget til byen? Kan vi lave noget til folk, der kommer forbi? Kan vi forandre området?« spørger hun retorisk.

Ifølge Dorte Mandrup søger den 25 mand store tegnestue altid at udnytte uforløst potentiale i de opgaver, de får stillet. God arkitektur handler om at finde på originale løsninger, der tilføjer noget ekstra.

»Vi er ikke interesserede i bare at bygge et stykke arkitektur, der lever op til de funktionelle krav i projektet. Vi vil gerne have mest muligt ud af opgaven og give en gave til både brugere og byen,« tilføjer hun og nævner Sundbyøsterhal II på Amager som et eksempel på, hvordan tegnestuen arbejder med at “løse komplekse situationer”, som hun beskriver det. Projektet er en visionær tre-i-en-løsning, der kombinerer sportshal, boliger og supermarked i samme bygning.

»På Amager har vi lavet en sportshal med et supermarked i bunden og gårdhavehuse på toppen. Vi vandt den konkurrence, fordi vi formåede at kombinere de tre mulige funktioner,« fortæller Dorte Mandrup.

Gammeldags tanker om arkitektur

Dorte Mandrup føler, at man som arkitekt har et ansvar. Man bør altid holde det sociale for øje som arkitekt og huske på, at der er menneskerne, som bliver “udsat” for ens bygninger. De skal få glæde af det, man laver, mener hun.

Sundbyøsterhal II på Amager er en tre-i-en-løsning med kombineret sportshal, boliger og supermarked. Foto: Jens Larsen
»Det værste, der findes, er den gammeldags måde at tænke arkitektur på. At den er til for sig selv,« siger hun bestemt og understreger, at man som arkitekt skal lægge sit eget ego på hylden og fokusere på mennesker frem for bygninger.

»Man påvirker mennesker, når man laver arkitektur. Derfor skal man være grundig i sin undersøgelse af, hvad man kan gøre i det område og ikke tænke på at markere sig selv som arkitekt,« fortæller hun og minder om, at man som arkitekt sætter sit præg på et sted langt ud i fremtiden.

Nye typer mursten giver typehuset et unikt udseende

»Som arkitekt har man ansvaret for at bygge med et fremtidsperspektiv på 50-100 år og tage hensyn til både dem, der skal bruge en bygning, og dem, der bor omkring den,« forklarer hun.

Dansk arkitektur er noget særligt

Siden Dorte Mandrup åbnede sin egen tegnestue i 1999, er hun blevet overbevist om, at det sociale aspekt er en del af grunden til, hvorfor danske arkitekter gør sig bemærket på den internationale arkitekturscene. Hun mener, at de danske arkitektskoler formår at uddanne deres studerende med en helt særlig faglighed sammenlignet med andre steder i verden.

»Man opdager efterhånden, at det danske perspektiv på arkitektur er humanistisk. Den danske arkitektuddannelse er ualmindeligt grundig i metodelære. Vi analyserer og får tingene til at fungere. Vi er gode til det funktionelle og til ikke at spilde ressourcerne. Det er en nærmest protestantisk evne til at trykke den af, hvor der skal trykkes af, og spare, hvor man skal,« siger hun og hentyder til flere steder i udlandet, hvor arkitekttraditionen i langt højere grad er selvcentreret omkring arkitekten som afsender af en bygning.

Vadehavnscenteret i Vester Vedsted i Sønderjylland er et af Dorte Mandrups nye projekter. Illustration: DMA

»Andre steder handler det mere om arkitekten end om omverdenen, og arkitekter er meget opmærksomme på at markere sig, at lave en stil og sætte deres mærke på verden. Det er meget gammeldags at tænke, at arkitekten er alvidende og bedst ved, hvordan tingene skal være,« fastslår hun og bemærker, at arkitektur på sin vis er som en ubuden gæst i folks hverdag.

»Jeg siger ikke, at arkitektur ikke skal være smuk og fantastisk, men man kan ikke ignorere, at man presser sig ind i andres verden, da folk ikke kan slippe for at se på den,« siger Dorte Mandrup og peger på, at balance mellem idé og funktionalitet er nøglen til holdbare arkitektoniske projekter. Og det er netop, hvad de danske arkitekter mestrer helt særegent, mener hun.

Kom med til et sydsvensk haveparadis

»Danske arkitekter er utroligt dygtige til at være stringente og konsekvente over for sammenhængen mellem udtryk og struktur. Formen skal hænge sammen med argumentet bag. Det er dét, der skiller god og dårlig arkitektur ad,« forklarer hun og roser også dansk arkitektur for at have substans og sammenhæng.

»Vi gør ikke noget uden grund. Dansk arkitektur har ikke bare et hurtigt, ekspressionistisk udtryk, men er derimod en konsekvent og analytisk tilgang, som underbygger, at der er en tanke bag det, man gør,« siger hun og tilføjer eftertænksomt:

»Man anerkender efter noget tid, at der er en særlig holdbarhed i det, vi laver,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Bolig
Risiko for pest, mund- og klovesyge og salmonella: Det er forbudt at fodre høns med køkkenaffald
Pga. risiko for smitsomme husdyrsygdomme er det ikke lovligt at fodre høns, svin eller andre produktionsdyr med rester fra køkkenet og husholdningen. Læs, hvad du må og ikke må fodre dine høns med. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her