*

 

Bolig

Nu slukker EU omsider for de sidste glødepærer

Fra lørdag er det definitivt slut i EU med at producere eller importere glødepærer til dekorationsformål.

colourbox.com

Glødepæren nærmer sig en snarlig død i Europa.

Fra lørdag 27. februar bliver det forbudt at producere og importere glødepærer også til særlige formål. Dermed vil de store klare dekorationspærer med glødetråd, man ofte ser i designbutikker eller private hjem, forsvinde inden længe.

Almindelige glødepærer til brug i boligen blev forbudt at producere i EU allerede i 2012, fordi de var energislugende og ineffektive.

Ved et hul i lovgivningen har det dog indtil nu været tilladt at importere og fremstille pærer til "særlige formål", blot de var mærket med, at de ikke var egnede til rumbelysning, fortæller Signe Friis Christensen, fuldmægtig i Energistyrelsen.

- Det kan være signalgivning eller lys, der bruges til biologiske processer i laboratorier eller andre specialformål.

- Men de seneste år har vi haft denne bølge, hvor store glødepærer er blevet meget populære. De bliver solgt til rumbelysning, også i private hjem, uagtet der står på pakningen, at de er uegnede til det, siger hun.

De store og æstetisk smukke glødepærer bruger masser af energi, og det var aldrig tanken, at de skulle bruges i boliger.

De har især været solgt i design- og møbelforretninger, og fordi de har været mærket som uegnede til rumbelysning, er de faldet ind under definitionen "speciallyskilder" - og derfor undtaget fra forbuddet.

Det bedste alternativ til glødelampen er i dag LED-pærer, som fås i langt varmere farver end det kolde lys, der prægede lysdiode-pærer i begyndelsen.

De bruger meget lidt strøm og har en levetid på 10 år eller mere, hvilket hurtigt kompenserer for den højere pris. Desuden indeholder de ikke kviksølv som energisparepæren, der skal bortskaffes som farligt affald.

I Forbrugerrådet Tænk ser vicedirektør Vagn Jelsøe frem til sende glødepæren på pension.

- Glødepæren er en forældet belysningsform. Den koster forbrugerne mange penge i elektricitet og holder i alt for kort tid.

Men industrien har været for dårlig til at informere forbrugerne om de gode alternativer, som fås i dag, tilføjer han.

- Fremtiden bliver jo ikke elsparepærer, men LED-lys. Det giver godt lys, og der er rigtig mange penge at spare for forbrugerne, siger Vagn Jelsøe.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Bo blandt landets rigeste: Nu kan du leje en bolig på mondæn kendis-gade
Flere har brændt nallerne på liebhaverejendommene på den eksklusive Hambros Allé i Hellerup, men nu kan du flytte risikofrit ind på den dyre adresse. En villalejlighed i et af alléens kæmpe palæer er nemlig udbudt til leje. 
Se flere
Får du ryddet op? Ny designlinje giver rodehovederne håb
Den kendte boligstylist Louise Dorph føler sig bedst tilpas i hjem, der roder lidt. Netop det at skabe smukke rammer om hverdagens kreative rod er udgangspunktet for den kendte boligstylists egen interiørlinje. Navnet er: A Simple Mess. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her