*

Bolig

Stort, grønt og æstetisk – boligtendenserne i 2016

Ud med de almindelige og kedelige hvide vægge. Med mindre du selvfølgelig vil bruge det sammen med lækre naturmaterialer, mener Pernille Hjorth, sekretariatsleder i Danske Boligarkitekter. I 2016 handler nybyggeri og renovering nemlig om det æstetiske, rummelige og grønne.

For nogle kan valg af materialer blive prioriteret højere end valget af køkkenskabe. Foto: Christina Kayser Onsgaard/Danske BoligArkitekter

Nybyggeri er en stor investering, som folk er meget konservative omkring, og derfor er boligverdenen ikke trendfølsom. Det er ikke som kjolelængden, der flytter sig fra år til år, men derimod en langsomt glidende udvikling,« forklarer Pernille Hjorth, sekretariatsleder i Danske Boligarkitekter, der er etableret af Bolius og Danske Arkitektvirksomheder.

Men selv om der er tale om glidende overgange, er der alligevel et par tendenser, der står særligt stærkt på boligmarkedet i år.

Vi optimerer og bygger stort

Ifølge Pernille Hjorth er en af de mest fremtrædende tendenser i 2016, at vi gennemgående ønsker mere plads.

Man skal tænke på, hvordan man bruger pladsen, om rummene har gode proportioner og smukt dagslys
Pernille Hjorth sekretariatsleder i Danske Boligarkitekter

»Vi bygger meget stort, når vi bygger nyt. Det skal helst være over 200 kvadratmeter, for der skal være plads til alle drømmene. Man skal bare huske, når man bygger, at det ikke kun handler om antallet af kvadratmeter, men om kvaliteten af dem. Man skal tænke på, hvordan man bruger pladsen, om rummene har gode proportioner og smukt dagslys,« siger hun.

Det er især tanken om kvalitet over kvantitet, der præger boligejerne i byen. I byen er der ikke plads til at bygge ekstra rum til lejligheden. Her er man nødt til at være mere kreativ med den eksisterende plads, mener Pernille Hjorth.

»I dag, hvor vi har så mange sammenbragte familier, skal der være plads til alle. Men samtidig er der mange børnefamilier, der gerne vil blive boende i lejligheden i byen. Så skal man være kreativ og tænke i overlappende funktioner,« siger hun.

Pernille Hjorth påpeger desuden en stigende interesse for huse fra 1950'erne og 60'erne. Hun mener, at interessen bl.a. skyldes, at husene er lette at bygge om. Det betyder, at boligejeren med en forkærlighed for pladsoptimering kan rive alle de indvendige vægge ned og lave helt ny planløsning. Det ligger derfor også helt frit for boligejeren, om man vil respektere husets originale charme eller lave en total make-over.

Køkken/alrum hitter stadig

Når det kommer til nye planløsninger, er køkken-alrummet stadig et højt prioriteret projekt. Ifølge Ole Vedsted-Jakobsen, arkitekt og fagekspert i Bolius – Boligejernes Videncenter, er køkken-alrummet en tendens, der udtrykker de sociale forhold i hjemmet.

»Jeg tror, det må være populært, fordi man vil have plads til venner og egne børn. Og så børnene er blevet en større del af livet i køkkenet,« siger han.

Men ifølge Ole Vedsted-Jakobsen har det sociale liv indflydelse på mere end blot plantegningerne.

»Køkkenet har ændret rolle. I køkkenet har man flere og flere maskiner, der skal blive plads til. Samtidig ønsker man at gemme dem væk, fordi køkkenet nu er blevet hjemmets sociale centrum. Jeg kan forestille mig, at de enten bliver gemt væk i en form for jalousiskab eller bliver indbygget i køkkenet,« siger han.

Han ser dog også en tendens til, at flere af hjemmets rum har skiftet funktion. Han ser situationer, hvor bryggerset ikke længere er vaskerum, men i stedet et arbejds- og opbevaringsrum for al køkkenudstyret. I stedet har badeværelset overtaget bryggersets funktion til vask.

Badeværelset bliver vores hjemmespa

Tendensen til rummenes roterende funktioner er dog ikke én, som Pernille Hjorth kan nikke genkendende til. Hun mener i stedet, at når der er råd til det, er der en større tendens til, at badeværelset bliver indrettet som en personlig hjemmespa.

Wellness-badeværelset forsøger ofte at skabe forbindelse mellem hus og have ved at have udsigt til naturen. Huset her er tegnet af Rasmus Bak fra Baks Arkitekter. Foto: Andreas Mikkel Hansen/ Danske BoligArkitekter

»Badeværelset har stadig status som selvforkælelsesrum. Men i modsætning til tidligere indretter vi os ikke med avancerede devices som brusere med lys, dampkabiner og larmende boblebade. Vi går efter et sanseligt og enkelt rum med gode materialer. Et skulpturelt badekar, lækre sten og overflader, og der bliver gjort noget ud af belysningen. De, der kan, vil ofte have en lækker udsigt til f.eks. en lille gårdhave. Det er en helt anden badeoplevelse,« siger hun.

Ifølge Pernille Hjorth er det særligt forældrebadeværelset, der får det luksuriøse præg. Det er nemlig blevet meget populært at opdele boligen i en forældreafdeling og ungdomsafdeling.

»Der bliver gjort meget ud af børnenes hjørne i boligen. Som minimum får de eget værelse og bad. Og også gerne et fællesrum til spil og leg. Mange vælger også at lave en ekstra indgang i børnefløjen. Der er ingen tvivl om, at idéen om en børnefløj har rigtig godt fat i danskerne.«

Græsset er altid grønnere på taget

Med fokus på de flotte og naturlige materialer har Pernille Hjorth spottet endnu en tendens i år – mos-sedum-tage. Det egner sig til boliger med flade tage eller tage med minimale hældninger.

Hvad er mos-sedum?

Mos-sedum er en præfabrikeret måtte med plantevækst til taget. En mos-sedum måtte er den letteste plantemåtte til taget. Plantevæksten består af en blanding af stenurter og mosser. Grønne tage som mos-sedum-taget er gode til at optage regnvandet og til at skåne kloaksystemerne i et land som Danmark, hvor vi har mange skybrud.

»Det er godt, hvis man vil se på noget andet end den typiske tagbelægning med sort og kedeligt tagpap. Hvis man for eksempel har to etager, der er lidt forskudt af hinanden, hvor man ser ned på taget til det nederste plan, kan det være en smuk løsning. Og så har det en masse fine egenskaber. Det kan holde rigtig meget vand, som det langsomt frigiver, så kloaksystemerne bliver belastet mindre,« siger hun.

Mos-sedum er godt til tage med en hældning på op til ca. 25 grader. Foto: Ulrik Reeh, www.vegtech.dk

For at få et grønt tag skal man dog først sikre sig, at man har den særlige konstruktion, som et sådan tag kræver. Taget optager nemlig meget vand, som vejer meget. Det kræver derfor en stærk konstruktion nedenunder samt en dug under, der kan holde tæt.

Energirenovering endnu ikke reel tendens

Et andet fænomen, som Pernille Hjorth ser en svagt stigende interesse for, er energirenovering, hvor man forbedrer boligens energiforbrug. Hun mener, at dette måske kan skyldes tilskuddene fra den nye Boligjob-ordning til netop disse former for renoveringer.

Boliger i Danmark
  • 51 pct. af danske boligejere er interesseret  i energiforbedringer i boligen.
  • 36 pct. af danske boligejere vil sige, at de har stort kendskab til mulighederne for energiforbedring.
  • 18 pct. af danske boligejere har skiftet til energiruder/-vinduer inden for det seneste år.
  • 60 pct. af danske boligejere synes, at økonomi  er et motiverende forhold til at igangsætte energirenovering.
  • 57 pct. af danske boligejere synes, at det  økonomiske (at det er for stor en investering) er en barriere for gangsættelsen af energirenoveringen.

Kilde: Bolius Boligejeranalyse 2015

»Fra Bolius' Boligejeranalyse 2015 ved vi, at nye vinduer er den opgave, som flest boligejere enten har foretaget eller har planer om at foretage. Det forstår jeg godt, for det er en investering, som man har glæde af med det samme – også på varmeregningen,« siger hun.

Når det kommer til energirenovering, ser Ole Vedsted-Jakobsen ikke en reel tendens. Energirenoveringen skal først og fremmest kunne betale sig.

»Energirenoveringer skal helst kunne tilbagebetales inden for 10-15 år. Ofte sker det først efter 30 år. Og markedet er heller ikke helt klar til 2020-energikravene. Især vinduesfabrikanter er ikke i stand til at leve op til kravene med tolagsvinduer som enkeltstående produkt; der skal regnes med ekstra isolering andre steder,« siger han.

Ole Vedsted-Jakobsen indrømmer, at energirenovering nok bliver en større faktor i fremtiden, i takt med at energipriserne stiger. Når de nye boliger er kendetegnet med at være mere energibesparende, bliver de gamle huse nødt til at blive opdateret på dette punkt for at kunne konkurrere med dem.

Gule sten trumfer køkkenskabene

Endnu en tendens, som Pernille Hjorth fremhæver for 2016, er den store interesse for boligens materialer og facader.

»Jeg oplever, at folk er kræsne i forhold til nybyggeri. De vil have noget personligt, og særligt materialerne skal være personligt udvalgte. Folk er igen blevet glade for mursten, som var noget, vi så i den gamle typehusarkitektur i 70'erne. For få år siden pudsede vi dem op, for puha ellers lignede det jo Illums Bolighus. Men i dag er de rå murstensvægge atter i høj kurs – både som facademateriale og indvendigt i boligen,« siger hun.

Både indvendigt og udvendigt bliver der gjort meget ud af at vælge de helt rigtige materialer. Foto: Andreas Mikkel Hansen/Danske BoligArkitekter

De helt hvide boliger har fået selskab af nye materialer som tegl og træ, der bliver brugt til at skabe kontraster og varme i boligen. Ifølge Pernille Hjorth bliver husets materialer nogle gange prioriteret højere end køkkenskabene.

»Jeg har set eksempler på boligejere, der brugte længere tid på at finde den helt rigtige gule sten til deres hus, end de brugte på valget af køkkenelementer,« siger hun.

Selv om Pernille Hjorth principielt ikke tror på trends indenfor boligbyggeri, er der ét materiale, der er værd at lægge mærke til.

»Jeg oplever en stigende interesse for akustik-trælofter hos boligejerne. De fleste regnede dem for yt med 70'er-arkitekturen. Men der er kommet nye og meget smukke løsninger på markedet, som er gode, når man vil arbejde med akustikken. Trælofterne har indbygget lyddæmpning, og de giver en meget behagelig akustik – næsten som i et lydstudie,« siger hun.

Akustiktrælofter er et eksempel på, at rummets akustik tænkes med allerede i begyndelsen af byggeprocessen. Foto: Christina Kayser Onsgaard/Danske BoligArkitekter

Interessen for trælofter er tegn på, at rummets akustik tænkes ind tidligt i byggeriet. Hvor mange før løste problemet med store lyddæmpende billeder efter huset var bygget færdigt, bliver problemet nu løst med arkitekturen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her