*

 

Bolig

Flere får plus på bolighandlen

På lejlighedsmarkedet stikker ét postdistrikt ud som det sted, hvor flest sælgere har solgt med overskud.

Størstedelen af sælgerne på boligmarkedet fik solgt deres boliger for mere end de købte de dem for. Foto: Thomas Borberg

Et boligkøb er næsten altid en god investering på lang sigt, men mange danskere må i disse år alligevel sælge boligerne til mindre, end hvad de selv gav for dem.

Det ser dog heldigvis ud til ændre sig.

Nye tal fra Boliga viser, at 75 pct. af hussælgerne i 2015 fik solgt til mere, end hvad de købte boligerne for, mens det drejer sig om 81 pct. af lejlighedsejerne, og for begge boligtyper er der tale om en stigning i forhold til året før.

I 2014 blev 73 pct. af husene solgt med overskud, og der er således tale om en stigning på to procentpoint i 2015, og på lejlighedsmarkedet har sælgerne haft endnu bedre vilkår med en stigning fra 74 pct. i 2014 til 81 pct. i 2015.

Næsten alle sælger med overskud

Tallene viser, at flest får solgt med overskud i og omkring de store byer, hvor blandt andre hussælgerne i København S, Virum og Åbyhøj ved Aarhus har haft gode kår for at gøre en god handel.

Her er 98 pct. af  husene blevet solgt til mere end købsprisen, mens husejerne i Lyngby og Gentofte kan notere et plus på bolighandlen i  97 pct. af tilfældene.

Gode nyheder i Region Sjælland

På lejlighedsmarkedet stikker ét postdistrikt ud.

Foruden at være et af landets absolut dyreste steder af handle lejlighed, er Frederiksberg C også det postdistrikt på landsplan, hvor flest sælgere har solgt med overskud i år.

I alt 99 pct. af sælgerne har afsat deres lejligheder til mere end købsprisen, mens naboerne i København V og København K følger lige efter 96 pct. salg over købsprisen.

Det kan du spare på at købe en stuelejlighed

Selv i Region Sjælland, hvor mange områder har været hårdt ramt af boligkrisen og fraflytninger, er der gode nyheder.

Her blev 66 pct. af husene således solgt med overskud mod 61 pct. i 2014, mens 57 pct. af ejerlejlighederne blev afsat med et plus på kontoen. I 2014 var tallet 47 pct.

Se hvor mange boliger, der blev solgt med overskud i din by:

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

*Statistikken er lavet ved at sammenligne tinglyste salg på ejerboliger i 2015 med boligernes foregående salgspris. Boliga har kun medtaget postdistrikter, hvor der har været minimum 20 salg i 2015.

Kilde: Boliga.dk
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her