*

Bolig 21.07.2011 kl. 15:13

To køleskabe dumper i test

De fleste køleskabe gør det dog godt. Spar penge ved at vælge funktioner fra, råder Tænk.

Bliver køleskabet fyldt op én gang om ugen? Ikke alle køleskabe klarer den udfordring lige godt. Foto: Colourbox

Køber familien stort ind én gang om ugen?

Så er det ikke helt ligegyldigt, hvilket køleskab de indkøbte varer skal opbevares i. Nogle køleskabe har nemlig problemer med kølekapaciteten, når de pludselig fyldes op med varer. Det viser en test, som Forbrugerrådets blad Tænk har gennemført.

Tænk har undersøgt ni køleskabe i størrelsen 180-190 centimeter i højden. Der er testet både fritstående og integrerede køleskabe. Læs mere hos Tænk. På hjemmesiden er det også muligt at købe adgang til hele testen. Det koster 70 kr.

Langsom nedkøling

Køleskabene med den største kølekapacitet klarede nedkølingen af familiens indkøb til maksimalt 7 grader på 9 timer, men to køleskabe fra Siemens og Bosch dumper på det punkt, fordi nogle fødevarer efter 33 timer stadig ikke var kommet ned på de 7 grader.

Tænk konkluderer dog, at de fleste køleskabe gør arbejdet godt. Køleskabene er generelt gode til at holde en konstant temperatur, selv om rumtemperaturen ændrer sig.

Højere energiforbrug

I testen har Tænk også kikket på, hvor energieffektive køleskabene er, og her viser det sig, at køleskabene bruger markant mere energi, end der er opgivet på køleskabene. Det hænger dog i nogen grad sammen med den måde, Tænk har testet på.

Udgangspunktet har været, at familien køber stort ind én gang om ugen. Det sætter køleskabet på hårdere arbejde, og samtidig har Tænk målt køleskabenes energiforbrug ved 3 grader i stedet for 5. Begrundelsen er, at bl.a. fisk og kød holder sig dårligere ved 5 grader.

Funktioner koster

Tænk gør også opmærksom på, at der er penge at spare på indkøbet, hvis du kan undvære nogle af de funktioner, der kan gøre hverdagen lidt lettere.

Det er bl.a. en afbryderknap, så der kan slukkes for køleskabet, når det skal gøres rent. Alternativet er at slukke på en kontakt, der ofte er skjult bag køleskabet.

En anden nyttig funktion er et digitalt display, så temperaturen i køleskabet let kan aflæses. Det er også med til at fordyre indkøbet.

Tre skabe anbefales

Tre af køleskabene i undersøgelsen opnår bedømmelsen "Bedst i test". Det er Miele K 9752 iD21, Liebherr K4220221 og Miele K 12820 SD. De tre køleskabe er fundet til henholdsvis 8.170 kr., 6.391 kr. og 5.795 kr.

Køleskabene fremhæves bl.a. for brugervenlighed og nem rengøring. Det gælder dog i lidt mindre grad for Miele K 9752 iD21, der er et integreret køleskab. Køb adgang til testen hos Tænk.

Læs også: Test: Her er de bedste støvsugere

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig lige nu

Møbeldesigner vil gøre op med brug og smid væk-kulturen

I en lille by midt mellem Skanderborg og Silkeborg bor en af landets opkommende møbeldesignere, Carina Maria Mølgaard Nielsen. Hendes mission er at få håndværk og design til at spille sammen på en bæredygtig måde, men på hendes egen ydmyge og rolige facon.
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Gdansk er guf for historieentusiaster
Byen var centrum for begyndelsen af Anden Verdenskrig og Lech Walesas arbejderoprør, der blev startskuddet på kommunismens endeligt. 
Se flere
Bolig
Møbeldesigner vil gøre op med brug og smid væk-kulturen
I en lille by midt mellem Skanderborg og Silkeborg bor en af landets opkommende møbeldesignere, Carina Maria Mølgaard Nielsen. Hendes mission er at få håndværk og design til at spille sammen på en bæredygtig måde, men på hendes egen ydmyge og rolige facon. 
Se flere
Computeren skal spille på alle følelserne
Du vil for eksempel også kunne føle og manipulere virtuelle objekter og verdener på computer- eller tabletskærmen. 
Se flere
Gdansk er guf for historieentusiaster
Byen var centrum for begyndelsen af Anden Verdenskrig og Lech Walesas arbejderoprør, der blev startskuddet på kommunismens endeligt. 
Se flere
Rejseentusiast overtager Ruby Rejser
Mads Bygballe har overtaget det aarhusianske Ruby Rejser, som bliver det tredje i rækken af ejede rejseselskaber med fokus på aktive ferier. 
Se flere