*

Bolig 17.06.2011 kl. 12:46

Test: Her er de bedste støvsugere

En stor motor er ingen garanti for at få bugt med nullermænd. Et mærke brillerer i toppen.

Ifølge Tænk kan det betale sig at købe en af de såkaldt grønne støvsugere, der bruger mindre strøm. Foto: Colourbox

Det er måske ikke verdens mest spændende indkøb.

Den larmer, og så skal der arbejdes med den, når den ikke er gemt væk i et skab.

Men en støvsuger har ethvert hjem alligevel brug for, da selv en solid gang gennemtræk ikke fjerner skidtet, men kun flytter rundt på nullermændene.

Det vrimler heller ikke med tilbud fra støvsugersælgere, der vil demonstrere vidunderet i hjemmet.

Test af 64 støvsugere

Men Forbrugerrådets blad Tænk har nu testet 64 støvsugere på det danske marked. Læs mere om testen hos Tænk. På hjemmesiden kan man også købe adgang til hele testen. Det koster 50 kr.

En af konklusionerne i testen er, at den største motor ikke nødvendigvis også leverer den bedste rengøring. Der har været en tendens til, at støvsugerne har fået større motorer med større effekt, men en stor del af effekten forsvinder ifølge Tænk i varme og støj.

Electrolux i top

Den største motor i testen er på 2.200 watt, men mange af de nye og mest miljøvenlige støvsugere har en effekt på 1.200-1.300 watt. En enkelt støvsuger i testen er nede på 1.000 watt. Den er Electrolux ZG8800 UltraOneGreen, og trods den lavere effekt hører den til de absolut bedste i testen.

Den samlede testvinder er dog Electrolux ZUS 3932 B Ultra Silencer til 1.440 kr.

Men tre andre maskiner fra Electrolux får også Tænks anbefaling med bedømmelsen "Bedst i test". Støvsugerne vurderes som meget effektive både til hårde gulve og til at fjerne hundehår fra tæpperne. Desuden er de støjsvage.

Med i testen er også en batteristøvsuger. Det er Miele Hybrid, der kan klare op til 20 minutter på en opladning. Men støvsugeren er også testens dyreste med en pris over 4.000 kr.

Tænk anbefaler i øvrigt også de såkaldt grønne støvsugere på 1.200-1.300 watt, da de bruger mindre strøm. Ifølge Tænks beregninger koster det på et år 250-300 kr. på elregningen at støvsuge 100 kvadratmeter en gang om ugen med sådan en maskine.

Læs også: Test: Her er de bedste vaskemaskiner

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig lige nu
Tophistorie

Nemt tip: Sådan holder du liv i brændeovnen

På denne måde får du brændet i din brændeovn til at holde længst muligt og du slipper for unødig røg i stuen.
forsiden lige nu

Hospitalschef om diplomat-sag: Vi er kommet til kort

Kulturforskelle mellem det demokratiske danske sundhedsvæsen og en stenrig diplomatfamilie fra Mellemøsten var for store.

Nyt luksusfly skal vende udviklingen i SAS

Med nylancerede Airbus 330-fly regner SAS med at kunne konkurrere med de største europæiske flyselskaber.

Saudi-Arabisk prins: Hjælp os imod Islamisk Stat

Landsoldater er nødvendigt i kampen mod Islamisk Stat, mener Saudi-Arabien, som dog frygter iransk hjælp.

Fire tilskadekomne ved lastbiluheld

En lastbil er kørt ind i otte personbiler på Østjyske Motorvej, som derfor er spærret.

De forstoppede danske skolebørn

14 pct. af de danske skolebørn i de små klasser har forstoppelse. Det viser en ny undersøgelse.

Norwegian flytter piloter til nye selskaber

Flyselskabet overfører sine skandinaviske piloter til til tre nye datterselskaber. Der handles igen med aktien.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce