*

Bolig 04.06.2008 kl. 14:56

Nye regler for brændeovne

Fra den 1. juni er det vigtigt at have papirerne i orden, når du handler brændeovn eller lignende fyringsanlæg.

Fra den 1. juni 2008 er det ulovligt at købe eller sælge brændeovne og andre fyringsanlæg, hvis de udleder flere sundhedsskadelige partikler end tilladt ifølge brændeovnsbekendtgørelsen. Prøvningsattesten er din dokumentation for, at fyringsanlægget overholder de nye miljøkrav.

Brændeovnsbekendtgørelsen kræver nemlig, at en nyinstalleret brændeovn eller lignende fyringsanlæg – hvad enten det er ny eller brugt - skal være afprøvet på et laboratorium for at se, om det lever op til de nye grænseværdier for blandt andet partikelforurening. Er det tilfældet, udsteder laboratoriet en prøvningsattest, som ejeren skal fremvise for skorstensfejeren, når installationen skal godkendes.

Ejeren skal opbevare prøvningsattesten så længe fyringsanlægget er tilsluttet, og ved eventuelt videresalg skal attesten følge med.

Mange gamle fyringsanlæg vil ikke længere kunne sælges eller tilsluttes lovligt

Ifølge brændeovnsbekendtgørelsen må en nyinstalleret brændeovn højst udlede 10 gram partikler pr. kg træ. Det betyder, at mange gamle brændeovne ikke længere vil kunne sælges eller tilsluttes lovligt. Når du vil have et nyt eller vil af med dit gamle fyringsanlæg, skal du være opmærksom på følgende regler:

Producenter og importører skal afprøve fyringsanlægget

Producenter og importører af fyringsanlæg skal sørge for at få afprøvet fyringsanlægget på et akkrediteret laboratorium, som udsteder en prøvningsattest. Ved serieproduktion er det tilstrækkeligt, at få afprøvet et enkelt eksemplar. Til gengæld skal der løbende gennemføres produktionskontrol, som gør det muligt at kontrollere, om de producerede enheder er magen til den, der blev afprøvet.

Forhandlere skal udlevere fyringsanlæggets prøvningsattest

Forhandlere skal udlevere en kopi af prøveattesten til kunden. De bør også oplyse kunden om, at prøvningsattesten er et vigtigt dokument, som skal underskrives af skorstensfejeren, når installationen godkendes.

Brugeren skal have skorstensfejerens underskrift på prøvningsattesten

Ved tilslutningen af et fyringsanlæg skal brugeren fremvise en prøvningsattest for skorstensfejeren. Skorstensfejeren tjekker, om oplysningerne er korrekte, og underskriver prøvningsattesten. Hvis prøvningsattesten mangler, eller hvis oplysningerne ikke er korrekte, bør dette meddeles til Miljøstyrelsen.

Kommuner kan hjælpe røgplagede boligområder

Brændeovnsbekendtgørelsen giver også kommunerne mere klare muligheder for at gribe ind i sager, hvor et konkret fyringsanlæg giver anledning til væsentlig forurening. Den nye bekendtgørelse giver samtidig kommunerne mulighed for at indføre skærpede regler for fyringsanlæg indenfor afgrænsede boligområder, f.eks. områder der er stærkt plaget af brænderøg.

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Qatar betalte træningslejre til dansk fodbold

Dansk Boldspil-Union har ad to omgange sendt ungdomslandshold til Qatar på emirens regning. Det møder udbredt kritik.

Japansk IS-gidsel meldes myrdet

Det japanske gidsel Kenji Goto er muligvis halshugget af Islamisk Stat. Ny video viser makabert drab.

Kurdere har erobret Kobani

Efter hårde kampe i måneder har kurdiske tropper nedkæmpet de sidste dele af Islamisk Stat i byen Kobani.

Menneskesmuglere straffes hårdere

På et år har politiet øget sigtelserne af menneskesmuglere med 40 pct. Samtidig har domstolene i flere tilfælde mere end fordoblet strafudmålingen.

»Det er for provinshulsagtigt at have lukket om søndagen«

Butiksdøden i Jylland kan gavne Aarhus. Men det kræver, at byens butikker har åbent om søndagen, mener branchefolk.

Stærk afslutning af møre danskere

Danmark besejrede Kroatien efter ny stor kamp af Mikkel Hansen og sikrede sig femtepladsen ved VM.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce