*

Luksusbiler

Nazi-stolthed blev til sportsvognseventyr

Ikonisk bil: Historien om Porsche 911, som er en af verdens mest ikoniske sportsvogne, begynder ved et motorløb i Det Tredje Rige.

Porsche 911 har fået mange ændringer gennem årene. Men der er en klar rød tråd fra de første modeller med udspring midt i 1960’erne til de nyeste. Fotos: Porsche

Sølvglinsende og strømlinet som et rumskib. Den helt nye Porsche Type 64-sportsvogn lignede noget fra fremtiden, som den stod der før det store motorløb mellem Berlin og Rom, som skulle skydes af i september 1939.

Løbet gennem tre lande og mellem aksemagternes to hovedstæder var tænkt som en stort anlagt propagandaaktion for Det Tredje Rige og det motorvejsnet, som var et andet af nazisternes prestigeprojekter.

Porsche 64 (også benævnt VW Aerocoupe, Type 64 og Type 60K10) bliver af mange anset som den første bil, der blev udviklet af Porsche-fabrikkerne som en prototype til produktionsmodellerne efter Anden Verdenskrig.

Der var bare et problem; Anden Verdenskrig kom i vejen.

Bilen genopstod i 1948 som Porsche 356, der udviklede sig til Porsche 911, der i dag er en af verdens mest ikoniske og succesfulde sportsvogne.

En konstruktion udtænkt af Ferdinand Porsche, der ikke alene er far til folkevognsboblen, men også var et prydbillede i Hitlers Tyskland, hvor han flirtede med nazismen.

Ferdinand Porsche var ikke alene manden bag de terrængående Kübelwagens, men var også med til at udvikle de hurtige Tigertanks, militærfly og de berygtede V1-bomber. Det gjaldt også de effektive Panzerjägertanks, som under navnet ”Ferdinand” bestykket med 88 millimeter langtrækkende Krupps-antitank-kanoner var frygtet for deres lange rækkevidde.

Ferdinand Porsche ses her med den gamle Porsche.

Efter krigen blev Ferdinand Porsche fængslet af de franske myndigheder for sin krigsindsats. Men han blev sat fri mod kaution, og umiddelbart efter stod 356’eren, som byggede på den originale luftkølede folkevognsboble med baghjulstræk, klar.

Den kom i produktion i sydtyske Zuffenhausen i 1950 og var ur-Porschen, som var grundlaget for 911-modellen, der så dagens lys i 1965.

Rygraden i Porsche

Det var for alvor 911-modellen, der fik Porsche til at brage gennem lydmuren med et design, som i grundtræk har været uændret i 50 år, og i dag er rygraden i Porsche, hvor den stenrige familie stadig har snor i ejerskabet gennem VW-koncernen, der siden 2009 har ejet Porsche.

Profilen på Porsche 911 er blevet et genkendeligt ikon. Her er det den lumske og hurtige 911 Turbo fra 1977 med den enorme bagspoiler, som blev dens kendetegn.

Porsche 911

Milepæle

  • 1964: Porsche 911 lanceres med en 2,0 liters boxermotor på 136 hk
  • 1966: 911 Targa
  • 1975: Porsche 911 Turbo
  • 1982: 911 Cabriolet
  • 1989: Speedster
  • 1990: Carrera 4 er første 911-model med firhjulstræk
  • 1997: Den luftkølede boxermotor bliver vandkølet
  • 2015: Grund-boxermotoren i Porsche 911 Carrera, som nu er på 3,6 liter, får dobbeltturbo, og yder 370 hk
Dengang forsøgte Porsche-fabrikken ellers at sluge den mægtige VW-storebror, men tabte. Det er en strid, som udspringer af en uendelig fejde mellem efterkommerne af Ferdinand Porsche, som har delt sig i Piëch- og Porsche-klanerne, og de sidste årtier har kæmpet bittert om magten og milliarderne i den vidt forgrenede VW-koncern, hvor de to klaner menes at være gode for over 400 mia. kr.

Der var ellers lagt op til forsoning, da de for flere årtier siden var til et legendarisk forsoningsmøde på landstedet Schüttgut nær østrigske Zell am See, tæt ved det Schloss Prilau, som senere kom i Porsche-familiens eje.

Porsche 911's far er død

Men det endte modsat, og siden har fronterne været trukket skarpt op med fætrene Wolfgang Porsche og Ferdinand Piëch på hver deres side.

Den benhårde og karismatiske Piëch, der menes at have haft samme betydning for VW-koncernen, som Steve Jobs for Apple, blev dog vippet ud efter en magtkamp i foråret 2015.

Drømme-911’er

Få modeller har givet hede drømme for generationer af raske drenge som Porsche 911, der allerede ved debuten i midten af 60’erne kæmpede om gunsten med datidens pinup-plakater på værelserne. Den tyske sportsvogn med de fremtrukne forlygter, den svungne coupé-linje og buldrende boxermotor under kølergitteret agterude har nemlig et stærkt design-dna som få.

Fem forrige generationer 911, der afsluttes med den lidt udskældte model forrest i midten. Forlygterne blev beskyldt for at ligne spejlæg.

Den var i en lang række versioner med til at cementere Porsches ry på racerbanerne som en af de mest vindende racerbiler nogensinde. Set med nutidens briller var den første generation ellers ganske beskedent motoriseret.

Men der kom snart større volumen og flere muskler over baghjulene i modellen, der de seneste år har haft en slagvolumen på 3,6 liter som varemærke og topper med 560 hk i en 911 Turbo S.

En åben Porsche som hverdagsbil: Når først man mestrer at køre en 911'er, er det næsten som at tage den på

Debutanten fra 1964 skulle faktisk have heddet Porsche 901, men efter protester fra Peugeot, som havde en enslydende model, blev det til 911. Et navn, som for øvrigt fik en speciel klang udtalt på amerikansk i dagene efter terrorangrebet 11. september 2001, men stadigvæk blev fastholdt.

Selv om det grundlæggende design bliver fastholdt, er der altså sket en del med størrelsen på en 911 gennem tiderne.

I vintagekredse er de mere enkle modeller til og med 1973 kommet i høj kurs, efterhånden som de, der var knægte i 60’erne, får råd til at købe deres drømmebil.

Bil med kultstatus

I 1975 kom Porsche 911 Turbo, som fik kultstatus og skubbede 911’eren op i en højere liga, selv om de første årgange var uberegnelige og krævede et køreteknisk kursus.

Faktisk var den daværende Porsche-boss på vej til at sende 911’eren på pension i starten af 1980’erne, hvor frontmotor-modellerne 924, 944 og 928 skulle tage teten, men efterfølgeren i chefsædet holdt fast. Beslutningen har formentlig reddet Porsche-fabrikken.

Altid med den samme tunge tyske soliditet i tingene, som gør, at en 911’er kan køres som hverdagsbil året rundt i al slags vejr i modsætning til de noget mere fintfølende konkurrenter fra de italienske sportsvognsfabrikanter. Noget, som også var drømmemålet tilbage i 1948.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her