*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Biler 23.11.2012 kl. 15:06

DR trækker tophistorie tilbage

TV Avisen må beklage fejlagtig historie om nye bilafgifter.

Der bliver ingen ændringer i registreringsafgiften for danske blive lige foreløbig. Historien om det modsatte var en fejl, oplyser DR. Foto: Torben Stroyer

Indslaget varede 360 sekunder og indledte Danmarks Radios flagskib TV Avisen torsdag aften.

Her forklarede DR, at en omfattende reform af afgifterne på danskernes biler var "lige på trapperne" og formentlig kom indenfor "et par dage".

Reformen ville for eksempel gøre gasbiler billigere, mens en benzinslugende Hummer ville blive langt dyrere i indkøb.

Problemet er bare, at historien ikke passer.

Kede af det

Regeringen har godt nok planer om at ændre bilafgifterne på længere sigt, men det er slet ikke aktuelt lige nu, og slet ikke i de næste par dage, lød meldingen fra Skatteministeriet tidligere på dagen.

Og det er korrekt, erkender Danmarks Radio nu, skriver Politiken.dk.

Redaktionschef på TV Avisen Sandy French siger, at TV Avisen i aften kl. 21 vil bringe en »præcision« af historien.

»Vi fortalte, at regeringen i løbet af få dage ville komme med en markant ændring af bilregistreringsafgifterne, og det er ikke korrekt. Det er vi kede af«, siger Sandy French til Politiken.dk.

Det giver uro

Bilforhandlere opfordrer regeringen til hurtigt at gennemføre reformerne, så bilmarkedet ikke går i stå.

»Det er altid dårligt nyt for branchen, når der (igen) skabes usikkerhed om, hvornår og hvordan regeringen vil omlægge bilafgifterne. Det bidrager alene til at 'lamme' et i forvejen presset marked, da mange bilkøbere vil afvente det konkrete udspil fra regeringen, som ingen p.t. kender det konkrete indhold af,« skriver direktør Jens Brendstrup fra Danmarks Automobilforhandler Forening i en email til de danske bilforhandlere, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Hos bilejernes organisation FDM (Forenede Danske Motorejere) er man heller ikke begejstret for usikkerheden.

»Bilafgifter er noget, man omlægger, det er ikke noget, man snakker om. Alt den her snak giver en uro, men man kan håbe på, at markedet hurtigt falder på plads igen,« siger afdelingschef hos FDM, Torben Lund Kudsk, til Jyllands-Posten.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Nej-sigere: Tsipras kæmper om Grækenlands ære

Søndag skal grækerne stemme, og det har fået tusinder ud på gaderne for at vise deres støtte til enten ja- eller nej-siden. Jyllands-Postens udsendte medarbejder befinder sig blandt nej-sigerne på pladsen foran det græske parlament og beretter her om stemningen.
Annonce
Annonce
Annonce
Livsstil anbefaler
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Se flere
Festival-dagbog, dag 3: Jordens mest sexede mand forklarer sin vanvittige Instagram-profil
På dag tre på Roskilde Festival møder journalist Rasmus Palludan musikeren Father John Misty til en snak om, hvordan tidens polerede Instagram-profiler mangler et bankende hjerte. 
Se flere
Viden
Trættende forskning skal løse danskernes søvnproblemer
En gruppe forskere har gennemgået den eksisterende søvnforskning og skabt overblik over årsagerne til, at en stor gruppe danskere har problemer med at sove ordentligt. Her kan du læse deres konklusioner og få de bedste råd til at sikre dig en god nats søvn. 
Se flere