*

Biler

Tjek på dækket: Gør bilen køreklar til vintersæsonen

Har du dæk stående klar til vintervejret, eller skal du nå at bestille nye, inden frosten fæstner sig? Læs med her, hvad du skal være særligt opmærksom på.

Mindst tilladte mønsterdybde er 1,6 millimeter, men både FDM og mekaniker Jacob Jensen fra værkstedet Autobutler anbefaler mindst 3 millimeter for at sikre det bedste vejrgreb i vinterens våde og kolde føre.

Når nattefrosten sætter ind, er det tid til at skifte sommerdækkene ud.

I løbet af oktober bør man tjekke, om man har egnede vinterdæk stående køreklar til vintersæsonen, eller om man skal bestille nye, siger bilteknisk redaktør på FDM's medlemsblad, Motor, Søren W. Rasmussen.

Vinterdæk
  • Hjulene skal have den størrelse, der passer til bilen. Tjek instruktionsbogen, eller spørg mekanikeren, dækcentret eller forhandleren.
  • Nogle dæk kan være designet til en bestemt løbsretning, så tjek, at det vender rigtigt. Det er illustreret med en pil på dækket.
  • Boltene skal spændes med en momentnøgle, der sikrer, at de spændes lige meget - ellers kan de med tiden blive løse. Tjek enten manualen eller hos forhandleren, hvor meget boltene skal spændes - de kan nemlig hurtigt også blive spændt for meget og for uens.
  • Overvej at få stålfælge på vinterdækkene, og gem alufælgene til sommerdækkene.
  • Få gerne de gamle vinterhjul afbalanceret på et dækcenter, da de kan være gået ud af balance. Derved undgår man rystelser i bilen. Køber man nye dæk, bliver de altid afbalanceret i forbindelse med monteringen.
  • Tjek dæktrykket, når vinterdækket er blevet monteret og løbende en gang om måneden.

Kilder: FDM, Autobutler.

- Vinterdæk adskiller sig fra sommerdæk ved at være egnet til lavere temperaturer og til at få vejgreb, være mere fleksible og kunne bremse bedre, selv om der ligger vinterføre på vejen.

Bilvask i indkørslen kan skade naturen

- Få dem sat på bilen, og vær klar til den 1. november. Det er et godt tidspunkt. Det værste er, hvis man venter til, den første dag der falder sne og frost, siger Søren W. Rasmussen.

Har man vinterdæk liggende, skal man først og fremmest tjekke mønsterdybden.

Mindst tilladte mønsterdybde er 1,6 millimeter, men både FDM og mekaniker Jacob Jensen fra værkstedet Autobutler anbefaler mindst 3 millimeter for at sikre det bedste vejrgreb i vinterens våde og kolde føre.

Også alderen på dækkene har stor betydning, tilføjer Jacob Jensen:

Uro om afgifter satte stort aftryk på bilsalget

- Lige meget hvor meget mønster der er på, er dækket næsten ubrugeligt, hvis det er over fem-seks år gammelt. Det skyldes, at den smørelse, der er indeni dækket fra fabrikantens side, efterhånden forsvinder og tørrer ud, siger han og fortsætter:

- Det vil sige, at dækket er fuldstændig indtørret, hårdt og stift. Derfor vil det ikke virke i meget, meget glat føre, uanset hvor meget mønster, der så ellers måtte være på. Det er ligesom at køre på sommerdæk, advarer han.

Det er muligt at købe brugte vinterdæk, men hos FDM fraråder man det.

- Man har ikke viden om, hvordan dækkene har levet indtil nu, for det kan man faktisk ikke altid umiddelbart se udefra. De kan være kørt op over en kantsten og være beskadiget indeni, siger Søren W. Rasmussen.

Der er nemlig stor forskel på, hvilke vinterdæk man bør køre med.

Her er vejen til en bedre brændstoføkonomi

- Hvis man typisk bor i storbyen og kun kører der, så vil man på almindelig vis køre på sneryddede veje. Så er det mere et spørgsmål om, dækkene kører godt, når der er sjap på vejene, siger Søren W. Rasmussen og fortsætter:

- Hvis man bor på landet og har en lang indkørsel, som ikke rigtigt bliver ryddet, så er det et spørgsmål om, dækkene kan klare sig på sne og is. Hvis man er blandt dem, der kører på skiferie til Norge, Sverige eller Østrig for eksempel, så skal man også have dæk, der kan klare det.

/ritzau/FOKUS

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her