*

Biler

Engelsk muskelbil genopstår

TVR Griffith fødes på ny og lanceres næste år med en V8-motor på 500 hk og en topfart over 320 km/t. Perfekt vægtfordeling og karrosseri af kulfibermaterialer, er en del af bilens DNA.

Linjerne på den genfødte TVR Griffith er indbydende, og det er køreegenskaberne også, lover fabrikken. Fotos: TVR

Muskelbiler; det er noget med amerikanske bøffer som Ford Mustang, Chevrolet Camaro eller måske endda Dodge Viper? Nej, ikke nødvendigvis.

Englænderne kan også være med. Godt nok med lidt forsinkelse og bump undervejs. TVR Griffith er nemlig tilbage i en helt ny version, efter at produktionen ellers var stoppet i 2002.

TVR

TVR er en lille engelsk sportsvognsfabrik med rødder tilbage til 1947. Efter en turbulent ejerperiode, hvor den russiske rigmand, Nikolay Smolensky, var inde over, kom mærket i 2013 igen på engelske hænder. Gennem årene har TVR produceret en række navnkundige sportsvogns-modeller,

Den seneste TVR Griffith 500 blev produceret fra 1991 til 2002. Den havde oprindeligt en 4,0 liter V8-motor fra Rover med 240 hk, men der var senere mulighed for en 4,3 liters udgave på 280 hk, mens TVR også udviklede en 5,0 liters V8’er på 340 hk. Der kom også versioner på 275 hk og 285 hk.

Forbilledet var de legendariske letvægtsmodeller, Griffith 200 og 400, som regerede racerbanerne i 1960’erne, og som stadig i dag er berømmet for deres agilitet på banerne, hvor de er med i front, når der køres klassisk race. De havde V8-motorer fra Ford på henholdsvis 195 hk og 271 hk i 200-serien og 271 hk i 400-serien.

Selvfølgelig med en buldrende V8-motor som i ophavet, men langt mere moderne. Det er en banevenlig sportsvogn, der helt klart vil få et publikum, som higer efter trackdays, og den vil være på markedet i 2018 til en pris af 90.000 pund eller 760.000 kr. – uden danske afgifter.

Skiftende ejere

Motor-aficionados vil straks få store smil, når vi nævner de oprindelige lette og smidige TVR Griffith 200- og 400-modeller fra 1960’erne, som var ophavet til den noget tungere Griffith-model, der blev lanceret tilbage i 1991, men udgik af produktion i 2002. Den var bestykket med en stor buldrende 4,0 liters V8-Rover motor på 240 hk, som dog senere kunne fås i større versioner og kulminerede med en 5,0 liters V8-motor på 340 hk.

Griffith nåede at slå sit navn fast, inden fabrikken lukkede, efter turbulens med skiftende ejerskaber, hvor bl.a. den russiske rigmand Nikolay Smolensky var inde over. I 2013 købte et engelsk konsortium rettighederne til navnet, og den genfødte kultbil er udviklet med hjælp fra bl.a. motorsports-eksperten Cosworth. Her er motoriseringen en 5,0 liters Ford Coyote-motor med 500 hk, der er optimeret af Cosworth, mens stregerne på karrosseriet i kulfibermateriale er slået af den engelske bildesigner Gordon Murray.

Superhurtig

Med en vægtfordeling, der hedder 50/50 og en acceleration, der hedder 0-100 km/t. på 4,0 sekunder er de grundlæggende værdier i orden. Topfarten angives til ”over 320 km/t”.

Griffith-modellen skal ifølge fabrikken levere en involverende føreroplevelse, men samtidig være stabil under både høj fart og ekstreme køresituationer.

Les Edgar, der er bestyrelsesformand for TVR, har store forventninger.

”Dette er en umiskendelig en TVR. Det er en britisk muskelbil, der både er lige så fantastisk og brutal, som den er karismatisk og raffineret. Mest vigtigt af alt byder den nye TVR på et niveau af sofistikeret teknik, komfort, pålidelighed og praktikalitet, som aldrig er set hos mærket før,” siger Les Edgar.

Interiøret er klassisk og enkelt i TVR Griffith. Her er dog digital instrumentering.

Første generation af TVR Griffith, der også havde en stor V8-motor, blev produceret frem til 2002.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her