*

Biler

Audis heftige firmabil vender tilbage til rødderne

Ny RS4 Avant med V6-motor og dobbelt turbo – præcist som i den første RS4.

I modsætning til den hidtidige topmodel, S4, er den nye RS4 Avant let at genkende: Massive luftindtag med RS-typisk sekskantet struktur samt den brede og lave kølergrill. I forhold til Audi A4 Avant er hjulkasserne 30 mm bredere. Foto: Audi

Det er let nok at lave en sportsvogn: Du gør den let og muskelstærk, transmissionen og passagerer lokaliseres omkring midten af bilen, så balancen er optimal. Dernæst afstemmes affjedringen, der sørger for vejgreb og balance og pronto: Bilen er færdig.

Men recepten holder ikke rigtig, hvis der er tale om en af de nye fodrappe firma-stationcars. I så fald skal polyteknikerne tage afsæt i en bilmodel, der er udviklet til at byde på komfort og omskabe den til noget helt uden mage, der får pulsslaget i vejret, når højre pedal motioneres, men, som også kan håndteres, når svigermor skal køres hjem søndag inden aften.

Hvad sker der BMW? Monster-BMW deler vandene

Audi forsøger at fuldkommengøre denne besværlige cocktail med den helt nye RS4 Avant. Dens 2,9 TFSI-motor med seks cylindre, 450 hk og et drejningsmoment på 600 Nm gør den til A4-familiens sportslige spydspids, dog findes samme motor i RS5, mens Audi indtil videre ikke melder noget om en sedan.

Ydelsen er identisk med forgængerens V8-motor, men drejningsmomentet er øget fra 430 nm til 600 af slagsen. I øvrigt var den første generation RS4, der kom i 2000, også udstyret med V6-motor med dobbelt turbo, og kunne kun fås som Avant.

Det standardmonterede quattro-firehjulstræk fordeler kraften fra V6-biturbomotoren til alle fire hjul. Dermed sprinter Audi RS 4 fra 0 til 100 km/t på 4,1 sek.

Tophastigheden ligger på 250 km/t. Med RS-dynamikpakken (ekstraudstyr) øges tophastigheden til 280 km/t. Gearkassen er en otte-trins Tiptronic og på listen over ekstraudstyr findes der et sportsdifferentiale til bagakslen. Den standardmonterede RS-sportsundervogn gør Audi RS 4 Avant yderligere 7 mm lavere end A4-basismodellen med sportsundervogn.

Ny i Danmark: Ford vil også være med på bølgen af høje minibiler

Som ekstraudstyr fås RS-sportsundervogn plus med Dynamic Ride Control (DRC), keramikbremser og den RS-specifikke dynamiske styring. Bilen er ude hos de danske forhandlere i løbet af første kvartal 2018 og skal selvfølgelig krydse klinger med Alfa Giulia Q og BMW M3, Mercedes C63 AMG og en kommende topudgave af Jaguar XE.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her