*

Biler

Mercedes-Benz AMG Project One er den hyperbil, som bilverdenen troede det var umuligt at lave

Verdens første serieproducerede bil med Formel 1-motor er klar til take-off.

Hvorfor springer du ikke ned og køber en Mercedes-Benz, når Lewis Hamilton har vundet endnu et Formel 1-grandprix? Er det mon, fordi der er mere måneraket end Mercedes over englænderens avancerede racerbil, og forbindelsen mellem de to køretøjer kan være svær at få øje på?

Selvfølgelig smitter teknologien fra den ypperste motorsport en smule af på udviklingen af gademodellerne, men det gode gamle mundheld »Win on Sunday – sell on Monday« med henvisning til, at succes i motorsport sælger biler har unægtelig større berettigelse i den nye Mercedes-Benz AMG Project One.

Her har Mercedes måske gjort det umulige - at skabe en gade lovlig Formel 1 bil til dagligbrug.

Projektet er virkeliggørelsen af en drøm om at lade en motor fra Mercedes’s formel 1 racer drive en gadebil, så det er ingen ringere end Lewis Hamilton og Valteri Bottas, der har ageret testchauffører under udviklingsarbejdet, der er foregået sammen med F1-motorfabrikken i engelske Brixworth og Formel 1 hovedkvarteret i ligeledes engelske Brackley. Og samme Hamilton præsenterede vognen på den store biludstilling i Frankfurt.

Prisen på 2,6 mio. euro til trods melder Mercedes udsolgt, for allerede de 275 planlagte biler er allerede solgt.

Konceptbilen skulle give et godt indtryk af den færdige bil, der kommer på markedet i 2019.

Bilister på tysk Autobahn gør derfor klogt i snart at pudse brillerne og skæve i spejlet.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her