*

Biler

Hyundai i30 angriber fra flere fronter

Den nye Hyundai udvider i30-familien med en hidsig N-model, som yder 250-275 hk, samt en femdørs fastback med stor bagklap.

Den hidsige i30 N har 250 hk og kan fås i en performance-version med 275 hk. i30 N-modellen er udviklet på den tyske Nürburgring, hvilket burde borge for en vis afprøvning af køreegenskaberne. Fotos: Hyundai

Der er fart på hos Hyundai, hvor den nye i30-modelrække knopskyder. Det sker ikke alene med en ny hidsig N-model i GTI-klassen, men også en fastback, som er et elegant alternativ til den almindelige hatchback.

Begge modeller skal være med til at løfte imaget for mærket. Således er i30N den første model fra Hyundais N-motorsportsafdeling, der svarer til bl.a. Opels OPC, mens fabrikken kalder i30 fastback for ”Hyundais første premiummodel i mellemklassen”.

Heftig sag

Hyundai i30 N har en 2,0 liters turbomotor på 250 hk og kommer i en performance-version på 275 hk.

Den klarer 0-100 km/t. på 6,2- 6,5 sek. alt efter motor og har en topfart 250 km/t.

Køreegenskaberne er udviklet af tyske Albert Bierman, der har en fortid hos BMW’s M-afdeling, og som er chef for Hyundais Test and High Performance Development. Testkørsler og udvikling er foregået på Nürburgring-racerbanen i Tyskland. Derfor er der en rød tråd, så N’et i modelnavnet både refererer til Nürburgring og Hyundais eget testanlæg, Namyang.

Begge de nye modeller produceres i tjekkiske Novovise.

Den ligner med sin coupémæssige afrunding en slags mellemklassependant til VW Arteon, der dog ligger en klasse højere og har fire døre. Det fremgår dog ikke, hvad der, bortset fra designet, skulle gøre modellen mere premium.

Grundigt forarbejde

I30 N bestykkes med en 2,0 liters turbomotor på 250 hk og kommer ydermere i en performance-version på 275 hk.

Den er designet med Kia- og Hyundai-koncernens hofdesignchef, Peter Schreyer, i spidsen, mens udviklingen af køreegenskaberne er styret af tyske Albert Bierman, der har en fortid hos BMW’s M-afdeling, og som er chef for Hyundais Test and High Performance Development. Testkørsler og udvikling er foregået på Nürburgring-racerbanen i Tyskland.

I30 N-modellen klarer 0-100 km/t. fra 6,2- 6,5 sek. alt efter motor og har en topfart 250 km/t., mens udstyret bl.a. omfatter elektronisk justerbar undervogn, fem køreindstillinger og mulighed for dobbeltrørsudstødning samt selvfølgelig hele pakken af sportstrim, inklusive fælge på 18 eller 19 tommer.

Den lander herhjemme i starten af 2018 og følges af fastback-modellen.

Skarpere linjer

Den nye fastback er med sine 4,46 meter 11,5 cm længere end den femdørs model. Den er samtidig sænket en smule og har fået et karrosseri, der er mere vridningsstabilt, hvilket skulle give en mere sporty køreoplevelse. Den får skarpere linjer og en mere aggressiv front end den almindelige i30’er, mens bagagerummet med 450 liter er rimeligt.

Motorprogrammet omfatter to 1,6 liters dieselmotorer på 110 hk og 136 hk samt en 1,0 T-GDI på 120 hk og en 1,4 T-GDI på 140 hk. Her kan syv trins automatgearkasse med dobbeltkobling bygges på.

Standardudstyret i fastbacken er pænt med bl.a. automatisk nødbremse, træthedsregistrering, automatisk op- og nedblænding af fjernlys samt vognbaneassistent.

Inde i N-modellen er der sportsstemning med dybe sæder, ekstra gribevenligt rat og aluminiumspedaler.

Den femdørs i30 fastback er 11,5 cm længere end hatchbacken og har mere skarpe linjer end denne.

I30-programmet, der er fornyet i år, omfatter ud over hatchbacken også en stationcar. Danske priser eller udstyr kendes endnu ikke.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her