*

Biler

Trehjulet elkøretøj skal produceres i Danmark

Den trehjulede elektriske elscooter Tripl skal produceres i Danmark frem for Polen. Energiselskabet Ewii, som står bag, forventer at bygge 350 køretøjer i år, 1.000 køretøjer til næste år og 5.000 årligt på sigt.

Produktionen af Tripl kommer nu til at foregå i Danmark, hvor det er planen at bygge 350 stk. af de trehjulede køretøjer i år. Den trehjulede elscooter har en topfart på 45 km/t. og en rækkevidde op til 100 km. Foto: Tripl

Den lille trehjulede og elektriske elscooter Tripl skal nemlig produceres i Viborg frem for Polen, hvor den tyske koncern Govecs ellers var gået i gang med at bygge køretøjerne for det danske energiselskab Ewii.

Imidlertid gik hverken produktion eller udvikling som forventet, på trods af at Govecs har stor erfaring med at bygge elektriske køretøjer, og derfor flytter Ewii nu produktionen fra Wroclaw og til firmaet Johannes Pedersen a/s i Viborg.

»I Viborg er vi tættere på, både hvad angår sprog og kultur, og med hensyn til udvikling er der kortere fra prototyper til seriemodeller,« siger Bettina Eriksen, der er direktør for Ewii Mobility.

Tripl

Pris: 55.000 kr. plus moms.
Batteripakker: 30.000-42.000 kr. plus moms.
Motor: Elmotor på 4 kW, boost-peak på 10 kW.
Topfart: 45 km/ t.
Batteri/rækkevidde iflg. fabrik:
5,3 kWh: 67 km.
6,7 kWh: 83 km.
8,0 kWh: 100 km.
Opladetid: Fem-otte timer.
Længde: 2,41 meter.
Vægt med stort batteri: 301 kg.
Volumen: 750 liter.
Last: 200 kg.
Kræver EU-knallertkørekort eller kørekort til bil eller MC.
Designet af danske Art Linco. Bygges af Johannes Pedersen a/s i Viborg.

Det lille, lette køretøj, som kan laste 200 kg og rumme 700 liter, har ifølge fabrikken en rækkevidde på 100 km med den største batteripakke, mens prisen starter fra 55.000 kr. plus moms.

Tripl har især sin force inden for nærdistribution i storbyer, hvor trafik er droslet ned eller helt forbudt. Firmaet har en række testkøretøjer ude ved mange af de helt store firmaer inden for distribution og netsalg. Det var planen at producere de første 1.000 køretøjer i Polen i løbet af 2017. Men de er nu nedjusteret til 350 fra Danmark. Til næste år er tallet fortsat 1.000, mens det på sigt er 5.000 køretøjer årligt, hvor nogle måske også skal produceres på stedet, hvis det f.eks. er så langt væk som i Asien.

Stort behov

Foreløbig er der bygget 100 køretøjer, hvor mange er ude ved test hos en lang række af de helt store europæiske firmaer i London, Amsterdam og Berlin.

»Det er et langt, sejt træk, men når først et køretøj er accepteret, så er det de store ordrer på måske 50 køretøjer ad gangen, der kommer i hus,« siger Bettina Eriksen, der forudser, at behovet er stort, og at det fortsat vil vokse. Det sker, i takt med at flere og flere storbyer begrænser eller lukker ned for fossildrevne køretøjer i bykernerne.

»Her er det især erhvervskøretøjer, som er med til at give forureningen. Erfaringerne viser, at erhvervslivet gerne vil rykke til elkøretøjer, hvis rammebetingelserne som f.eks. specielle vejbaner til elkøretøjer er på plads. Det betyder mere end lavere afgifter,« siger Bettina Eriksen.

Et skridt mod dette er såkaldte ”hubs” og ”one last mile delivery”, hvor varer kan samles og distribueres af køretøjer som Tripl. Det arbejdes der bl.a. med i London. Det er bl.a. firmaer som pakkefirmaet DHL og e-handelsgiganten Amazone, der kan have fordel af sådan et køretøj. Ewii peger også på mulighederne på det kinesiske marked, hvor salget af elkøretøjer boomer i disse år. Det kræver dog mere slagstyrke at gå ind her, hvor mange firmaer også er oppe mod skamløse kopimagere.

Efterspørgsel Udlandet hiver i buttet, dansk el-scooter

Hos Ewii forventer man, at produktionen i første omgang vil give 20 ekstra job og en fordobling, hvis tingene udvikler sig som forventet. Hos Johannes Pedersen a/s er der også store forventninger.

»Vi har et mål om at være en væsentlig medspiller i markedet – særligt inden for opstarts- og nicheproduktion af elkøretøjer. Og vi er selvfølgelig interesserede i at bevise, at det kan lade sig gøre i Danmark,« siger Martin Pedersen, der er ejer af JP Holding, som står bag Johannes Pedersen a/s.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her