*

Biler

Nu er den her: Køb din første flyvende bil

Ny hollandsk bil forener køreglæde og flyveglæde.

Har man knap tre mio. kr. til en flyvende bil, har man nu muligheden for at anskaffe sig en. Illustration: PAL-V

Den flyvende bil - hvornår kommer den? Mange har stillet sig spørgsmålet, men svaret er nu. For første gang kan du nemlig købe en bil, som kan køre på vejene og på få minutter omdannes til en helikopter.

PAL-V-bilerne har tre hjul og plads til to passagerer. Illustration: PAL-V

Det er den hollandske producent PAL-V, som har skabt de to modeller Liberty Sport og Liberty Pioneer. To forskellige modeller af en trehjulet bil med plads til to passagerer og helikopterrotorer på taget.

Liberty Sport kan man erhverve for 2,8 mio. kr., mens Liberty Pioneer koster 4,2 mio. kr. Vælger man den store model, får man træningssessioner, bedre opvarmning og elektroniske instrumenter oven i. Begge biler har to motorer, en til kørsel og en til flyvning.

Video: PAL-V

»Efter flere års hårdt arbejde og kamp med tekniske udfordringer, har vi skabt en innovativ flyvende bil, som lever op til eksisterende sikkerhedsstandarter, som myndigheder har bestemt, i hele verden,« siger Robert Dingemanse, direktør i PAL-V.

PAL-V oplyser, at man selvfølgelig skal have en pilot-licens for at betjene bilerne i luften.

Bilerne kan købes nu, men de bliver først fragtet ud til kunderne i 2018.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
JPBILMARKED.DK
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her