*

Biler

Danskerdarlingen bliver forbedret

Omfattende facelift med en stribe ændringer giver Toyota Yaris ny puls.

Den faceliftede Toyota Yaris får en opstrammet formet front, fabrikken sammenligner med stævnen fra en katamaran. Foto: Toyota

Et facelift er ikke bare et facelift. Det gælder Toyotas miniklasse-model, Yaris, som nu får en ordentlig overhaling efter fem-seks år på markedet.

Ingeniører og designere har opgraderet over hele linjen, så bilen, der er Toyotas mest solgte model på en række markeder inklusive Danmark, holder sig ung lidt endnu. Mest markant i opgraderingen, der omfatter 900 punkter, er en ny front og bagende med mere skarptskårne linjer, som Toyotas designerne forfra sammenligner med stævnen fra en katamaran.

Herhjemme er hybridudgaven en af de mest populære modeller.
Herhjemme er hybridudgaven en af de mest populære modeller. Så set med danske briller er en opgradering af drivværket her mest interessant. Ændringerne betyder, at den 1,5 liters benzinmotor med elmotorhjælp får et mere præcist styretøj, mere behagelig affjedring og er ikke mindst pakket bedre ind, så resonans og støj dæmpes. Forbruget er i de bedste versioner 30,3 km/l, og ydelsen uændret på 100 hk. Toyota har dog endnu ingen lille moderne, downsizet benzinmotor med turbo i folden, så den 1,0 liters sag på 69 hk, vi kender fra Aygo, fortsætter.

Ny motor

Til gengæld forsvinder den 1,33 liters benzinmotor på 99 hk og erstattes af den 1,5 motor, der yder en halv snes hk mere, og som matcher de nye, skrappe EU-miljøkrav, der kommer senere i år, og som klarer pæne 23,8 km/l.

Som noget nyt får alle modeller nu Toyotas sikkerhedspakke ”Safety sense” som standard. Den omfatter automatisk nødbremse, vognbanealarm, automatisk op- og nedblænding af fjernlyset samt vejskilteassistent, hvor et kamera aflæser vejskilte og farttavler undervejs, der vises i instrumentbordet. Nødbremsen kan dog ikke registrere fodgængere, men faste objekter. Den kan nedbremse ved op til 80 km/t. og bremse bilen helt til standsning ved op til 40 km/t.

Indendørs er der opgradering med ny polstring og design, og fra det andet udstyrstrin suppleres den 7 tommers berøringsskærm med integreret bakkamera af en 4,2 tommers TFT- farveskærm, der giver en række køreinformationer.

Den faceliftede Yaris vises på den kommende biludstilling i Genève til marts og lander herhjemme midt på året. Priser og endeligt udstyr er endnu ikke på plads.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
JPBILMARKED.DK
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her