*

 

Biler

Her er den flyvefærdige Tesla X

Nu er den endelige Tesla X klar. Den har mulighed for anhængertræk, værn mod biologiske våben og en rækkevidde på op mod 470 km.

De avancerede mågevingedøre i Tesla X har kostet meget på udviklingsfronten. De er styret af en række sensorer, som kan åbne dørene, når du nærmer dig. Fotos: Tesla

Opvarmningen har været i gang længe. Derfor var der også blændet ekstra op for spotlyset da den endelige version af Teslas store X blev vist på motorshowet i Geneve.

Tesla - Model X

70D

  • Anslået systemydelse: Omkring 300 hk
  • Rækkevidde: 400 km
  • 0-100 km/t.: 6,0 sek.
  • Topfart: 210 km/t.

90D

  • Anslået systemydelse: Omkring 400 hk
  • Rækkevidde: 470 km
  • 0-100 km/t.: 5,0 sek.
  • Topfart: 250 km/t.

P90D

  • Anslået systemydelse: Omkring 450-500 hk (med Ludicrous-Speed)
  • Rækkevidde: 450 km
  • 0-100 km/t.: 3,4-4,0 sek.
  • Topfart: 250 km/t.

Mest markant er de store og avancerede mågevingedøre, som har været vigtige at få for Tesla-grundlæggeren, Elon Musk, og som også har givet anledning til forsinkelser undervejs.

Men den endelige model ser med sine mange avancerede features ud til at leve op til det lovede. Med priser fra cirka 900.000 kr. og 1.000.000 kr. for henholdsvis 70D- og 90D-modellerne bliver den noget dyrere end S-modellen, der starter fra 812.000 kr for en 70D, og som jo fik en stigning med de nye afgifter fra nytår. Den vildere P90D med Ludicrous-mode bliver noget mere bekostelig.

De kunder, som nåede at bestille deres X, før afgiftsstigningen blev vedtaget af Folketinget i oktober, får den dog typisk 170.000 kr. billigere. Alle X-modeller har som S’erne firehjulstræk. Men der er væsentlig forskel på ydelserne. De to mindste har elmotorer med 259 hk på for- og baghjul, mens P90D har en større agterude på 503 hk. Det giver systemydelser fra omkring 300 hk til cirka 500 hk.

Holder selv øje

De, som hopper om bord i X’eren, kan blandt andet glæde sig over komfort som indbyggede sensorer, der selv åbner mågevingedørene, når man nærmer sig, eller for eksempel stopper døren, så den ikke slår op i et lavt garagetag.

Bilen, som har plads til syv, er dog udviklet, så man kan knibe sig om bord, bare der er 30 centimeters plads til dørene. Andre funktioner er et friskluftssystem, der endda kan sikre bilen mod biologiske angreb, hvis man skulle befinde sig tæt på terrorister. Det sker ved at skabe et tryk i kabinen, som holder eventuelle gasser og lignende ude.

Anhænger er muligt

Som et kuriosum er Tesla X den første elbil med anhængertræk. Det kan klare hele 2.200 kg på krogen. Af de mere basale – og bestemt ikke ligegyldige værdier – har Tesla X en teoretisk rækkevidde på 400-470 km alt efter model, mens motoren på den største 90D i Performance-versionen og den hidsige Ludicrous-mode kan klare en acceleration 0-100 km/t. på 3,4 sekunder, mens topfarten er 250 km/t.

Den store bil har en teoretisk rækkevidde på 400-470 km alt efter ”motorisering”.

Undervejs holdes den store SUV på vejen af en aktiv spoiler, der ligesom i en Audi TT regulerer sig efter farten og holder kursen støt.

Tesla med Autopilot Nu kan du køre uden hænder

Indendørs kan de ombordværende skue ud gennem en enorm akvarielignende forrude med UV-behandlet glas, som ifølge Tesla sikrer mod overophedning om sommeren og for meget nedkøling om vinteren. I midterkonsollen finder du den samme 17 tommers berøringsskærm, der også troner i Tesla S.

Lander til sommer

De første sendinger af de Tesla X, som blev bestilt i efteråret, forventes at blive leveret i juni-juli, mens biler, som bestilles nu, kan være klar til efteråret.

Tesla er også snart klar med endnu en nyhed, nemlig 3-modellen, som matcher en BMW 3-serie, og den vises senere på måneden. Her ventes prisen at blive godt det halve af en S-model. Interessen for Tesla og de fleste andre elbiler er dog stilnet noget af, efter at afgiftsfritagelsen forsvandt fra nytår.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
JPBILMARKED.DK
Søg i vejviseren
Annonce
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her