*

Biler

Danmarks største bilmærke i privatleasingoffensiv

Stadig flere kappes om at tilbyde private bilejere attraktive leasingaftaler i et marked, der bare vokser og vokser. Nu går VW benhårdt efter at kapre kunder med en lav førstegangsydelse.

Ærkekonkurrenten til VW er Peugeot, når det gælder privatleasing. En af bestsellerne er Peugeot 208, som i en aktuel kampagne koster 2.195 kr. og 5.000 kr. i førstegangsydelse. Foto: Peugeot

Tanken om et friktionsfrit forhold til den kære, men kostbare bil, tiltaler stadig flere danskere. I 2015 voksede markedet for privatleasing med 49,6 pct. svarende til samlet 18.934 biler ifølge tal fra De Danske Bilimportører.

Peugeot er klart størst med en andel på godt 40 pct., men nu følger Volkswagen i hjulsporene, og kampen om kunderne til privatleasede biler ser ud til at blive skærpet yderligere.

Volkswagen sender to tilbud på markedet - begge med en førstegangsydelse på kun 5.000 kr.

Den ene er en Polo 1,0 TSI med 95 hk til 2.299 kr. per måned, mens storebror Golf 1,4 TSI Style koster 3.299 kr. for en 36 måneders privatleasing kontrakt med 15.000 km årligt, hvor det også er muligt at vælge flere km per år.

VW Polo er nu aktuel med lav førstegangsydelse på 5.000 kr. og 2.299 kr. per måned. VW håber, at det kan kapre nye kunder. Tilbuddet omfatter også en Golf 1,4 tsi til 3.299 kr. per måned. Foto: Thomas Hjortshøj

»Det er klart, at vi med de nye tiltag på Polo og Golf ønsker at tilbyde Volkswagen-modeller på gunstige leasing-vilkår, således at kunderne vælger vores produkter frem for konkurrenternes,« siger Søs Righolt, der er pressechef hos Volkswagen Danmark.

Her er de 10 mest populære biler at lease

»Vi kan se, at markedet har ændret sig og en lav førstegangsydelse er nøglen til succes.«

Volkswagen har dog kun den lave førstegangsydelse på de to specifikke modeller, som til gengæld er udstyret med både DK-pakke og metallak som standard.

En ekspert er ikke i tvivl om, hvem Volkswagen går efter.

»Det vi ser nu er en klar reaktion på Peugeots enorme succes med privatleasing,« siger Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen og ikke tøver med at betegne begge VW-modeller som gode handler.

»Poloen lyder meget billig og virker som et virkelig godt tilbud, men den større Golf lyder også som et absolut fornuftigt tilbud,« siger Jan lang, der bekræfter, at en lav førstegangsydelse er alfa og omega på markedet.

»Det er blevet trenden i dag. Kunderne tænder på de afklarede omkostninger og behøver ikke have penge med selv. Det går lige i hjertet og hjernen,« siger Jan Lang.

Peugeot, der var blandt de første med meget lav udbetaling, hilser den nye konkurrence velkommen.

»Det bekræfter bare, at det er et marked, der boomer, det er jo ikke alle, der har måske 20.000 kr. på kontoen til førstegangsydelse,« siger Hanne Sørensen, som er pressechef hos Peugeot Danmark.

Peugeots erfaring er, at kunderne vil have det så let som muligt, men det vigtigste er den lave udbetaling.

»Vi kan se, hvad der sker, hvis vi hæver førstegangsydelsen til det dobbelte: Så forsvinder kunderne med det samme,« siger Hanne Sørensen.

I modsætning til Volkswagen, der har valgt at markedsføre to benzinbiler, er det hos Peugeot diesel, som er eneste mulighed.

»Generelt har vi en stor efterspørgsel efter HDi-motorer, men vi har også svært ved at skaffe de nye benzinmotorer,« siger Hanne Sørensen.

»Privatleasing er blevet for Hr. og Fru Danmark« Finans

Hos Volkswagen har man valgt den modsatte løsning.

»Vi mener, at vores tsi-benzinmotorer passer bedst til de fleste private danskeres behov,« siger Søs Righolt.

Volkswagen har heller ikke ekstraordinære tilbud på privatleasing af Danmarks mest solgte bil, den lille Up.

»Vi oplever ikke stor efterspørgsel på privatleasing af Up, som er en bil, vores kunder typisk køber,« siger Søs Righolt.

Omvendt har VW en stor fordel, hvis man kommer til at køre flere end de i aftalen tilladte. Her koster det f.eks. således 0,43 kr. ekstra per km i en Polo, men hele 1,48 kr. ekstra for ekstra km hos Peugeot.

Leasing er mere populært end nogensinde - og der er billige biler at hente

Bilbasens Jan Lang bemærker, at en række andre bilimportører er aggressive med privatleasing i de mindre bilklasser.

»Ford Focus 1,0 ecoboost med 100 hk i stationcarudgave til 0 kr. i førstegangsydelse og 2.995 kr. per måned, er måske det allerbedste tilbud i den klasse lige nu,« siger Jan Lang, som også nævner den nye Opel Astra i den 100 hestes benzinudgave til 5.000 kr. i førstegangsydelse og 2.695 kr. per måned. 

Under alle omstændigheder er markedet for privatleasing så dynamisk, at det gælder om at holde øje med annoncer og importørernes hjemmesider for de bedste tilbud.

Senest har Skoda meldt sig under fanerne med en Fabia Combi med 90 hk benzinmotor til 2.495 kr., dog med en førstegangydelse på 9.995 kr.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
JPBILMARKED.DK
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Top 10: Her er de dyreste liebhaver-sommerhuse på Danmarks guldkyst
Mellem Tisvildeleje og Hornbæk i Nordsjælland ligger landets suverænt dyreste sommerhuse. Er du klar til at smide et stort millionbeløb efter en nyt sommerresidens, er der her garanti for ren liebhaver-luksus. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her