*

Biler

Toyota stævner Forbrugerombudsmanden

Forbrugernes vagthund mener omvendt, at bilimportøren har overtrådt loven om markedsføring.

Striden mellem Toyota og Forbrugerombudsmanden gælder markedsføringen af billån i forbindelse med en kampagne for Aygo-modellen. Toyota

Toyota Danmark går nu i clinch med Forbrugerombudsmanden. Det er sket med en stævning hos Sø- og Handelsretten.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Toyota, fordi forbrugernes vagthund mener, at bilimportøren har overtrådt markedsføringsloven ved i bilannoncer ikke at have givet kreditoplysninger på en tilstrækkelig klar og fremtrædende måde.

Men det har Toyota en anden mening om, og derfor vil bilimportøren have en afgørelse fra Sø- og Handelsretten. Det sker med opbakning fra både De Danske Bilimportører og leasingselskaberne i Danmark.

Forbrugerombudsmanden mener, at Toyota Danmark i både fire avisannoncer og i en Google ADWords-annonce har markedsført billån uden tydeligt nok at have informeret om alle kreditoplysninger.

Renault meldt til politiet for vildledende priser

Sagen drejer sig om en annoncekampagne for Toyota Aygo X-Play Air. Ifølge Forbrugerombudsmanden reklamerede Toyota for, at forbrugerne kunne låne til købet til en månedlig ydelse på 995 kr. Men først nederst på siden - efter oplysninger om modellens brændstofforbrug - stod de lovpligtige kreditoplysninger med annoncens mindste skrift. Derfor mener Forbrugerombudsmanden, at forbrugerne helt kunne overse oplysningerne.

Forbrugerombudsmanden har tidligere ført sager mod andre bilmærker.

Nu skal politiet også se på Citroën

»Vi har set flere eksempler på annoncer for billån, hvor forbrugerne ikke får kreditoplysningerne, straks de ser markedsføringen af lånet. Toyota er blot det seneste eksempel, og derfor bliver selskabet nu politianmeldt for at overtræde markedsføringsloven,« hedder det fra forbrugerombudsmand Christian Toftegaard Nielsen.

Politiet skal se på tilbud fra Peugeot

Men Toyota mener, at man har levet op til lovgivningen ved at angive kreditoplysningerne på en tilstrækkelig tydelig og fremtrædende måde, og derfor ønsker bilimportøren nu rettens afgørelse.

»Hos Toyota mener vi, at den lovpligtige tekst fremgår tydeligt i avisannoncerne. Det mener Forbrugerombudsmanden ikke. Der findes ingen klare retningslinjer, når det handler om layout, og derfor har vi stævnet Forbrugerombudsmanden ved Sø- og Handelsretten. Sagen er af meget principiel karakter for hele branchen, og vi har fuld opbakning fra både De Danske Bilimportører og interesseorganisationen Finans og Leasing,« fortæller Anders Tystrup, der er pressechef hos Toyota Danmark.

I Google-annoncen markedsførte Toyota også et lån med en rente på 2,95 pct. uden samme sted af vise de lovpligtige kreditoplysninger, der først blev vist et klik derfra. Toyota har accepteret den del af sagen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Biler lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
JPBILMARKED.DK
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
En meget begejstret anmelder: Audi har med A3 begået et kæmpeskridt for biludviklingen
Det, der ligner et facelift med den bløde pensel, er i virkeligheden en af sæsonens helt store nyheder. Den nye Audi A3 indeholder elementer, som man ellers mest forventer af fremtidens biler. 
Se flere
En spændende nyskabelse
I JP Aarhus 18/5 beskrives et særdeles spændende projekt med en stiforbindelse i Sydhavnskvarteret til Frederiks Plads – altså på tværs af Spanien. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her