*

Biler

Kørebriller kan hjælpe på nattesynet

ABS-bremser, ESC-system og stadig flere førerassistenter samt større hjul, der skal forhindre ulykker. Men hvad hjælper det hele, hvis ikke manden eller kvinden bag rattet kan se tilstrækkeligt godt? At se skarpt i især tusmørke og regn kan være et problem – men nye specielle brilleglas kan være med til at løse problemet.

Sådan fremstiller producenten af DriveSafe forskellen mellem at se modkørende trafik i vådt tusmørke gennem de nye briller og almindelige briller. Vi oplevede en forskel til fordel for DriveSafe – dog ikke så tydelig som her. Foto: Zeiss

Mange bilister med briller kender problemet: Når mørket falder på – og værre endnu, hvis det samtidig regner – kan det knibe at se tilstrækkeligt godt. Regn på ruden giver reflekser. Modkørende bilers lygter blænder.

Det er ubehageligt, fordi man ikke kan orientere sig så godt. Og man ved jo godt, at risikoen for buler eller det, der er værre, stiger, når synet falder.

Vi sammenligner konventionelle kvalitetsbriller af mærket BBGR (t.v.) og DriveSafe-brillerne – forskellen er mærkbar især ved kørsel i tusmørke og mest af alt, når det også regner.

Men ud over følelsen af mindre sikkerhed, for nogle bilkørere måske direkte usikkerhed, er der yderligere et problem, nemlig at øjets evne til at stille skarpt falder, når det er blændet – re-adaptionsevnen, som det tekniske udtryk er. Det kan tage op til seks sekunder for øjet atter at stille skarpt, når det er blændet. Seks sekunder. Ved byfart, 50 km/t., kører man faktisk 80 meter i løbet af seks sekunder. Ude på motorvejen ved f.eks. 120 km/t. når man at køre 200 meter på seks sekunder.

DriveSafe glas – priser
  • Progressive glas: DriveSafe med i.Scription fra 8.672 kr. for et sæt
  • Enkeltstyrke glas: DriveSafe med i.Scription fra 4086 kr. for et sæt
I begge tilfælde er det vejledende udsalgspriser.

Ubehag, usikker fornemmelse, øjets forsinkelse i at stille skarpt. Et nyt brilleglas specielt til bilister, DriveSafe fra Zeiss, er konstrueret til at gøre noget ved problemerne.

To slibninger

Der kan for mange være stor forskel på, hvor godt øjet ser i dagslys – med lille pupilstørrelse – og i mørke – med stor pupilstørrelse. Derfor er der to separate målinger forud for slibningen af et sæt af de nye glas – en måling ved begge pupilstørrelser. Takket være den derefter følgende slibning beregnet på basis af særligt mange punkter, 40.000 punkter pr. glas, kan DriveSafe-glassene i højere grad gøre bilisten i stand til at se i både dagslys og det vanskeligere tusmørke og mørke.

Man kan sige, at glassene er slebne, så de tager højde for øjets præstationer, både når det er lyst, og når det er mørkt - der er så at sige to glas i ét.

Ydermere udelukker DriveSafe-glas en del af det blå lys – lys består jo af alle farver, ved vi – det blå er i denne sammenhæng det problematiske, idet blåt lys øger risikoen for, at vi bliver blændet. I øvrigt et problem, der stiger i takt med, at flere og flere moderne biler får led-lys, der består af mere blåt lys end xenon og endnu mere end halogen.

Et sæt moderne briller, der ligner de fleste andre briller. Forskellen gemmer sig i slibningen af glassene. Disse glas med betegnelsen DriveSafe er slebet, så de mindsker reflekser fra modkørende biler. Foto: Hanne Thorstensen

Bedre nattesyn

Så vidt brilleteorien i alt dette. Men virker det så? Jeg har foretaget en ikke så lidt anderledes test bag rattet – her er der overhovedet ingen vurdering af indstyring, bremse eller forbrugstal. Her er det helt andre egenskaber, jeg vurderer fra min plads bag rattet.

Normalt anvender jeg et sæt kvalitetsbriller af mærket BBGR model Anateo – men altså uden DriveSafe eller tilsvarende.

Og forskellen er mærkbar især ved kørsel i tusmørke og mest af alt, når det også regner. Det var på ingen måde dårligt med mine egne briller, men et nummer bedre med DriveSafe-brillerne. Især ser jeg kontraster tydeligere. Ydermere er farveforskellene blevet bedre, men her er forskellen ikke så tydelig. Alt i alt er mit nattesyn blevet bedre.

Dommen

Plus

  • Ser bedre i regn
  • Skarpere kontrast

Minus

  • Blåt skær
  • Pris
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
JPBILMARKED.DK
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Top 10: Her er de dyreste liebhaver-sommerhuse på Danmarks guldkyst
Mellem Tisvildeleje og Hornbæk i Nordsjælland ligger landets suverænt dyreste sommerhuse. Er du klar til at smide et stort millionbeløb efter en nyt sommerresidens, er der her garanti for ren liebhaver-luksus. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her