*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

mandag 26. januar 2015
Jyllands-Posten Jyllands-Posten motor
Biler 22.11.2012 kl. 11:22

Bilkøbere splittede som aldrig før

Bilister over 60 år køber store biler – unge tager mikrobilerne

Hvis du er over 60 år, har du måske en nyere Toyota Avensis, hvis du er under 30 år hedder det en VW Up. Sådan ser det typiske billede af de danske bilister ud.

Det bruger de på bilkøb
  • 18-29-årige: Hovedvægt på 50.000 kr. – 150.0000 kr.
  • 30-39-årige: Hovedvægt på 100.000 kr. -250.000 kr.
  • 40-49-årige: Hovedvægt på 50.000 kr.- 250.000 kr.
  • 50-59-årige: Hovedvægt på 50.000 kr. – 300.000 kr.
  • Over 60 år: Hovedvægt på 100.000 – 250.000 kr.

Specielt for seniorer:

  • 60 pct. købte deres bil fra ny
  • 50 pct. kører i deres drømmebil
  • 72 pct. har bil med benzinmotor
  • 1.017 bilejere er blevet spurgt.

Kilde: You Gov/Bilbasen

Analyseinstituttet You Gov har nemlig spurgt over 1.000 danskere om deres biler og vaner. Det bekræfter det billede, vi kan se ud af salgshitlisterne, nemlig at bilkøberne er delt op i tre dele: Mikrobilerne, som især købes af de unge, mellemklassebiler, der især købes seniorer, og så firmabilerne.

Unge køber nye mikrobiler

Tidligere var billedet mere broget, og unges første bil var typisk en gammel udtjent sag. Samtidig er der mange flere førstegangskøbere og helt unge, som investerer i en ny mikrobil.

De unge køber fortsat overvejende brugte biler, når den første bil skal i hus, men udviklingen går mod de nye. Og størstedelen bruger 100.000-150.000 kr.

Jan Lang, der er analytiker på Bilbasen, har flere forklaringer på den klare opdeling, der er sket.

»Mange unge køber bil, fordi det er blevet langt billigere. Og så giver den det, de ønsker sig, nemlig fleksibilitet,« siger Jan Lang, der nævner VW Up som et godt eksempel på en trendy mikrobil.

»Især i hvid, hvor den minder om en iPad. Det passer godt ind i tidsånden,« siger Jan Lang.

Han peger på, at biler på fire-fem år er blevet 30-40 pct. billigere, mens ejerafgiften for de små økonomiske biler samtidig er lav. Det betyder, at man kan holde ny bil for 1.500 kr. om måneden.

»Det bliver ikke billigere,« konstater han.

Helst langt på literen

I undersøgelsen er det da også de 18-29-årige, som er mest miljøbevidste. Her er det næsten hver anden, der har overvejet at skifte bilen ud med en mere miljørigtig bil, som er billigere. Det er dobbelt så mange som bilisterne over 60 år. De unge lægger også mere vægt på, at bilen kører langt på literen og er billig i drift.

Midt imellem ligger de midaldrende, hvor mange er børnefamilier. De går i høj grad efter en brugt MPV eller stationcar - og helst en diesel.

Af de seniorer, som blev spurgt, havde seks ud af ti købt deres bil fra ny, mens det var hver tredje af de helt unge i alderen 18-29 år. Over 70 pct. har benzinbiler.

Mere end en tredjedel bruger 149.000- 300.000 kr. på køb af bil. Og 14 pct. bruger over 300.000 kr. på bilen. Også her er der flere årsager, forklarer Jan Lang.

Seniorer køber større biler

»Seniorerne køber de større biler, fordi de har råderum til det. For nogle kan det også være en gammel drøm. Det er en selvrealisering.«

»Og så er det selvfølgelig også praktisk at have plads til hunden og alt grejet til sommerhuset, « siger han.

Det er heller ikke tilfældigt, at mange køber benzinbiler; de kører simpelthen ikke så mange kilometer om året.

Mere end hver anden senior – rekordmange - angiver da også, at de har deres ”drømmebil”.

Tendensen med en opdeling af nyvognsmarkedet bekræftes af branche-iagttageren Rene Tønder Nielsen, Udvikling A/S.

»De ældre bilister holder fast i den type biler, de altid har købt,« siger han.

LÆS OGSÅ Pas på brugte leasingbiler

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Motor lige nu
Tophistorie

Hjertet banker for Giulietta

240 hk og en gearkasse af de smarte. Men gør det Alfa Giulietta til en italienske Golf-dræber?
forsiden lige nu

Enighed om koalition i Athen

Det højreorienterede parti De Uafhængige Grækere har forhandlet sig frem til koalition med Syriza.

Grækenland har smidt milliarder i et sort hul af korruption

Grækenland forsøger igen og igen at tage hånd om den korruption, der lader skattepenge fosse ud af landet.

Ulven er kommet til Esbjerg

Der er set både spor efter dyret og en spillevende ulv få kilometer fra byen.

Jyllands-Posten lancerer app for nyhedsentutiaster og abonnenter

En indbygget scanner giver læserne en direkte smutvej til mere indhold.

Derfor er vi Jyllands-Posten

Hvad betyder det at være Jyllands-Posten? Hvad er det for kerneværdier, vi aldrig vil give køb på? Vi offentliggør i dag Jyllands-Postens ”lille grønne”.

Er Christian Eriksen allerede for god til Tottenham?

I en klub med ry for at sælge sine bedste spillere kan Christian Eriksen blive den næste. Spørgsmålet er, om Eriksen er klar til en af Europas absolutte topklubber?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Hvor er ølteltet og maden?
Boksning: De jyske mesterskaber er historie, det er kamp, stolthed, tradition, øl og – ja, masser af øl. I weekenden gik det igen løs i Aarhus, som det har gjort siden 1920, kun afbrudt af en fejlslagen flytning. Siden da røg ølteltet, og så gik det galt, mener tilskuerne. 
Se flere