*

Biler 06.02.2012 kl. 10:53

Streng frost rammer "sikre" batterier

Mange danskere kan ikke få liv i bilen i disse dage. Også bilejere som troede, at de var sikrede.

Ikke bare gamle lig ender i disse dage på en af Dansk Autohjælps redningsvogne. Også bilister med nye biler med såkaldt "sikre" batterier har oplevet startproblemer. Arkivfoto: Mathilde Bech

Med temperaturer på ned til 23 frostgrader i weekenden har tusinder af danske bilejere med bange anelser stukket bilnøglen i tændingslåsen.

I mange tilfælde har frosten slået batteriet ud, og det givet kimende telefoner hos autohjælpselskaberne. Og mandag morgen er startet nærmest rødglødende, efterhånden som danskerne er kommet ud til deres biler, som har stået stille i weekenden.

Mange kunder i telefonkø

"Vi har mandag morgen frem til klokken ni haft 942 assistancer, hvoraf 528 har været til starthjælp. Og det stiger yderligere i dag, for vi har en massiv telefonkø af kunder," siger vagtcentralchef Ellen Trolle fra Dansk Autohjælp.

Situationen er eskaleret over de få februardage med stærk frost, som har frosset Danmark godt og grundigt ned. Og den er kommet godt og grundigt bag på Dansk Autohjælp, som ved udgangen af januar havde sat næsen op efter at komme ud af vinteren uden sne og streng frost.

Men det håb blev aflivet den 1. februar, da den sibiriske kulde satte ind, siden har telefonerne kimet hos Dansk Autohjælp. Den 1. februar havde selskabet 367 sager med starthjælp, den 3. februar var antallet oppe på 931, og søndag toppede antallet af assistancer med omkring 1.330 starthjælpssager.

Værre dag for dag

"Det er blevet værre dag for dag, og nu oplever vi, at selv bilister der vedligeholder deres bil og aldrig tidligere har haft brug for starthjælp, også er blevet ramt," forklarer Ellen Trolle.

En del af forklaringen på, at også bilister med "sikre" batterier har fået problemer, er at moderne biler stiller enorme krav til strømforsyningen.

"Strømforsyning til biler er blevet langt mere komplekst end før i tiden. Tidligere kunne man tage sit batteri med ind i varmen natten over, men gør man det i dag, kan bilens computer miste sine data og risikerer at gå i fejlkode. Desuden har mange moderne biler ikke bare ét batteri, men flere batterier, som leverer strøm til forskellige systemer," forklarer redningschef Jan Larsen fra Dansk Autohjælp.

Batterierne har ganske enkelt fået en meget central betydning for bilernes drift, og nye forskningsresultater tyder på, at batteriers levetid i fremtiden højst bliver på to år, oplyser Jan Larsen.

Regn med ventetid

Danmarks andet store firma på markedet for autohjælp, Falck, havde fra lørdag ved midnat til søndag ved 16-tiden omkring 2.800 assistancer, der var "kulderelateret", som autohjælpselskabet betegner det.

Mandag ved 10-tiden var antallet af assistancer steget dramatisk til 2.666 "kulderelaterede" sager - opgjort fra midnat.

Natten til mandag var der for tredje nat i træk ned til mindst 15 graders frost i Danmark, og i både Falck og Dansk Autohjælp har man indstillet sig på en travl uge. Alt disponibelt mandskab kaldt ind, og bilister med en startproblemer må forvente en vis ventetid, varsler selskaberne.

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

”Jeg har kæmpet med Air Berlin i halvandet år”

Familien Løfstrøm Sørensen fra Roskilde strandede i Düsseldorf. De kendte ikke reglerne for kompensation - gør du?

Skat klar til stormløb på årsopgørelsen

SKAT sidder klar ved tasterne på Facebook, når årsopgørelsen for 2014 mandag lægges online.

Hvad skete der i de tre sekunder inden Alonso kørte galt?

Mens FIA prøver at finde svaret på Fernando Alonsos blackout, er han i fuld gang med at foreberede sig til Grand Prixet i Malaysia.

Ny kæmpebøde til berygtet hjemmeside

Det Sorte Register skal af med knap 800.000 kr. i sag fra Jammerbugt. FTF kræver politisk handling.

Økonom: Grækenland er ved at falde fra hinanden

Politikerne bør se på den tomme statskasse og tænke over, hvordan de får den fyldt op igen, mener cheføkonom.

Mand bosat i Norge efterlyst i 33 år gammel terrorsag fra Paris

"Jeg har aldrig været i Paris. Jeg har aldrig dræbt nogen," siger terrormistænkt fra Norge.
Annonce
Annonce
Annonce
Livsstil anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce