*

Biler 26.03.2008 kl. 13:41

Jaguar og Land Rover solgt

Tata Motors betalte 11 mia. kr. for de britiske herligheder. Inderne lover, at de britiske mærkers identitet bevares.

Den nye Jaguar XF, indiskutabelt én af tidernes smukkeste Jaguarer, får forhåbentlig lov at leve. Foto: Jaguar

Jaguar-ejerne har muligvis kunnet abstrahere fra, at mærket var ejet af Ford. Men at det britiske adelsmærke nu er kommet på indiske hænder vil måske være vanskeligt for nogle, som vil opleve en form for omvendt koloni-tid. Nu er det inderne, der sætter sig på Storbritanniens kerneværdier.

Under alle omstændigheder er længere tids forlydender nu blevet officielle. Ford Motor Company har indgået aftale om salg af Jaguar Land Rover til indiske Tata Motors, som også står bag den meget omtalte discount-bil, Tata Nano.

Aftalen er en følge af, at Ford Motor Company i august sidste år besluttede udelukkende at fokusere på kernevirksomheden. Salget ventes endeligt afsluttet i det sene forår, og Tata Motors betaler godt 11 mia. kr. for Jaguar Land Rover.

»Jaguar og Land Rover er fantastiske mærker, og vi overlader dem til Tata i forvisning om, at produkter, planer og teams vil trives fortsat under den nye ledelse,« siger Alan Mulally, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Ford Motor Company.

Ford leverer motorer

Som led i aftalen vil Ford fortsat levere motorer og andre komponenter til Jaguar Land Rover. Der vil også blive et fortsat samarbejde om forskellige teknologier, blandt andet på miljøområdet. Ford Motor Company har endvidere lovet at stille ingeniørbistand til rådighed, herunder til forskning, udvikling og informationsteknologi.

Umiddelbart sker der ingen væsentlige ændringer, hvad angår forhold og betingelser for Jaguar Land Rover’s ansatte.

»Vi ser med glæde frem til, at Jaguar Land Rover bliver en væsentlig del af vores bilforretning. Vi har enorm respekt for de to mærker, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at bygge videre på dem, idet vi bevarer deres identitet intakt,« lover Ratan N. Tata, bestyrelsesformand for Tata Sons og Tata Motors.

Jaguar Land Rover’s medarbejdere, fagforeninger og den britiske regering er løbende blevet orienteret om salgsforhandlingerne og bakker aftalen op.

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Motor lige nu
Tophistorie

Her er Europas bedste bil

Bilbranchens mest prestigefyldte kåring er afsluttet. En Volkswagen er den bedste bil.
forsiden lige nu

Udkantskommuner afskaffer bopælspligten

Kommunerne kaster håndklædet i ringen, siger landsbyforsker Jørgen Møller.

Nykredit rammes af Danmarks største andelssag

En af landets største andelsboligforeninger vil sagsøge Nykredit for 650 mio. kr.

USA

Første kvinde i 70 år står til henrettelse i amerikansk sydstat

Det hører til sjælenhederne, at kvinder får dødsstraf i USA.

USA tæt på oliekollaps

Analyse: Forbud mod eksport af råolie og bugnende lagre har for alvor sat råoliepriserne under pres i USA, hvilket øger risikoen for en priskollaps.

Forsker: Dansker kan være død på grund af asiatisk stressfænomen

Et stressfænomen slår unge mennesker med lange arbejdsuger ihjel.

Administrativ fejl kan koste Københavns Kommune flere millioner

Afgørelse fra Ankestyrelsen dømmer administrativ fodfejl til flere kommuner.
Annonce
Annonce
Annonce
Livsstil anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce