*

Biler

Næsten ukendt EU-mærkning kan være en hjælp til dækvalget

EU-mærkning af dæk har medført, at udvalget af sikre vinterdæk er øget markant.

Hvad er et godt dæk? For mange bilejere er svaret let.

Det er rundt, fuld af luft og holder længere end de fleste ægteskaber nu til dags. Men svaret er selvfølgelig mere nuanceret, for i virkeligheden er der enorm forskel på kvaliteten af dæk.

Sådan læses oplysninger på dækmærket

EU-dækmærket har siden november 2012 været placeret på alle nye dæk i form af en mærkat.

Alle forhandlere er forpligtet til at give disse oplysninger.

Vejgreb i vådt føre vurderes f.eks. fra A (klassificering med korteste bremselængde) til F (klassificering med længste bremselængde).

Derfor indførte EU for fem år siden et dæklabel, hvor samtlige bildæk fra alle dækproducenter skal testes ud fra de samme definerede metoder og efterfølgende bliver forsynet med et mærkat, der viser et dæks egenskaber ud fra parametrene udvendigt støjniveau, brændstoføkonomi og bremseevne. Sidstnævnte med en graduering, hvor A er det bedste, mens F er det dårligste.

Noget tyder på, at det har fået fabrikanterne til at investere i udvikling af bedre dæk.

Ifølge Volker Nitz fra Rådet for større Dæksikkerhed er antallet af vinterdæk med den næstbedste såkaldte B-mærkning i bremsning på våd vej steget med næsten 50 pct. fra 2015 til 2017.

»Tallene viser tydeligt, at udvalget af vinterdæk i dag er blevet sikrere. De seriøse producenter bruger rigtig mange penge på udvikling og forskning, og den ”nye” mærkningsordning er også blevet et målbart konkurrenceparameter,« siger Volker Nitz.

Volker Nitz, vurderer, at mange af de helt billige dæk helt er forsvundet fra markedet over de seneste år, fordi de klarer sig for dårligt i test.

Afgørende forskel

Nogle få meter kan gøre hele forskellen i en nødsituation. Et sæt dæk med klassificeringen A standser med 30 pct. kortere bremselængde end F-klassificerede dæk. Ved en personbil, der bremser helt op fra 80 km/t., svarer det til en 18 meter kortere bremselængde.

Hos dækkæden First Stop er der også en klar tendens i danskernes dækvalg.

»Vi oplever, at dæk med de bedste karakterer bliver solgt betydeligt mere i dag end for fem år siden, og det har været med til at højne sikkerhedsniveauet på de danske veje,« siger Brian Lund fra First Stop.

Selv om mærket er en hjælp for forbrugerne, viser det dog stadig kun et lille billede af den forskel, der er mellem gode og dårlige dæk.

Der har også været kritik af, at alle test ikke bliver gennemført under præcis de samme forhold, og at det derfor i visse tilfælde kan være svært at sammenligne på tværs af dækfabrikanter.

Derfor er de mere avancerede dæktest, som bl.a. FDM laver i samarbejde med de andre europæiske bilklubber, stadigvæk relevante at holde øje med.

 

Miniguide til en vintersæson på fire hjul

Nogle få centrale forholdsregler kan gøre livet som bilist lettere, når vinteren virkelig kommer. 

Kolde morgener, fugtigt vejr og glatte veje gør hvert år vinteren til en prøvelse for landets bilejere.

Vinteren er på vej, og det første frostvejr er allerede blevet registreret. Nogle få gode råd gør livet lettere gennem den danske vinter, mener den danske værkstedskæde QuickPot.

Er man typen, der løber indenfor og henter en kande kogende vand, når låsen på bilen er frosset til om morgenen, så skal man måske overveje at forberede sig i lidt bedre tid i år. Problemet med frosne billåse gælder for det meste ældre biler uden centrallås, og det er en god idé at give låsene en gang olie, før den hårde frost sætter ind.

Aircondition er også til vinter

Mange forbinder nok aircondition med varme sommerdage, men det er det samme system, man bruger til at affugte bilen om vinteren. En sløv aircondition betyder, at der opstår et fugtigere klima i bilen og dermed mere dug på ruderne. En aircondition bør serviceres, og det er en fagmand, der fylder nyt kølemiddel på anlægget, hvis det mangler. Man kan til gengæld selv købe et renseprodukt i en bilbutik. Det hjælper ikke på kølingen, men fjerner snavs, urenheder og dårlig lugt i systemet.

Sprinklervæske kan fryse

Sprinklervæske indeholder for det meste et antifrostmiddel, som gør, at væsken ikke fryser ved minusgrader. Ofte blander bilejeren selv sprinklervæsken op med vand, og derfor kan frysetemperaturen på sprinklervæsken variere. Køber man færdigblandet sprinklervæske, så vælg i vinterhalvåret en blanding, som kan tåle høje minusgrader, så væsken ikke fryser og ødelægger systemet. Hvis man selv blander væsken op med vand, så husk, at man i vinterhalvåret skal blande mindre vand i end om sommeren.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her