*

Båd

Dansk båd nomineret til årets båd i Europa

25 både er nomineret til titlen som European Yacht of the Year 2016, og juryen har nomineret én dansk båd, nemlig Quorning Boats Trimaran Dragonfly 25. Sidste uge bragte vi 10 af de udvalgte både. Her følger de resterende. Vinderne vil blive offentliggjort den 23. januar til verdens største bådmesse i Düsseldorf.

Det bliver spændende, om den lille danske Dragonfly 25 vil imponere resten af juryen og resten af verden. PR-foto

LUXURY CRUISER SUNBEAM 40.1

Uafhængige linjer af bedste byggestandarder og tilmed en masse smarte funktioner. Båden er ifølge kollegerne fra EYotY-juryen også overbevisende under sejl.

  • Længde 11,99 m. Bredde 3,99 m. Dybdegang 2,00 m. Vægt 8,5 tons.


LUXURY CRUISER ADVENTURE 55

Robust blue water-cruiser i aluminium, designet af Berckemeyer Yacht Design i Tyskland. Skibet er med en nordisk inspireret indretning og leveres med en hydraulisk sænkekøl.

  • Længde 16,75 m. Bredde 4,8 m. Dybdegang 1,4-3,05 m. Vægt 17,5 tons.


LUXURY CRUISER MAXI 1200

Udviklet af Pelle Petterson, bygget på Delphia Yachts i Polen. Den nye luksuskrydser med rødderne dybt plantet i den svenske tradition overbeviser med gode sejlegenskaber og mange funktionelle løsninger.

  • Længde 12,16 m. Bredde 3,75 m. Dybdegang 2,32 m. Vægt 7,3 tons.


LUXURY CRUISER OYSTER 475

Spændende udvikling af Oyster 46. Med hensyn til kvalitet og faciliteter satte briterne i mange år standarden inden for luksus cruising i størrelse XL.

  • Længde 14,81 m. Bredde 4,41 m. Dybdegang 2,16 m. Vægt 16 tons.


FLERSKROGSBÅDE DRAGONFLY 25

Feltets eneste danske båd er ikke just debutant i EYotY-sammenhæng. Værftet har tidligere vundet konkurrencen, og det bliver spændende, om den lille Dragonfly 25 vil imponere resten af juryen og resten af verden. Konceptet er det velkendte swing wing kombineret med et hurtigt dagsejler-look.

  • Længde 7,65 m. Bredde 5,80 m. Dybdegang 0,3 – 1,5 m. Vægt 1,1 tons.


FLERSKROGSBÅDE BALI 4.3

Det nye mærke fra Frankrig er et datterselskab under Catana Catamarans. Den usædvanlige Bali-koncept er kendetegnet ved veludbygget topplatform/cockpit. Dette åbner op for nye muligheder for designerne for at øge komforten på dæk og om læ.

  • Længde 12,60 m. Bredde 7,12 m. Dybdegang 1,20 m. Vægt 11,3 tons.


FLERSKROGSBÅDE DAZCAT 1495

Til tursejleren på speed. Dazcat er fra England og sender i øjeblikket en række meget sporty letvægtskatamaraner på markedet. Den nominerede båd er værftets flagskib Dazcat 1495.

  • Længde 14,95 m. Bredde 7,5 m. Dybdegang ej oplyst. Vægt 5,5 tons.


FLERSKROGSBÅDE COMET CAT 37

Marc Lombard har tegnet den nye katamaran fra Comar Yachts i Italien. Den er et sporty og resultatorienteret koncept og har samtidig et moderne skrog og to sidemonterede styrepositioner.

  • Længde 11,10 m. Bredde 5,84 m. Dybdegang 1,59 m. Vægt 7,90 tons.


FLERSKROGSBÅDE SLYDER 47

Spændende kombination af ydeevne og høj livability på to skrog. Slyder 47 er bygget under tysk ledelse i Italien. Vi kender desværre ikke så meget til båden endnu, men det kommer vi til.

  • Længde 14,3 m. Bredde 7,15 m. Dybdegang 0,9-2,3 m. Vægt 8,2 tons.


LUXURY CRUISER GRAND SOLEIL 46 LC

Mindre sport, mere komfort. Værftet Cantiere del Pardo i Italien bygger med 46 LC (Long Cruise) for første gang en bluewater-cruisingbåd.

  • Længde 14,72 m. Bredde 4,41. m Dybdegang 2,3 m. Vægt 12 tons.


SPECIAL YACHTS QUANT 23

Godt nyt til fly- og foilinteresserede. For første gang er der en foilende båd med i European Yacht of the Year. Den schweiziske Quant 23 er den første 100 pct. ”flyvende” kølbåd i verden. Båd og koncept kommer fra DSS-Pabst Hugh Welbourne fra England.

  • Længde 7,08 m. Bredde 1,96 m. Dybdegang 0,40-1,75 m. Vægt 270 kg.


SPECIAL YACHTS FARR 280

Konkurrencen har i år også en TP52er med i lineup-et – eller en mini TP52er. For nomineret er Farr Yacht Designs ultimative sportsbåd Farr 280, som produceres og samles i Dubai hos PCT.

  • Længde 8,72 m. Bredde 2,87 m. Dybdegang 2,1 m. Vægt 1,6 tons.


SPECIAL YACHTS BENTE 24

Lille, overkommelig og innovativ: Sjældent før har man set et lystbådskoncept, der er så spændende. Bente 24 kommer fra et ungt team fra Tyskland og kommer til at berige markedet med friske vinde og masser af gode idéer.

  • Længde 7,55 m. Bredde 2,75 m. Dybdegang 1,8 m. Vægt 1,3 tons.


SPECIAL YACHTS CORSAIR PULSE 600

Den 450 kg lette Trimaran vil få pulsen i vejret på de fleste sejlere. Båden er bygget af Corsair, der dermed kommer til at udvide produktpaletten med en rendyrket trebenet racerlystbåd.

  • Længde 6 m. Bredde 4,5 m. Dybdegang 0,2-1,20 m. Vægt 450 kg.


SPECIAL YACHTS FAREAST 28R

Lillesøsteren til carbonraceren Fareast 33R. Bådene bliver bygget i Kina, og det forventes, at de får etableret sig som en klassebåd med dertilhørende kapsejladskalender over hele Europa.

  • Længde 9,07 m. Bredde 2,75 m. Dybdegang 1,75 m. Vægt 1,4 tons.
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Mest læste Båd
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her