*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Livsstil 17.02.2013 kl. 03:00

X Factor-værten blev forvekslet med Anne Linnet

Signe Moldes egne børn kunne ikke genkende hende på tv-skærmen.

Klapvognen foran byggeforeningshuset er tom. Den et-årige Evelyn er i vuggestue og i fuld gang med at vænne sig til livet uden mor. For mor har travlt i øjeblikket. Hver fredag smider hun joggingtøjet med babygylp og ifører sig det store skrud med diamantbesatte stilletter.

For fredag aften skal hun veloplagt styre godt en million danskere igennem et af de mest populære show i DR TVs lange historie. Og X-factors nye værtinde, Signe Molde, har allerede vist, at det kan hun godt.

Den tidligere så tåkrummende, bevidst pinlige reporter fra Det Nye Talkshow har vist, at vi roligt kan strække de krumme tæer; en naturlig sødme og sikkerhed får alle til at slappe af i hendes selskab.

Også denne formiddag i rækkehusets nyrenoverede køkken, hvor det farvestrålende legetøj for en stund er samlet i kurven, og bordet er dækket med kringle og kaffe.

Ulovlig våbenbesiddelse

Værtinden er klædt i slim jeans, der understreger hendes misundelsesværdigt slanke krop, og en sort streg omkring de smilende, fløjlsbrune øje fuldender den næsten usynlige makeup.

I forhold til X-factor var Det Nye Talkshow vel nærmest at regne for et nicheprogram. Alligevel formåede Signe Molde at gøre sig så bemærket, at de fleste nok husker, da hun mødte op til indvielsen af politiets nye lokaler i Nykøbing Sjælland og op af sin dametaske fiskede den ene ulovlige kniv efter den anden.

Der er dog grænser for politiets humoristiske sans, og den lille happening kostede hende, redaktionschefen og Anders Lund Madsen en klækkelig bøde for overtrædelse af våbenloven.

Andre husker hende måske bedre for den meget lange krammer, hun gav den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, eller da hun udvandrede fra et solointerview med Lars von Trier.

Den slanke linje

Men i dag er den eneste kniv den, der sidder i den lækkert snaskede kringle, som Signe selv gør et ikke ubetydeligt indhug i. Den slanke linje er åbenbart som alt andet hos hende naturlig og ikke et udslag af maratonløb eller abonnement i fitness-centeret.

»I 30 år har jeg tænkt, at nu skal jeg også til at løbe, men det bliver bare aldrig til noget. Og det vil være en dårlig undskyldning at sige, at jeg ikke har tid. Dette er simpelthen et spørgsmål om prioriteringer,« siger hun undskyldende, som skulle hun stå til regnskab for andre end sig selv.

»Jeg bliver tit spurgt om det, og jeg ved godt, at motion ville være godt for mig. Men jeg er aldrig kommet dertil, hvor det bliver dejligt. Jeg er kun nået dertil, hvor jeg sveder som et svin og bliver usandsynligt træt. Og så bor vi jo i et hus med mange trapper, så det bliver da til noget, når man har to små børn.«

Pludselig lyser hun op.

»Og så spiller jeg en gang imellem tennis med min far. Det synes jeg er hyggeligt!«

Det er åbenlyst, at Signe Molde virkelig gør sig umage for at give os det, vi er kommet for. Nemlig et svar på, hvem hun i virkeligheden er. Ballademageren fra Det Nye Talkshow eller den smilende værtinde fra X-factor. Foreløbig fører værtinden.

Jeg er ret kedelig

»Jeg er jo desværre ret kedelig. Jeg er aldrig blevet mobbet i skolen, og jeg er ikke lige kommet igennem en svær skilsmisse,« undskylder hun.

Til gengæld er hun lige blevet mor for anden gang. Og det kom faktisk lidt bag på hende, hvor dejligt, det har været.

Fakta

3 ekstra om Signe Molde:

  • Da Signe Moldes datter Evelyn var mindre, havde de deres egen ”Find Holger”-leg. Den hed ”Find Evelyn” og gik ud på, at Signe Molde og hendes mand gemte Evelyn alle mulige steder og tog billeder. For eksempel i en vasketøjskurv eller på en hylde i Brugsen. Bagefter blev billedet præsenteret for den anden, der skulle finde babyen. Signe understreger, at Evelyn også syntes, det var sjovt!
  • Evelyn blev faktisk født under X-factor sidste år. Da veerne blev så voldsomme, at Signe ikke længere kunne sidde ned, stod hun og lænede sig ind over bordet, mens hun forsøgte at koncentrere sig om Blachman og Co.’s bedømmelse af deltagerne. Og det hjalp på smerterne!
  • Da Signe skulle se første afsnit af X-factor sammen med familien, havde hun på forhånd fortalt Penny, at hendes mor var med i programmet. Den seks-årige sad spændt og ventede, og da Anne Linnet troner frem første gang, udbryder hun: Er det virkelig dig, mor?

»Jeg vidste jo godt, hvor dejligt det er at få et barn, for vi har Penny, der er seks år nu. Men det her er på én eller anden måde meget vildere. Måske er det, fordi jeg læser noget af min kærlighed til den store pige ind i den lille. Jeg kan få helt ondt i maven ved tanken om, at jeg på et tidspunkt overvejede ikke at få flere børn. Nu har jeg det lige omvendt, nu vil jeg have en hel masse! Sådan har jeg det i hvert fald de dage, hvor jeg har fået min nattesøvn,« siger hun.

»At få børn har betydet helt vildt meget for mig, på alle planer. Og jeg kan mærke, at det også betyder noget for Peter, min mand. Vi er på én eller anden måde blevet tættere. Det er, som om tingene er faldet på plads og giver mening på en helt anden måde. Jeg har egentlig først fundet mig selv, efter at jeg er blevet mor,« kommer det eftertænksomt.

Derfor er disse dage, hvor Evelyn skal vænne sig til vuggestuen, lige så meget en tilvænning til arbejdslivet for Signe. For hun elsker at være sammen med sine børn. Kan faktisk overmandes af tristhed, når hun kommer til at tænke på, at Penny snart flytter hjemmefra. Det er hende på seks.

Føler sig ikke snydt

»Det der med at savne tid til sig selv og til at gå i byen, sådan har jeg det slet ikke. Jeg går ikke rundt og føler mig snydt for noget. Min mor og mine veninder har sommetider tilbudt at passe børnene, så jeg kunne få noget tid til mig selv, men det har jeg ikke engang lyst til! Hvis jeg skal være sammen med mine veninder, vil jeg lige så gerne have hende med. I det hele taget er der alt for meget fokus på, hvor hårdt det er at have børn, og hvor meget det stresser. Der er en kedelig tendens til at tale om børn som en byrde. Som noget, der bare skal hentes og bringes. Men børn er jo ikke kun mangel på søvn. De er først og fremmest dejlige!«

I det hele taget er den 35-årige Signe Molde en tilfreds kvinde, som hviler mere i sig selv end nogensinde. Som er blevet meget bedre til at tage fri fra flinkeskole og turde stå ved sine valg. Og som har lært at styre panikken, hvis jobtilbuddene ikke straks ligger i mailboksen, når hun er klar til næste udfordring.

Irriterende stædig

Signe voksede op sammen med sin to år ældre søster i en kernefamilie, hvor moderen er læge og faderen advokat. Først i et rækkehus i Jægersborg, hvor hun løb rundt og legede på vejen i sin søsters aflagte tøj. Da forældrene følte, at huset strammede, flyttede familien til et større i Charlottenlund. I skolen var Signe den lidt stille pige, som gjorde, hvad der blev forventet, og hun husker et forældremøde, hvor læreren betegnede hende som dygtig men måske lidt for artig.

»Jeg husker stadig de sideblikke, mine forældre sendte hinanden. For derhjemme var jeg meget larmende og meget stædig,« griner hun.

»Faktisk unaturligt stædig,« kommer det lidt mere alvorligt. For det er noget, hun som mor er begyndt at tænke over på en helt ny måde.

»Det kan da godt bekymre mig, hvis det ligger i generne. Jeg husker engang, jeg havde fået en is, der var knækket. Jeg ville have en anden, men det måtte jeg ikke for min mor. Og det skal mine forældre have. De har altid været fantastisk konsekvente i deres opdragelse. Jeg husker ikke én eneste gang, hvor jeg kunne plage mig til noget, de først havde sagt nej til. Alligevel gik jeg i gang med at plage om en anden is. Som om jeg ville hævne mig. Når jeg ikke måtte få en ny is, så kunne jeg da i det mindste være irriterende!«

Brevet i gummistøvlen

»Jeg var helt klart bedre til at være barn end teenager,« kommer det med et grin.

»Jeg var så usikker som teenager. Når jeg ser tilbage på det, så står det hele lidt tåget. Det var ikke nogen gode år. Al den tvivl. Alle de forsøg på at passe ind. Finde ud af, hvem man skulle være venner med. Meget af det føltes helt forkert. Jeg kan stadig få mavepine ved tanken om den der leg i 7.- 8. klasse, hvor man spørger ind til de mest intime detaljer, som hvem man har kysset med for eksempel. Og det er ikke specielt sjovt, hvis man aldrig har kysset med nogen!«

For Signe vil betegne sig som en late bloomer.

»Jeg kunne ikke finde ud af det der med drenge. Jeg kan huske, at jeg en dag fik et brev i min gummistøvle fra en dreng, som skrev, at han godt kunne lide mig, og jeg blev vildt ulykkelig. Anede ikke, hvad jeg skulle stille op med det. Jeg ville aller helst sige til ham, at jeg gerne ville være venner i stedet for.«

Der er en kedelig tendens til at tale om børn som en byrde. Men børn er jo ikke kun mangel på søvn. De er først og fremmest dejlige!

I Signes fjumreår efter gymnasiet blev hun ansat som økonoma i en vuggestue. Noget der vakte stor forundring i familien, der kendte hendes formåen på området.

»Men de glemte helt at spørge mig, om jeg kune lave mad,« griner hun. Det var i den vuggestue, hvor hun selv havde gået som barn, og da hun mødte op for at søge et arbejde som pædagogmedhjælper, møder hun én af de gamle pædagoger lige inden for døren. De havde ikke set hinanden siden Signe var fem år, men pædagogen slår hænderne sammen og udbryder; jamen det er jo Signe!

»De manglede ingen pædagogmedhjælper, men en økonoma og spurgte, om det var noget for mig. Jeg kunne møde næste dag. Jeg husker, at jeg om morgenen, da jeg var på vej ud ad døren, lige vender mig og råber til min mor: Hvis jeg nu skal koge æg, hvor lang tid skal de så have?«

Men selv om Signe i et halvt år som økonoma havde en fast hotline til sin mors telefon, så lykkedes det hende ikke at blive overbevisende i et køkken. I dag lyder det ofte: Nej, far skal lave mad, hvis hun gør anstalter til at fyre op under gryderne.

»Og Penny har helt ret. Peter er bare bedre i et køkken end jeg. Til gengæld er jeg god til desserter. Da Evelyn fyldte et år forleden, lavede Penny og jeg en lagkage formet som to lyserøde bryster af marcipan. Det var Pennys idé, fordi Evelyn var så glad for at få bryst!«

Ville lave radio

I skolen havde Signe en veninde, hvis far arbejdede på Danmarks Radio. Og en dag var hun med veninden inde i Radiohuset for at se, hvordan man laver radio. Her fandt hun ud af, at det var det, hun ville.

»Men med ægte københavner-arrogance overvejede jeg overhovedet ikke Journalisthøjskolen. Den lå jo i Aarhus, så det var slet ikke en mulighed!«

I stedet begyndte hun på den samfundsfaglige basisuddannelse på RUC.

»Men det viste sig ret hurtigt, at RUC ikke lige lå til mit temperament. Det der med gruppearbejde, hvor alle skal sige noget, selv om alt er sagt, det var ikke mig. Men ved siden af studiet havde jeg fundet ud af, at der var noget, der hed Universitetsradioen, og dem ringede jeg til. De var helt vildt søde. Alle kan være med og få lov til at øve sig, og der var jeg en tid. Jeg havde et fast morgenprogram, og mens jeg var der, fik jeg tilbudt et praktikjob i Danmarks Radio.«

Og så tog Signe den grænseoverskridende beslutning at stoppe på universitetet.

»Det var der aldrig tidligere nogen, der havde gjort i vores familie, bare kastet sig ud i noget så usikkert som et tre-måneders praktikjob uden sikkerhed for arbejde bagefter. Det var første gang, jeg ikke bare fulgte den slagne vej. Jeg havde da heller ikke været der ret længe, før vi løb ind i én af de store fyringsrunder på DR, og alle begyndte at snakke om, at det blev hårdt at finde arbejde i fremtiden. Da kunne jeg godt mærke usikkerheden. Og for mig var det ret uoverskueligt, fordi mit liv hidtil havde været så veltilrettelagt. Siden har jeg lært at leve det. Det er jo bare en del af spillet.«

Drengene fra Angora

På DR kom Signe i virkelig dårligt selskab, hvis hun gerne ville blive ved med at være den pæne pige. Hun startede sammen med Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann, der senere blev til Drengene fra Angora.

»De var også lige droppet ud af universitetet, og vi havde det virkelig sjovt. For første gang i lang tid kom jeg ind i et fællesskab, som føltes rigtigt. Vi hang ud sammen hele tiden, også i weekenderne. Man kan godt sige, at jeg havde været den pæne pige med det lange tilløb. Men sammen med Rune og Esben blev der plads til at være lidt vildere. Det havde nok ligget og ulmet, men jeg var den pæne pige meget længe. På mange måder er jeg en late bloomer, både karrieremæssigt og privat. Selvtilliden er kommet i takt med, at jeg har følt tryghed og fået tid til at finde mig selv.«

Signe Molde fandt ud af, at hun befandt sig godt i drengeselskab. Den afslappede og mere humoristiske tone passede lige til hende.

»Jeg synes, at drenge er sjovere at hænge ud med. Jeg har da også rigtig sjove og gode veninder, og dem sætter jeg pris på, men jeg kan godt mærke, hvis jeg havner i et selskab med alt for mange piger, der snakker alt for meget om kedelige ting, så får jeg lyst til at flygte.«

Den eneste ene

Signe er gift med instruktør og manuskriptforfatter Peter Molde-Amelung, som hun mødte en dag ved kaffeautomaten ude i Danmarks Radio. Og meget tidligt fik hun den der følelse af, at det var det rigtige.

»Da vi havde kendt hinanden et par måneder, var jeg allerede parat til at flytte sammen. Jeg var 25 år og havde aldrig prøvet at bo sammen med en kæreste, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor han ikke spurgte. Jeg forsøgte at lufte tanken – helt gammeldags følte jeg, at det var ham, der skulle komme med ideen – og jeg kunne mærke, at han syntes, at det var for tidligt. Jeg blev enormt ked af det. For mig var alt simpelt, vi var kærester og ví skulle naturligvis bo sammen. Peter er ni år ældre end mig og det var nok meget klogt af ham, at han satte bremsen i. Da vi havde kendt hinanden i halvandet år, flyttede vi sammen. I dag er jeg rigtig glad for, at vi ikke lige kastede os ud i det, og jeg er rigtig glad for, at vi havde fire år, hvor vi nåede at være kærster og lære hinanden at kende, inden vi fik Penny. Det er vigtigt med en bevidsthed om at kende hinanden, når man pludselig bliver stillet i alle de ukendte situationer som førstegangs-forældre. Og jeg føler, at han har en stor forståelse for mig, selv om han stadig synes, at jeg er for stædig.«

At prioritere hinanden

Signe og Peter snakker tit om, at de skal huske at prioritere parforholdet. Hvid dug og kandelabre er det dog ikke blevet til længe.

»Men for nylig skulle vi ud og se på en lampe til vores køkken, og naboen passede pigerne. Så kørte vi alene ud og så på lamper, og selv om det i princippet er en kedelig ting, var det hyggeligt bare at være os to alene. Ellers går hverdagen jo meget med at tale logistik og praktik, og hvem gør hvad. Jeg kan godt mærke, at det er farligt, og jeg kan godt se, hvad det er, der gør, at folk bliver skilt, når de får børn og arbejder begge to.

Jeg kan godt mærke, hvis jeg havner i et selskab med alt for mange piger, der snakker alt for meget om kedelige ting, så får jeg lyst til at flygte.

Vi taler meget om, at vi skal passe på det, vi har. Så sent som i går tænkte jeg på det. Den lille havde været syg og krævede lidt mere opmærksomhed, og jeg var kommet til at arbejde sent. Peter var gået i seng, og vi havde nærmest ikke fået snakket hele dagen. Da jeg skulle i seng og så ham ligge og sove ved siden af, så kunne jeg mærke, at jeg savnede ham helt vildt, og jeg blev ked af det og fik dårlig samvittighed over for os, men blev også glad, fordi jeg blev mindet om, hvor højt jeg elskede ham. Det er jo godt, at man er opmærksom på det. Det er noget, man skal tage alvorligt.

Ligegyldigt hvor godt man kan lide hinanden, så er der rigtig mange udfordringer i det. Men nu har vi været sammen i ti år, og jeg kan mærke, at det er jeg faktisk stolt af.«

Babygylp og stilletter

De seneste måneder på X-factor har været en nærmest skizofren periode for Signe. Det ene øjeblik farer hun rundt i joggingdragt med babygylp, og det næste skal hun tage stilling til, om stilletterne skal være diamantbesatte eller ej. Men det har også været enormt sjovt og udfordrende.

»Jeg har lavet fjernsyn i rigtig mange år. Men som regel har det jo været noget, hvor jeg selv har været i marken, ringet gæsterne op og plandlagt det hele. Her skal jeg kun koncentrere mig om mit eget. Og det er helt nyt for mig. Men det er fedt at prøve.«

Hun har erfaret, at hun bliver behandlet på en anden måde i X-factor. Folk er lidt sødere og lidt mere overkudsagtige.

»Det er selvfølgelig, fordi de ved, at det er vigtigt, at jeg føler mig veltilpas.«

Én af de helt store udfordringer for Signe Molde har været at gå på høje hæle. For et er at tage dem på og stå i dem, noget andet er at skulle gå ned ad trapper i dem.

»Derfor havde jeg taget mine egne sko, som jeg synes, jeg går godt i, med. Men det kunne slet ikke komme på tale at møde op i kondisko, som de sagde! Nu var det slet ikke kondisko, men hælen var måske ikke så høj. Nu har vi fundet to par, som jeg kan vælge imellem. Og så låner jeg dem med hjem for at træne – til stor glæde for min mand!«

Se også TV: X-factor-værtinden - hvem er hun i virkeligheden?

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce