*

Livsstil

Bliv klunsekonge uden at bryde loven

Når naboen har gjort forårsrent og sat gamle ejendele til storskrald, må du gerne kigge. Bare du pakker de lange fingre væk, for du må ikke tage noget.

Selv om det ser ubrugeligt ud, kan det godt af en vis værdi. Foto: Katrine Marie Kragh

En mands skrald er den anden mands guld. Derfor er der mange, der klunser, når de kommer forbi et sted med storskrald ude foran boligen.

Hvis du tager en ting fra bunken, er du faktisk kriminel. Man stjæler nemlig ejendele fra kommunen.

Det forklarer Emilie Mille Müller, der er AC-tekniker ved Miljøstyrelsen.

- Det er som hovedregel forbudt, at tage ting fra storskrald. Det gælder både storskraldsordninger, hvor man får stillet en container til rådighed, og ordninger, hvor man kan stille det ud på fortovet, slår Emilie Mille Müller fast.

- Så snart en borger har sat sine ting til storskrald, har vedkommende i princippet overdraget sine ting til kommunen, fortsætter hun.

Genbrugsstation eller ej
  • På almindelige genbrugsstationer er det ikke tilladt at klunse. Men hold øje med, om der er en byttestation på genbrugsstationen. Der må du gerne tage tingene.
  • Der findes nogle såkaldte nærgenbrugsstationer, hvor idéen bag er, at man giver nogle ting og tager nogle ting. Her må du gerne klunse.
  • På internettet kan du undersøge, om der er en nærgenbrugsstation i din by, hvor du kan klunse med god samvittighed.

Kilde: Emilie Mille Müller.

Selv om det er kommunernes umiddelbare udmelding, er lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach i tvivl om, hvorvidt det nu også kan passe.

Det handler nemlig om, at man som indehaver af en ejendel har ejendomsretten over denne ting. Vælger man at stille sin ejendel til storskrald, har man opgivet denne ejendomsret.

Når dine ejendele står og venter på at blive hentet til storskrald, mener Tine Baumbach, at de ikke er ejet af nogen. Derfor kan det ikke anses som tyveri.

- Hvis du går hen på en genbrugsplads, hvor der står et "her må du ikke klunse"-skilt, så må du ikke. For når jeg smider mit skrald ind i containeren, har jeg overdraget den til kommunen, siger Trine Baumbach.

- Selvfølgelig kan man sige, der er en aftale med kommunen om, at de henter storskrald, men generelt har vi som samfund gavn af, at tingene ikke bliver smidt ud, men bliver genbrugt, fortsætter hun.

Trine Baumbach understreger, at du selvfølgelig ikke må gå ind på en andens grund og tage ejendele derfra.

Men skulle du ringe til politiet, hvis du ser en nabo stå og klunse ved storskraldet, så tvivler hun dog på, at de rykker ud.

Det kan også være forvirrende, hvis der i ens boligforening er et rum, der hedder et "storskraldsrum", men som egentligt er et bytterum. I et bytterum er der konsensus om, at man giver nogle ting og tager andre ting helt gratis.

Men hvis det blot er et rum til opbevaring, inden kommunen kommer og afhenter storskrald, må man ikke røre tingene derinde. Så er det kommunens ejendele.

Skrald i skralderen eller på komposten?

Kommunerne vil selvfølgelig gerne have, at vi genbruger, og at borgerne bruger færre ressourcer, hvorfor det kan virke mærkværdigt, at man i så fald ikke må tage ting fra storskrald.

Emilie Mille Müller forklarer, at det simpelthen handler om at undgå professionelle klunsere.

En rapport fra Miljøstyrelsen viser nemlig, at flere kommuner har et problem med de professionelle klunsere. Disse klunsere kommer simpelthen til at sprede tingene rundt på fortovet, mens andre kan finde på at tage elektronik, jern eller andet metal, der har stor værdi for kommunen. Derved mister kommunen penge.

Derfor er rådet fra Emilie Mille Müller, at du ikke klunser, men ifølge Trine Baumbach kommer du altså ikke i fængsel for at klunse. Du får allerhøjst en bøde.

/ritzau/FOKUS
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Annonce
Bolig
Så diskret kan to italienere gøre det: 200 kvm oase med plads til leg og hygge
Succesrigt arkitektpar har med hårdt arbejde og gode ideer forvandlet en gammel porcelænsfabrik til et kombineret hus og kontor. Nøgleordene er lys og materialer af højeste kvalitet. 
Se flere
Så diskret kan to italienere gøre det: 200 kvm oase med plads til leg og hygge
Succesrigt arkitektpar har med hårdt arbejde og gode ideer forvandlet en gammel porcelænsfabrik til et kombineret hus og kontor. Nøgleordene er lys og materialer af højeste kvalitet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her