*

Teater

Musical bygger videre på en af de mest populære danske film

Tivoli i København har i marts 2018 premiere på en ny musical-udgave af "Midt om Natten". Nu er der sat navne på de medvirkende.

Gustav Wolter (Benny), Lise Baastrup (Susan Himmelblå" og Troels Malling (unge Arnold). De medvirker alle i Tivolis opsætning af "Midt om Natten". Foto: Miklos Szabo.

Midt om natten.

4.000 læsere kan ikke tage fejl.

Da Jyllands-Posten og analyseinstituttet Sonar i august 2001 bad danskerne udnævne deres danske favotit-album, var resultatet suverænt Kim Larsen-klassikeren "Midt om natten".

Albummet udkom i 1983, det lå nummer et på hitlisten i hele 23 uger og med 650.000 solgte album er "Midt om natten" stadig det bedst sælgende danske album nogensinde.

Samme undersøgelse afslørede i øvrigt at Gasolins "Kvinde min" var danskernes favoritsang.

Derfor kan det ikke undre, at der allerede i 1984 blev drejet en film over pladens sange. En film, der blev instrueret af Erik Balling og som på rollelisten også havde Kim Larsen. Filmen solgte omkring 930.000 billetter.

Erik Clausen og Kim Larsen i filmen "Midt Om Natten" fra 1984. PR-foto: Nordisk Film

Siden er "Midt om Natten" med udgangspunkt i filmen sat op i teater- og musical-udgaver, og nu er turen kommet til Tivoli i København.

I den nye opsætning digtes der lidt videre på den kendte handling, og musicalen giver blandt andet et bud på, hvordan det videre gik for filmens hovedpersoner. Udover de oprindelige sange fra pladen vil musicalen også rumme tolkninger af andre Kim Larsen og Gasolin-sange som f.eks. "Tarzan Mama Mia" og "Rabalderstræde".

At den klassiske historie er på repertoiret i Tivoli har længe været kendt, men nu er der netop sat navne på de mange medvirkende.

Kim Larsen-klassiker sættes op som musical

På scenen i Tivoli kan publikum blandt andre opleve Kurt Ravn, Troels Malling, Lise Baastrup, Jimmy Jørgensen, Pernille Højmark, Allan Mortensen, Max Hansen, Jesper Lohman og mange andre.

Blandt de ubeskrevne blade i musical-sammenhænge er  Gustav Wolter - søn af Lisbeth Dahl. Som figuren Benny har han en af hovedrollerne, og han siger i den forbindelse blandt andet:

»Det her er utrolig vildt for mig. Det er en kæmpe-chance, og jeg er mega glad og spændt. Jeg glæder mig enormt meget til at give mig i kast med de folkekære sange, som har været med til at definere så mange menneskers liv.«

Her kan du læse mere om Tivolis opsætning af "Midt om natten".

Musicalen har som nævnt premiere den 15. marts 2018 og billetsalget er gået i gang.

Samtlige medvirkende i musicalen "Midt om Natten", de de foran den oprindelig bil fra filmen, blev præsenteret. Jesper Lohman og Kurt Ravn var ikke til stede, men sidstmævnte ses dog i en pap-udgave. Foto: Miklos Szabo

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Teater

Godt med swing!

Livsbekræftende, varm og charmerende buket af Fats Waller-melodier i Hjørring.
Annonce
På den anden side
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her