*

Teater

Teaterstykke om Oslo-aftalen tog topprisen ved Tony Awards

Michael Aronov, der spiller en israelsk diplomat i "Oslo", vandt også en pris for bedste mandlige birolle.

Teaterforestillingen "Oslo" fik en af de helt store priser ved årets Tony Awards i New York natten til mandag, da den løb med prisen for det bedste stykke.

Det skriver nyhedsbureauet AP på sin hjemmeside.

Den tre timer lange forestilling handler om de hemmelige forhandlinger op til Oslo-aftalen i 1993, der var et gennembrud i den årtier lange konflikt mellem israelere og palæstinensere.

Det er den prisvindende dramatiker J.T. Rogers, der har sat stykket op. Han står ligeledes bag "Blood and Gifts" om kampen om kontrol i Afghanistan i 1980'erne, "The Overwhelming" om folkemordet i Rwanda og "Madagascar", der foregår i Rom.

"Oslo" slog "Sweat", "Indecent" og "A Doll's House, Part 2" i kampen om at vinde prisen for det bedste teaterstykke.

Michael Aronov, der spiller en israelsk diplomat i stykket, vandt også en pris for bedste mandlige birolle. Det er hans anden rolle på Broadway.

Teaterstykket, som var indstillet til flest priser, var "A Doll's House, Part 2" med otte nomineringer efterfulgt af syv til "Oslo".

Aftenens vært, skuespilleren Kevin Spacey, åbnede showet med dans, sang og vittigheder i et nummer, som var koblet sammen med de fire musicals, der havde fået flest nomineringer.

Kevin Spacey er kendt for sine imitationer, og søndag aften var det den femdobbelte Oscar-nominerede Glenn Close, der stod for skud.

Blandt de stjerner, som var på scenen for at uddele priser i løbet af aftenen, var Orlando Bloom, Tina Fey, Scarlett Johansson, Glenn Close, Whoopi Goldberg, Mark Hamill og John Legend.

Tony Awards uddeles af American Theatre Wing og League of American Theatres and Producers.

Årets uddeling af den amerikanske teaterpris var den 71. i rækken.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Det Danske Teater: FRA REGNORMENES LIV
Hvor er det dog et forfærdelig godt kammerspil, Per Olov Enquist har skrevet. Om et fiktivt møde mellem verdensdigteren H.C. Andersen og 1800-tallets største skuespillerinde, Johanne Louise Heiberg, med ægtemanden Johan Ludvig og fru Heibergs senile mor som stikordsgivere.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Teater

Ensom midt i livet

Enkelt og stærkt virkende portræt af hverdagens danskere – flot debut til nyt lille teater i København.
Annonce
På den anden side

Kommentar: Er 1,2 millioner højtuddannede ikke lige i overkanten?

Palle Weis
Hvis vi også i fremtiden vil have et velfærdssamfund, var det måske en god idé at se i øjnene, at vi endnu er et landbrugs- og industrisamfund.
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her