MTV Movie Awards for fuld musik
Den franske dj Martin Solveig er blandt de optrædende ved den store prisfest.
Musikken kommer i centrum ved MTV Movie Awards på søndag, selv om prisuddelingen handler om det forløbne års bedste film.
Tv-kanalen oplyser, at 2012-udgaven af det store show i særlig grad sætter fokus på elektronisk dansemusik og byder på flere musikalske indslag end nogensinde før.
Blandt de optrædende er den franske dj Martin Solveig, som sidste år storhittede internationalt med skæringen "Hello".
MTV vil demonstrere, hvordan musikken fremmer biografoplevelsen, og til det formål disker Solveig op med en række såkaldte mash-up-versioner af numre, der stammer fra filmens verden, blandt andet fra "Dødens gab". "Star Wars" og "Pulp Fiction".
Filmfreak
»Jeg er selv filmfreak, og jeg elsker at blande musik og billeder i mine videoer, så de får cinematografisk udtryk,« hedder det i en udtalelse fra den franske dj.
Ud over Martin Solveig optræder rockgruppen The Black Keys, popbandet fun. og rapperen Wiz Khalifa.
Russell Brand er vært ved søndagens prisfest i Los Angeles, hvor "The Hunger Games" og "Brudepiger" på forhånd står lige med otte nomineringer til hver.

Filmbranchen skal finde nye forretningsmodeller

Toprestauranter uden overenskomst
Skat og bilbranchen slås om demobiler
"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel
Arnesen er fyret i Hamburger SV
Den danske sportsdirektør er blevet fyret et år før kontraktudløb i den nordtyske bundesligaklub. Læs artikel
Østjyderne trak vejr-nitten
Derfor er der så få kældre i katastrofeområde
Et af de hyppigste råd mod tornadoer er svært at følge i katastroferamt by. Læs artikel






