Irske tvillinger hjalp Soluna Samay
Kun én journalist havde spørgsmål til Danmarks grandprix-finalist, men hun fik hjælp.
Da den første semifinale i Det Internationale Melodi Grand Prix i Baku var overstået, var det tid til at møde pressen.
De 10 deltagere, som er gået videre til lørdagens finale, stillede op til pressemøde, heriblandt Danmarks Soluna Samay.
Men ifølge Eurovisionens officielle hjemmeside havde kun en enkelt dansk journalist spørgsmål til den 21-årige sangerinde.
TV: Disse sange gik videre i grand prix'et
Musikken er det vigtigste
Hun blev spurgt, hvordan hun havde overskud til at fremstå så selvsikkert på scenen.
"Det har noget at gøre med min baggrund. Jeg kommer fra en familie af gademusikanter, og musikken er det eneste, der betyder noget, ikke showet. Jeg er bare glad for at være her, ligesom mit band. Vi nyder det virkelig," svarede Soluna Samay.
Og så blev der tavst.
Tvillingerne blandede sig
Journalisterne havde ikke flere spørgsmål, hvilket fik de to irske meddeltagere, tvillingerne, der kalder sig Jedward, til at række hænderne op og ifølge politiken.dk spørge:
"Hvad vil du gerne sige til dine fans, og glæder du dig til finalen på lørdag".
Soluna Samay gik med på spøgen.
Blev nervøs
"Jeg er så spændt. Men jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg vil bare gerne takke alle, der stemte på mig, og jeg håber, at folk også stemmer på mig på lørdag," sagde hun ifølge politiken.dk.
Tvillingerne John og Edward Grimes har allerede indgået en uofficiel aftale med Soluna Samay om, at Danmark skal give 12 point til Irland og omvendt, og Soluna tilføjede derfor:
"Jeg er glad for, at jeg er i så godt selskab, for jeg blev ret nervøs, da jeres navne endnu ikke var blevet råbt op."
Jedward var de sidste, som gik videre til finalen.
Finalen i Eurovision bliver afholdt lørdag aften og bliver sendt direkte på DR1 kl. 21.

Kennedy: Den nordiske race virker overlegen

Kessler tabte VM-boksebraget i London
Bayern er Europas kejsere
Dortmund kæmpede flot og længe, men i sidste minut af Champions Leagues finale brød Arjen Robben alle forbandelser og sendte guldet til München. Læs artikel
Soldat stukket med kniv i Paris
En uniformeret fransk soldat er lørdag blevet angrebet med en kniv i Paris. Læs artikel
Søges: 5.000 nyttejob
20 personer er anholdt ved karneval i Aalborg
En person har tildelt en betjent en skalle, og flere andre er anholdt for gadeuorden og vold under karneval. Læs artikel
Danmark har EU-rekord i indbrud






