Annonce
Annonce
søndag 19. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Rytmisk musik 19.05.12 kl. 08:16

14-årig skaber dansk netsensation

Over 200.000 har hørt hendes musik på nettet. Nu satser hun på musikken, men på egne præmisser.

Julie Melgaard hedder hun.

Og hun er blot 14 år og bor i Herlev.

Dette siger nok ikke så mange ret meget.

Anderledes er det, når hun boltrer sig på YouTube under kunstner-navnet Julia.

Her har over 200.000 har set de små musikvideoer, som hun selv lavede og lagde ud på nettet - og det bringer hende op i superklassen for videoer af den type.

De oprindelige videoer er nu væk og er netop blevet erstattet med den professionelt producerede sang og video "Sunrise" - og hun har fået sin egen portal på YouTube, hvor der ligger andre sange og klip med hende.

Hun tager det roligt

Men den markante YouTube-succes er på ingen måde steget hende til hovedet, og man skal ikke vente at se hende i diverse talentprogrammer som f.eks. X Factor på DR eller The Voice på TV2.

Hun er blevet opfordret til det adskillige gange, men svaret er et utvetydigt nej.

Inden hun kaster sig ud i den musikalske karriere, som hun har planer om, er der meget, der lige skal overståes først. Skolen for eksempel.

"Selvom jeg tidligere har deltaget i et lokalt talentprogram og vundet, så er X-Factor, The Voice og andet ikke vejen frem for mig. Jeg har ikke noget ondt at sige om den slags programmer, men jeg tror ikke på, at de skaber holdbare musik-karrierer," siger hun til jp.dk og fortsætter:

Vil ikke styres

"Jeg har en drøm om at leve af min musik, og selvom man bliver set af millioner af mennesker, så ligger der også en stor mængde styring og kontrol af dit musikalske udtryk i de programmer.".

Selv om hun ved, hvad hun vil, har Julie Melgaard besluttet at indlede et samarbejde med iværksætteren og KaosPiloten Jonathan Løw. Dette betyder, at hun har en rådgiver ved hånden og han har desuden formidlet kontakt til både et plade- og filmstudie.

SE VIDEO: Julie Melgaard om sig selv

Jonathan Løw, der virker som frivillig og ulønnet rådgiver for hende, siger til jp.dk:

"Julie og jeg gik til pladestudiet Mørkværk og filmproducenten Daniel Ferraz med hatten i hånden: Vil I hjælpe et ungt dansk sangtalent med at dele hendes musik med omverden? I får ingenting for det. Gør det fordi I forelsker jer i hendes stemme og udtryk. Og det gjorde de heldigvis."

Du kan nå det hele

Han tilføjer:

"Jeg har sagt til Julie: Nyd at du er 14 år. Du skal nok nå at erobre verden, hvis det er derhen, musikken fører dig. Julies stemme mangler stadig både noget modenhed og træning før, at hun er klar til at gøre musikken til sin levevej. Lige nu skal hun bare holde fast i sin kærlighed til sangene."

Og det råd følger hun tydeligvis: Holder fast i kærligheden til sangene.

Hun er allerede i fuld gang med at skrive egne sange, afslører hun, men indtil nu har offentligt tolke andres sange.

Blandt disse Norah Jones-sangen "Sunrise", der netop er lagt ud på YouTube - og som kan hører herover.

Elsker al slags musik

Om sin kærlighed til musikken - og hvad der driver hende - svarer Julia Melgaard:

"Jeg elsker al slags musik. Når mine venner spørger mig om, hvad jeg lytter til, så er det jo ikke så forskelligt fra dem. Jo, Jonathan sender mig hele tiden lidt mere speciel musik, jeg ikke kendte til i forvejen, så indimellem hører jeg også ting, jeg bestemt ikke synes om - for at prøve at lære nyt."

Nej til kontrakt

Hvad nu hvis et stort internationalt pladeselskab i morgen tilbød dig en pladekontrakt. Hvad ville du svare?

"Jeg ville sige nej. Jeg er kun 14 år, skal have gjort min skole færdig og udviklet mig videre som sangskriver og som sangerinde. Min stemme mangler stadigvæk en del arbejde, så forhåbentlig kan de vente på, at jeg føler mig parat", slutter hun.

Ordet er dit

Hvad mener du om Julias talent - hendes indstilling til branchen?

Har hun en fremtid på den danske musik-scene?

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Annonce
Kultur lige nu
Tophistorie

Sønderjyde instruerer amerikanske topstjerner

Henrik Ruben Genz har taget skridtet fra Haderslev Videoværksted til Hollywood og skal instruere bl.a. Kate Hudson i ny thriller. Læs artikel
forsiden lige nu

Venstre bakker i lægekonflikt

De praktiserende læger får uventet hjælp. Læs artikel

Risikovillige fynboer scorer kassen på aktier

Fynboerne satser mere på aktier end andre. Og det har betydet klingende mønt i 2013, hvor renterne er lave. Læs artikel

Flertal vil lette adgang til sen abort

Hver fjerde ønsker, at der skal være automatisk ret til sen abort ved unormale fostre, uanset hvad de fejler. Læs artikel

Ekspert: Italiens krise styrker mafiaen

Mafiaens indflydelse breder sig nordpå. Et resultat af at små virksomheder ikke kan låne penge i banken, siger ekspert. Læs artikel

Hvordan fjerner du mælkebøtter i græsplænen?

Læs, hvordan du mest effektivt fjerner mælkebøtter fra din græsplæne. Læs artikel

Dræbervirus smitter pensionist: 20 er døde

Mystisk Sarsvirus har smittet rejsende i Mellemøsten og flere europæiske lande. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce