Annonce
Annonce
tirsdag 21. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Rytmisk musik 06.04.12 kl. 22:48
Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen

P3-pris til When Saints Go Machine

Bandet When Saints Go Machine modtager P3's ypperste pris - og 100.000 kroner.

Bandet When Saints Go Machine har længe været en favorit på DR's radiokanal P3. Derfor var de også modtagerne af den fornemmeste pris, nemlig P3 Prisen, da der blev fredag aften blev uddelt P3 Guld i DR's Koncerthus.

Med æren og statuetten følger også 100.000 kroner til elektropop-gruppen, der i længere tid har været i rotation i radioen med nummeret "Kelly" fra albummet Konkylie.

Prisen bliver givet til en kunstner eller et band, som, P3 mener, har, hvad der skal til, for at blive det næste store navn.

Hæve overliggeren

Det er anden gang at bandet, der i 2009 fik P3's talentpris, er nomineret til den store pris. Sidst var i 2010.

Nu blev det endelig deres tur.

- When Saints Go Machine har over de sidste år vist viljen til og talentet for at hæve overliggeren for dansk populærmusik. Ambitionerne er store og langt højere end hits og uendelig folkelig gennemslagskraft.

- Det er en rørende, melankolsk varme, som åbner sig for de tålmodige, der lægger konkylien til øret og giver det tid og plads til at virke. Vi er stolte over at give P3 Prisen til et originalt, nyskabende dansk band, som virkelig fortjener at blive hørt og elsket af endnu flere, lød motiveringen fra DR's jury.

De øvrige nominerede til P3 Prisen 2012 var Kidd, Marie Key og Lukas Graham.

Talentprisen

Det er 11. gang, P3 fejrer årets danske musikhøst. Ud over P3 Prisen, blev der på aftenen også uddelt en talentpris og prisen Lytterhittet.

Prisen P3 Talentet gik til gruppen Ulige Numre, der har været på alles læber med nummeret "København".

Også den pris blev uddelt af DR's jury, mens Lytterhittet meget sigende er bestemt af lytterne.

Og her var det Lukas Graham og band, der kunne tage prisen hjem.

Med et overbevisende stemmetal vandt de for nummeret "Ordinary Things" foran blandt andre L.O.C. og Malk de Koijn.

Ritzau
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Annonce
Kultur lige nu
Tophistorie

Aserbajdsjan kulegraver grand prix-point

Præsidenten vil undersøge, hvorfor Rusland ikke fik point. Læs artikel
forsiden lige nu
USA

Tornado raserede fyldt skole

Store dele af en forstad til Oklahoma City er forvandlet til murbrokker og pindebrænde. Læs artikel

Handleplan skal bremse diagnose-boom

I dag præsenterer socialministeren en storstilet plan for kommunernes ADHD-indsats. Læs artikel

Danmark presser på for skatteindgreb

Danmark går efter vidtrækkende aftale på EU-topmøde om tiltag mod skattesnyd. Læs artikel

Ekspert undrer sig over finansiering

Men der er en torn i finansieringen, siger en arbejdsmarkedsforsker. Læs artikel

Aserbajdsjan kulegraver grand prix-point

Præsidenten vil undersøge, hvorfor Rusland ikke fik point. Læs artikel

Erhvervsmanden Haldor Topsøe er død

Grundlæggeren af Haldor Topsøe A/S, Haldor Frederik Axel Topsøe, er død. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce